Kunstneriske genier med en snert af galskab har altid eksisteret. Grænsen mellem galskab og genialitet er opfattet som hårfin. Der er sat lighedstegn mellem galskab eller diverse former for sindssyge på den ene side og evnen til at begå kunstneriske frembringelser af ypperste kvalitet, på den anden side.
Imidlertid er der – af gode grunde – et ønske om at sindstilstande, psykisk sygdom som depressioner og manier især, behandles medicinsk og ved samtaleterapi, eventuelt med elektrochokbehandling. Jeg kan i sagens natur ikke blande mig i eller kloge mig på lægelige beslutninger og diagnoser og ordinationer i den forbindelse. Men det er helt indlysende at psykisk syge skal behandles. De kan være til fare for sig selv og omgivelserne. Og psykisk sygdom kan være invaliderende, hvis ubehandlet. Det er helt indlysende at psykisk syge tilbydes samme behandlingsmuligheder som somatisk syge. Altså samme kvalitative niveau. Det er stadig meget tilbage at ønske i den forbindelse. Psykiatrien har ikke oplevet samme realstigningstakt i bevillinger, som somatikken. Særligt under Fogh Rasmussens regeringer og nu også under Lars Løkke Rasmussens regeringstid, forkæles sundhedsområdet.
Men jeg vil tillade mig at advare mod, at der medicineres for alt der afviger fra den snævre opfattelse af normalitet. Fordi opfattelsen af normalitet til enhver tid vil tendere mod at indsnævres. Vi former og tilretter alt og ensliggør og ensretter alt og alle. Det bruges samfundets institutioner til. Barndommen og ungdommen er en lang march mod normalitet, formet af pædagoger, skolelærere og fritidskonsulenter mv. Individualiteten går tabt. Det særegne går tabt, mangfoldigheden ryger. Der er ikke plads til ridser, revner, buler og skønhedspletter. Længe leve mangfoldigheden, som det folkekære danske orkester Gnags sang i 1986. Vi køres alle igennem kødhakkeren og bliver alle til endnu en uniform sten i muren, som Roger Waters pointerede på Pink Floyds ”The Wall” fra 1979.
I en undersøgelse i tidsskriftet PLoS One fremlægger svenske forskere resultater, som underbygger en mulig sammenhæng mellem psykiske problemer og kreativitet. Tidligere undersøgelser har vist, at mennesker med store kreative evner oftere har psykisk sygdom i familien, og at kreative personer har en noget højere risiko for både skizofreni og bipolar sygdom.
Forskerne mener, at dette forhold giver skizofrene mærkelige tanker, men at de personer, som ikke er psykisk syge, kan håndtere sanseindtrykkene mere hensigtsmæssigt.
Det kan være en forklaring på, at gener for skizofreni føres videre gennem evolutionen. Gener, som fører til sygdom, kan i en anden genetisk kontekst være nyttige.
Politikerne ønsker social lighed og lighed i sundhed. Vi skal alle have lige sunde liv og mulighed for at leve sunde liv. Det er særligt blandt venstrefløjens politikere, at man finder det største ønske om at skabe lighed i sundhed, nu hvor projektet med at skabe økonomisk lighed er ved at være tilendebragt og en situation, hvor der ikke er nogen økonomisk tilskyndelse til at uddanne sig, risikere noget, ofre sig. Intet andet land i verden har en så lige fordeling af løn og formue som Danmark. Også et progressivt skattesystem udjævner forskelle. Men det er med socialistiske politikere som med Hedeselskabet. Når en opgave er fuldført, finder de en ny. Når å-løbene er gjort unaturligt snorlige, gendannes det naturlige bugtede forløb efter en tid.
Mental sundhed efterlyses, men det gør det sorgløse liv også. Og det findes ikke. At betegne alle liv, der ikke falder ind under etiketten mental sundhed, er det samme som at sygeliggøre et helt samfund. Med risikoen for stigmatisering som følgesvend.
Sundhedsstyrelsens rapport Mental sundhed blandt voksne danskere viser, at op mod 10 procent af befolkningen scorer lavt på et valideret mål for mental sundhed, som både måler oplevelsen af at have det godt og evnen til at fungere i dagligdagen.
Sundhedsstyrelsen er ved at sygeliggøre en større befolkningsgruppe. og stigmatisere alle dem, der ikke passer ind i glansbilledet af en ubekymret, gnidningsfri tilværelse? Det er bestemt relevant at være opmærksom på risikoen for stigmatisering og for indsnævring af normalitetsbegrebet i forbindelse med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
Et lalleglad samfund hvor alle er ubekymret lykkelige og lette til sinds vil betyde et samfund med borgere med rygrad som kogt spaghetti. Den slags kan ikke håndtere livets udfordringer.
Sundhedsstyrelsens rapport ”Mental sundhed blandt voksne danskere” bygger på en farlig idé om mennesket som fuldstændig sundt og lykkeligt. En idé, der sygeliggør melankolikere. Men risikoen består i, at også danskeres tolerance over for mennesker med et tungt sind og trist humør svinder ind.
Tallene for, hvor mange der blev behandlet med antidepressiva, er ifølge de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen 440.000 danskere. Men faktisk indikerer Sundhedsstyrelsens rapport, at 700.000-800.000 danskere i løbet af et år, kan have psykiske symptomer, der svarer til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme.
Imidlertid er der – af gode grunde – et ønske om at sindstilstande, psykisk sygdom som depressioner og manier især, behandles medicinsk og ved samtaleterapi, eventuelt med elektrochokbehandling. Jeg kan i sagens natur ikke blande mig i eller kloge mig på lægelige beslutninger og diagnoser og ordinationer i den forbindelse. Men det er helt indlysende at psykisk syge skal behandles. De kan være til fare for sig selv og omgivelserne. Og psykisk sygdom kan være invaliderende, hvis ubehandlet. Det er helt indlysende at psykisk syge tilbydes samme behandlingsmuligheder som somatisk syge. Altså samme kvalitative niveau. Det er stadig meget tilbage at ønske i den forbindelse. Psykiatrien har ikke oplevet samme realstigningstakt i bevillinger, som somatikken. Særligt under Fogh Rasmussens regeringer og nu også under Lars Løkke Rasmussens regeringstid, forkæles sundhedsområdet.
Men jeg vil tillade mig at advare mod, at der medicineres for alt der afviger fra den snævre opfattelse af normalitet. Fordi opfattelsen af normalitet til enhver tid vil tendere mod at indsnævres. Vi former og tilretter alt og ensliggør og ensretter alt og alle. Det bruges samfundets institutioner til. Barndommen og ungdommen er en lang march mod normalitet, formet af pædagoger, skolelærere og fritidskonsulenter mv. Individualiteten går tabt. Det særegne går tabt, mangfoldigheden ryger. Der er ikke plads til ridser, revner, buler og skønhedspletter. Længe leve mangfoldigheden, som det folkekære danske orkester Gnags sang i 1986. Vi køres alle igennem kødhakkeren og bliver alle til endnu en uniform sten i muren, som Roger Waters pointerede på Pink Floyds ”The Wall” fra 1979.
I en undersøgelse i tidsskriftet PLoS One fremlægger svenske forskere resultater, som underbygger en mulig sammenhæng mellem psykiske problemer og kreativitet. Tidligere undersøgelser har vist, at mennesker med store kreative evner oftere har psykisk sygdom i familien, og at kreative personer har en noget højere risiko for både skizofreni og bipolar sygdom.
Forskerne mener, at dette forhold giver skizofrene mærkelige tanker, men at de personer, som ikke er psykisk syge, kan håndtere sanseindtrykkene mere hensigtsmæssigt.
Det kan være en forklaring på, at gener for skizofreni føres videre gennem evolutionen. Gener, som fører til sygdom, kan i en anden genetisk kontekst være nyttige.
Politikerne ønsker social lighed og lighed i sundhed. Vi skal alle have lige sunde liv og mulighed for at leve sunde liv. Det er særligt blandt venstrefløjens politikere, at man finder det største ønske om at skabe lighed i sundhed, nu hvor projektet med at skabe økonomisk lighed er ved at være tilendebragt og en situation, hvor der ikke er nogen økonomisk tilskyndelse til at uddanne sig, risikere noget, ofre sig. Intet andet land i verden har en så lige fordeling af løn og formue som Danmark. Også et progressivt skattesystem udjævner forskelle. Men det er med socialistiske politikere som med Hedeselskabet. Når en opgave er fuldført, finder de en ny. Når å-løbene er gjort unaturligt snorlige, gendannes det naturlige bugtede forløb efter en tid.
Mental sundhed efterlyses, men det gør det sorgløse liv også. Og det findes ikke. At betegne alle liv, der ikke falder ind under etiketten mental sundhed, er det samme som at sygeliggøre et helt samfund. Med risikoen for stigmatisering som følgesvend.
Sundhedsstyrelsens rapport Mental sundhed blandt voksne danskere viser, at op mod 10 procent af befolkningen scorer lavt på et valideret mål for mental sundhed, som både måler oplevelsen af at have det godt og evnen til at fungere i dagligdagen.
Sundhedsstyrelsen er ved at sygeliggøre en større befolkningsgruppe. og stigmatisere alle dem, der ikke passer ind i glansbilledet af en ubekymret, gnidningsfri tilværelse? Det er bestemt relevant at være opmærksom på risikoen for stigmatisering og for indsnævring af normalitetsbegrebet i forbindelse med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
Et lalleglad samfund hvor alle er ubekymret lykkelige og lette til sinds vil betyde et samfund med borgere med rygrad som kogt spaghetti. Den slags kan ikke håndtere livets udfordringer.
Sundhedsstyrelsens rapport ”Mental sundhed blandt voksne danskere” bygger på en farlig idé om mennesket som fuldstændig sundt og lykkeligt. En idé, der sygeliggør melankolikere. Men risikoen består i, at også danskeres tolerance over for mennesker med et tungt sind og trist humør svinder ind.
Tallene for, hvor mange der blev behandlet med antidepressiva, er ifølge de seneste tal fra Lægemiddelstyrelsen 440.000 danskere. Men faktisk indikerer Sundhedsstyrelsens rapport, at 700.000-800.000 danskere i løbet af et år, kan have psykiske symptomer, der svarer til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme.
