I kølvandet på fredagens højesteretsafgørelse om Christiania har mange borgerlige jublet over, at Christiania nu er et skridt tættere på rydningen. VU-formand Jakob Engel-Schmidt mener således, at selveste retfærdigheden sejrede. Det er mig en gåde, hvordan mennesker, der kalder sig liberale (hvis de da stadig gør det i VU), kan nære et så irrationelt had til Christiania. Hvad er det, de hader så meget?
Det er næppe idéen om Christiania. Enhver borgerlig, i hvert fald hvis vedkommende kalder sig liberal, må som udgangspunkt være glad for, at folk har muligheden for at indrette sig som de vil. Christiania er et vidnesbyrd om pluralisme og selvstyre – idéer som liberale bør hylde.
Et argument mod Christiania er, at der er tale om besat jord. Efter denne logik har christianitterne i lighed med sagen om ungdomshuset blot stjålet ejendom, som det kun er rimeligt, de bliver fjernet fra. Jakob Engel-Schmidt mener, at området er samfundets ejendom, og at det således er stjålet fra samfundet. Det er af flere årsager bekymrende, at en VU-formand benytter denne argumentation.
For det første er samfundet en abstrakt størrelse og ikke en konkret fysisk person, der kan eje noget. Samfundet udgøres af de mennesker, der indgår i det – og disse mennesker kan have ejendomsret. Men disse mennesker havde jo ikke engang adgang til området før Christiania blev etableret. Det fører mig til min anden pointe vedrørende Jakob Engel-Schmidts argumentation – for det er mildest talt bekymrende, at en VU-formand ikke er i stand til at skelne mellem ”samfundet” og ”staten”.
Forskellen til sagen om ungdomshuset er jo i virkeligheden åbenlys. Hvor ungdomshuset var Faderhusets private ejendom, blev Christiania oprettet på den forladte Bådsmandsstrædes Kasserne – altså ubenyttet statslig jord. Hvis man endelig skal tale om samfundets ejendom, lever Christiania så ikke i dag mere op til denne betegnelse, end den braklagte kasserne gjorde? Bevares, det har i flere omgange været dokumenteret, at alle ikke får lov til at slå sig ned på fristaden, men alle har da adgang, og om sommeren flokkes københavnere og turister fra nær og fjern til Christiania for at opleve den specielle stemning derude.
Endvidere har mange nu været bosat på fristaden i årtier, og det er altså et faktum, man er nødt til at forholde sig til, inden man kører bulldozere over stedet. Ligesom de færreste borgerlige vil have Israel slettet fra landkortet under henvisning til de omstændigheder, landet blev oprettet under, må tiden nu efter næsten et halvt århundrede også være kommet til at komme videre, når det gælder Christiania.
Et andet argument for en rydning af Christiania, er den illegale hashhandel og den anarkistiske måde, husene er skudt op på. Men siden hvornår er plan- og narkolovgivningen blevet liberale mærkesager?
Især narkotikalovgivningen udgør noget af det allermindst liberale i vores samfund, og er udtryk for den modbydelige tanke, at staten har ret til at bestemme, hvad den enkelte gør ved sin egen krop. Hashhandlen på Christiania er udelukkende udtryk for frivillige aftaler mellem voksne mennesker, som ikke er til skade for nogen.
Og selvfølgelig har man ikke en moralsk pligt til at følge en uretfærdig lov. Det tror jeg heller ikke, Jakob Engel-Schmidt mener. I hvert fald kan man ved at klikke sig ind på VU-formandens facebookprofil konstatere, at han er medlem af gruppen ”Støt Lars’ kamp mod DR Licens”, der jo netop tager udgangspunkt i tanken om, at man ikke er pligtig til at efterkomme uretfærdige love.
Mon ikke, når alt kommer til at alt, at mange borgerliges modvilje mod Christiania bunder i, at christianitterne er nogle hashrygende socialisthippier? Jeg er efterhånden selv nået til den konklusion, og det ærgrer mig, at det er sådan. For hvis borgerlige mennesker opgiver fornuften og lader følelserne styre politikken, er vi ikke bedre end de hashrygende socialisthippier og resten af venstrefløjen.
Konkurrence er en god ting, og det gælde for samfundsmodeller lige så vel som det gælder for mælk. Lad os dog blive enige om nogle rammer, hvorunder Christiania kan fungere som en slags frikommune i stedet for blot at køre bulldozere over christianitternes hjem.
Jakob Engel-Schmidt kalder den drivende kraft på Christiania for virkelighedsfjern egoisme. Jeg kalder idéen om selvstyre for liberalisme, og jeg tror, at han og mange andre har brug for at læse op på den ideologi, de bekender sig til.
