LEDER: Socialdemokraterne burde tage patent på deres økonomiske politik! Den virker i Danmark, den virker i Grækenland, den virker vel så alle steder, og den er helt, helt fantastisk. Hør her: Når en stat kommer i økonomisk uføre, fordi den bruger flere penge, end den får ind, så er løsningen lige til og helt uden omkostninger for nogen. Man skal bare bruge endnu flere penge. Bruger man ikke pengene, så lurer katastrofen til gengæld forude. Sparsommelighed vil føre til et endnu større underskud, og til sidst ender man som Grækenland!
Jamen, den er god nok. Det er Socialdemokraternes officielle politik for Danmark, og det er den politik, som ifølge den kommende socialdemokratiske stemmesluger på Fyn, Pernille Rosenkrantz-Theil, kunne have reddet Grækenland. Problemet i Grækenland skyldes nemlig ikke, at politikerne der har brugt for mange penge - det er fordi, de har brugt for få penge, at grækerne er havnet i deres misere.
"Grundlæggende har grækerne manglet mulighed for at kunne sparke økonomien i gang med investeringer og mere arbejde, fordi kriterierne i Euroen byder dem, at de har skullet spinke og spare," skriver Pernille Rosenkrantz-Theil.
Stygge, stygge EU-konvergenskrav! De blev godt nok ikke efterlevet af Grækenland, men de begrænsede altså alligevel det livgivende offentlige forbrug. Og godt vi har Socialdemokraterne til at oplyse almuen om de nye landvindinger i den økonomiske videnskab. Et og andet simpelt menneske kunne måske godt gå rundt og tro, at for stor gæld og låntagning skyldes et overforbrug i stedet for et for lille forbrug. Men sådan tænker man naturligvis ikke, når man er med på de nye økonomiske noder.
Det skal blive lyse tider for verden, når Socialdemokraterne kommer til magten i Danmark, så de kan vise politikere i alle andre lande, hvordan nationernes velstand kan løftes til nye højder, blot ved at lånefinansiere et endnu større offentligt forbrug. Hvilket held at denne løsning tilfældigvis harmonerer med en politik, som de fleste politikere i forvejen føler tilskyndelse til at føre.