Lisbet Røge Jensen: For Thorning er mor en malkeko

“Ingen føler sig skyldige, for børnepasningen er så god,” siger Thorning i det interview med The Times fra februar, der nu endelig har nået de dan...

Ola_Hansen

30/03/2012

“Ingen føler sig skyldige, for børnepasningen er så god,” siger Thorning i det interview med The Times fra februar, der nu endelig har nået de danske nyhedsspalter.

Ingen danske mødre føler sig, ifølge Statsministeren, flået indvendig over at aflevere småbørn i institution, for kvaliteten af den danske børnepasning er i top. Det ved hun bare. På trods af tilbagevendende strejker, klager over for lav normering, for høje administrationskrav, for meget larm, for lidt tid til omsorg og [indsæt selv andre ubehageligheder], så ved vores statsminister bare, at den offentlige børnepasning den er virkelig i top.

Ingen føler sig skyldige. Børnepasningen er god. Diskussionen er lukket. Nul nuanceringerne, lutter glade dage. Lad det være, hvad det være vil. Thorning lever i en anden verden og af en anden verden. Hun lever af den stat og det bureaukrati, der skaber og føder det danske børnepasningssystem - hun er indlejret. Selvfølgelig elsker hun det og tillægger det alverdens betydning:

“Thorning-Schmidt forbinder danske kvinders arbejdsdeltagelse (…) med fremragende, subsidieret statslig børnepasning,” skriver Times. Alle hendes venner, siger hun selv, får børnene passet i institution, og hun selv kunne ikke have stillet op til statsministerposten eller gjort noget som helst andet uden børnepasning.

Nej. Overuddannede bureaukrater med million-job kan ikke klare sig uden statsorganiseret og -finansieret børnepasning. Det giver sig selv.

Men det er ikke denne fornægtelse af de faktiske forhold, der interesserer de danske medier, som dog udmærket burde være i stand til at afsløre Førstedamens bluff. Det interessante er en anden kommentar, som Thorning lod falde, og som i dén grad har fået de britiske familier op på barrikaderne:

“…det synes et spild for samfundet at give en kvinde en kandidatgrad i jura ved et fornemt universitet, og så bruger hun sin tid til at passe børnene.”

Briterne flipper ud over Thornings tvivlsomme familieværdier og vil gerne høre fra hende, om hun vitterligt mener, at børn ikke vinder ved at have veluddannede forældre til at tage sig af dem. Men et andet aspekt er også relevant i den danske velfærdskontekst: Hvad er kvindens rolle i samfundet og hvem bestemmer den?