Magtbegær findes i mange former og på flere niveauer. Den farligste er politisk og især på regeringsniveau.
Det var den tanke jeg fik, her til morgen, hvor der er blevet sat navne på landets kommende ministerier og ministre.
18 ministerier bliver til 23 - en vækst på næsten 30%! Midt i en krisetid hvor danske familier må spare, men måske kan vi håbe på, at det er et udtryk for den nye regerings ambitioner?
Jeg behøver vist ikke gå i detaljer for at beskrive de kovendinger og kameler, der har måtte sluges, for at få denne nye regering etableret. Allerede i forhandlingerne hørte vi om, at stort set alle valgløfter S-SF gik til valg på, et efter et blev taget af bordet for at tækkes de Radikale.
Mest fremtrædende er selvføgelig efterlønsreformen, som et medlem af S faktisk satsede hele sin politiske karriere (og liv!) på blev afskaffet. Efterlønsreformen består og i radioen imorges kunne man høre rasende fagforeningsbosser - uden tvivl vil de kræve solide efterbetalinger for dette.
S-SF tabte mange stemmer ved valget og nu har de - stort set - 'tabt' alle deres valgløfter i deres krampagtige kamp for at tilrane sig magten. Ja, selv topskatten ser ud til at blive sat ned nu, hvor de får fede ministerlønninger.
Vi får altså ikke en regering med en vision/mission om, hvordan Danmark skal blive et bedre og rigere land, og som først tænker på at gøre det bedre for landets borgere. Næ, vi får en regering, hvor alt kan ofres til fordel for magt og en ministerløn.
I en privat virksomhed ville en sådan moral hurtigt føre til en katastrofe. I en stat kan en sådan moral desværre trives længe, for her kan man bare låne eller udskrive skatter, men resultatet bliver til sidst det samme.
