NEJ NEJ NEJ: VK vil udskyde topskattelettelser. "GenopretningsPakken" er præsenteret

Berlingske erfarer, at regeringen vil spare et stort beløb ved at fastfryse overførselsindkomsterne og angiveligt udskyde topskattelettelserne

Ikke angivet Ikke angivet,

19/05/2010

Berlingske erfarer, at regeringen vil spare et stort beløb ved at fastfryse overførselsindkomsterne og angiveligt udskyde topskattelettelserne. Ulandsbistanden bliver alligevel ikke ramt.

Hele GenopretningsPakken kan downloades her:

"Regeringens plan for genopretningen af den offentlige økonomi

Det er en stor opgave at finde 24 mia. kr. på de offentlige budgetter over de næste tre år. Men når vi går i gang med opgaven nu, er den trods alt overkommelig.

Vores overordnede strategi er, at vi på tværs af den offentlige sektor skal holde igen i nogle år.

For det første vil vi samlet set holde driftsudgifterne i den offentlige sektor i ro i perioden 2011-2013. Det skal ses i lyset af, at de offentlige driftsudgifter nu er på et historisk højt niveau efter en årrække med meget betydelig vækst. Udgifterne pr. indbygger er i dag blandt de allerhøjeste i verden.

For det andet vil vi suspendere de automatiske stigninger i skattefradrag og overførselsindkomster, så de fastholdes uændret i kroner i de næste to år. Vi sætter ikke skat- ter og afgifter op. Men på grund af den særlige situation, vi står i, har vi valgt at su- spendere reguleringen af grænserne i skattesystemet.

For det tredje vil vi udskyde den planlagte forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i 2011 i to år.

For det fjerde vil vi gennemgå budgetterne med en tættekam for at finde ordninger, vi kan drosle ned eller undvære. På den måde kan vi inden for en uændret samlet udgiftsramme skabe rum til nødvendige merudgifter på udvalgte områder.

Samtidig ventes de offentlige lønstigninger, som skal aftales næste år, at blive meget moderate. Ligesom på det private arbejdsmarked, hvor der er aftalt historisk lave løn- stigninger.

De økonomiske rammer for GenopretningsPakken fremgår nedenfor, jf. tabel 1. Planen skal udmøntes ved fastsættelsen af rammerne for kommunernes og regionernes økonomi til juni og i forbindelse med de kommende års finanslove.

Tabel 1. Indfrielse af konsolideringsbehovet i 2011-2013

Mia. kr. I alt
Samlet konsolideringsbehov 24,0
Heraf:
- Det samlede offentlige forbrug holdes i ro 13,5
- Skattegrænser og overførsler holdes i ro 10,5"

Kilde: