Jeg beklager at jeg ikke slog til som formand. Sætningen er en del af Naser Khaders farvel til Liberal Alliance, og de fleste vil give ham ret. Naser Khader fik i den grad sat fokus på form fremfor indhold. Ingen kunne sagligt kritisere det Naser sagde , da ingen forstod det. Naser havde et område der var hans, nemlig integrationsområdet. Ved alle andre emner talte manden sort. De fleste husker især den tå-krummende pinlige episode, hvor han ikke kunne svare på et simpelt skattespørgsmål, hvilket med rette kan forventes af en partiformand.
Personligt er jeg ikke skuffet over at NK forlod Liberal Alliance, det skyldte han i virkeligheden partiet. Jeg undrer mig dog over, hvorfor at vi på det nærmeste skulle udover afgrunden, før NK selv så lyset, og sagde stop. Havde han set lyset tidligere, kunne han passende have indtaget en rolle som integrationsordfører hos LA, som nu hos de Konservative. Var stoltheden en hindring for denne selv valgte degradering?, eller handler det om noget helt andet, måske frygten for sit politiske liv?
Hvis det politiske indhold alene var afgørende for NK, ja så var han blevet i det parti han selv var med til at stifte. Det politiske indhold på Integrationsområdet, havde udelukkende hans fingeraftryk. NK valgte som bekendt en anden løsning. Først en kort periode som løsgænger, hvor han hurtigt lod forstå at Venstre eller de Konservative ville blive det nye parti for ham. Han ligefrem forhandlede med de to partier, blev det berettet fra NK selv. Jeg var så uheldig at være fører af en bil, da NK fortæller om forhandlingen i radioen. Jeg takker skæbnen for at der ikke blev skabt et større trafikalt kaos. Jeg var rystet, og måske hørte de andre bilister også radio. En fodboldspiller forhandler kontrakt, når han skal til eller fortsætter i en klub. Politikere bør være drevet af deres holdninger, og ikke hvem der kan tilbyde den bedste ordførerpost eller et "sikkert" genvalg.
Hvad betyder alt det her så idag? I en debat om Guldbrandsens dokumentar på DR, stilles følgende spørgsmål til Anders Samuelsen: Nassede i på Khaders (daværende) popularitet? Anders Samuelsen anerkender at det gjorde de da. Det samme kan eksempelvis siges om folketingsmedlemmerne hos SF, at de nasser på Villy, og dette er selvfølgelig helt legalt, hvem ønsker ikke at have en populær formand?
Er det muligt at se en "Khader" effekt hos de Konservative idag? Det går aldrig stille af sig omkring NK, så en effekt har der været, men nok ikke som Lene Espersen havde håbet. "Khader effekten" er overvejende negativ, mest tydeliggort da ingen opstillingskreds ønskede NK øverst på plakaten, eller på plakaten overhovedet. NKs troværdighed er nedadgående, måske mest fordi det ikke virker som han selv er enig i det han siger, hvilket selvfølgelig er et kæmpe problem for en politiker der gerne vil genvælges. NK bliver muligvis genvalgt, men hans person vil koste de konservative stemmer, derfor må Lene Espersen spørge sig selv: "Naser" Khader på de Konservative?
Personligt er jeg ikke skuffet over at NK forlod Liberal Alliance, det skyldte han i virkeligheden partiet. Jeg undrer mig dog over, hvorfor at vi på det nærmeste skulle udover afgrunden, før NK selv så lyset, og sagde stop. Havde han set lyset tidligere, kunne han passende have indtaget en rolle som integrationsordfører hos LA, som nu hos de Konservative. Var stoltheden en hindring for denne selv valgte degradering?, eller handler det om noget helt andet, måske frygten for sit politiske liv?
Hvis det politiske indhold alene var afgørende for NK, ja så var han blevet i det parti han selv var med til at stifte. Det politiske indhold på Integrationsområdet, havde udelukkende hans fingeraftryk. NK valgte som bekendt en anden løsning. Først en kort periode som løsgænger, hvor han hurtigt lod forstå at Venstre eller de Konservative ville blive det nye parti for ham. Han ligefrem forhandlede med de to partier, blev det berettet fra NK selv. Jeg var så uheldig at være fører af en bil, da NK fortæller om forhandlingen i radioen. Jeg takker skæbnen for at der ikke blev skabt et større trafikalt kaos. Jeg var rystet, og måske hørte de andre bilister også radio. En fodboldspiller forhandler kontrakt, når han skal til eller fortsætter i en klub. Politikere bør være drevet af deres holdninger, og ikke hvem der kan tilbyde den bedste ordførerpost eller et "sikkert" genvalg.
Hvad betyder alt det her så idag? I en debat om Guldbrandsens dokumentar på DR, stilles følgende spørgsmål til Anders Samuelsen: Nassede i på Khaders (daværende) popularitet? Anders Samuelsen anerkender at det gjorde de da. Det samme kan eksempelvis siges om folketingsmedlemmerne hos SF, at de nasser på Villy, og dette er selvfølgelig helt legalt, hvem ønsker ikke at have en populær formand?
Er det muligt at se en "Khader" effekt hos de Konservative idag? Det går aldrig stille af sig omkring NK, så en effekt har der været, men nok ikke som Lene Espersen havde håbet. "Khader effekten" er overvejende negativ, mest tydeliggort da ingen opstillingskreds ønskede NK øverst på plakaten, eller på plakaten overhovedet. NKs troværdighed er nedadgående, måske mest fordi det ikke virker som han selv er enig i det han siger, hvilket selvfølgelig er et kæmpe problem for en politiker der gerne vil genvælges. NK bliver muligvis genvalgt, men hans person vil koste de konservative stemmer, derfor må Lene Espersen spørge sig selv: "Naser" Khader på de Konservative?
