Tyskerne mener åbenbart at de har ret til at blande sig i om Danmark øger sin grænsekontrol.
Men det mest interessante i den forbindelse er for mig at se, ikke at de blander sig, men at det netop er den tyske indenrigsminister der blander sig - ikke udenrigsministeren.
Det kan jeg ikke lade være med at undre mig over.
Siden hvornår er dansk indenrigspolitik blevet et relevant område for tyske indenrigsministre?
Altså, jeg véd da godt at det var sådan fra 1940 til 1945.
Jeg ved også at det netop var for at undgå at Danmark blev en del af den tyske indenrigsministers resort, at danske soldater kæmpede mod tyskerne i 1864 og 1848.
Men sådan er det vel ikke i dag, anno 2011?
Jeg kan godt lide tyskerne, og har aldrig før følt nogen form for tyskerhad.
Tværtimod.
Og det gør jeg da heller ikke nu.
Tyskerne er dygtige og landet er Danmarks største eller næststørste handelspartner.
Men i går fik jeg pludselig en ubændig lyst til at skære alle tyskere over en kam og kalde dem "pølsetyskere".
Jeg ved ikke hvor det kommer fra.
;-D
Jeg gør det dog ikke, altså kalder alle tyskere for "pølsetyskere", for jeg er sikker på at det ville være dybt uretfærdigt overfor det store flertal af pæne og rare tyskere.
Jeg vil dog opforde den tyske regering til ikke i fremtiden at agere som om Danmark var en del af den tyske indenrigsministers resort_område.
Mvh
Ane K