Det er helt grotesk at opleve Poul Friis have folkesocialisten Holger K. Nielsen i studiet til et jamre-orgie over den "borgerlige presse". Det er grotesk, at det sker i venstrefløjens flagskib, DDR. Specielt i P1 som er en ren venstreorienteret legeplads. I årtier har DDR være de rødes hoforgan ofte under ledelse af kommunistiske chefer, således er for tiden både DDR's lytterredaktør og nyhedschef (ex?)kommunister. Tænk sig hvis man satte nogle gamle måske-frafaldne nazier ind; det ville være præcis det samme.
DDR kommer som sædvanligt sine venner til undsætning, her Sass-Larsen, der på bedste Stasi-maner vil lukke munden på dem, han ikke kan lide at høre f.eks. ved at kvæle dem økonomisk. Pudsigt at høre i det fuldt statsstøttede DDR. Men DDR's medarbejdere kender deres besøgelsestid. DDR sætter i denne tid alle sejl til for at støtte venstrefløjens vej til den officielle magt.
Poul Friis lufter som han plejer sin indre svinehund (for at citere hans gamle røde P1-kollega Jørgen E. Pedersens yndlingsudtryk) mod den borgerlige regering og sammen med Holger K. Nielsen når kammeratradioen nye højder. De klapper skuldre og gnubber kærligt hinanden i ørerne. Hoger K. Nielsen har frit løb til sine lange taler mens Poul Friis som en god kammerat andægtigt holder mikrofonen. Al journalistisk kritik er lagt på hylden. P1 i sit es. Kammeratradioen vælter ud af højttaleren.
