Lars Kragh Andersen, Licens-Lars eller Hash-Lars, om man vil, er i dag ganske forventeligt blevet fjernet fra sin normale stilling i politiet, der indebar operative opgaver og publikumskontakt, hvor han efter eget udsagn ikke udførte de arbejdsopgaver, der var pålagt ham, hvilket i sig selv er et ganske gyldigt fyringsgrundlag.
Allerede fra første udmeldning om, at Lars nægtede at udføre rutinemæssige arbejdsopgaver, kunne den fremsynede læser se en disciplinærsag og en eventuel fyringsseddel være på vej. Det er i et liberalt-demokratisk samfund pålagt politiet, som er en del af den udøvende magt, at opretholde lov og orden udfra de præmisser der udstikkes af den lovgivende magt. Det er til allerhøjeste grad en central del af samfundsindretningen i Danmark.
Det er imidlertid naturligvis mildest talt forfriskende, at medlemmer af politiet har en kritisk indstilling til deres arbejdsopgaver, og det er enhver borgers ret -- og jeg vil påstå pligt -- at forholde sig kritisk til lovgivningen.
Der skal være plads til idealisme, men civil ulydighed hører ikke hjemme i politiet. Hvis politifolk på større skala efter forgodtbefindende begyndte at nægte at udføre politiforretninger ville det næppe føre til noget godt. Når man agerer ud fra en parole om, at offerløs kriminalitet ikke er kriminalitet, kan man mene, at det er forholdsvis harmløst, det, som Lars har foretaget sig, men jeg tvivler på, at det ville være særligt velmodtaget, hvis grænsepolitiet eller myndighederne i danske lufthavne så stort på dokumentkontrol, da de måske i visse tilfælde ville vurdere, at det ville være at genere uskyldige mennesker, hvis man tilbageholdt personer uden gyldige identifikationspapirer for at fastslå deres identitet eller udviste udlændinge på et sådant grundlag. I mange tilfælde er det jo sådan, at den slags faktisk går ud over uskyldige mennesker og kan bringe dem i vanskeligheder, selvom deres utilstrækkelige rejsepapirer ikke er til skade for nogen. I andre tilfælde vil en vurdering af sådant som en unødvendig sikkerhedsrisiko til fulde blive retfærdiggjort.
Nogen kan måske påstå, at det er en fuldkommen ugyldig sammenligning, fordi at der jo ikke nødvendigvis er tale om noget videre offerløst, men Lars udtrykte i sit så populære indlæg, at han ikke kunne se noget videre problematisk i, at en mand kørte rundt med 1 kg hash i sin bil. Uden at driste sig ud i nogen alt for søgte antagelser, vil jeg påstå, at det er meget usandsynligt, at manden, der var narkodømt, havde 1000 gram hash, der kunne have en salgsværdi på 50.000-150.000 kroner, til egen brug. Og igen, uden at pålægge mig nogen større ekspertise i hashmisbrug, svarer 1000 gram vel til en tung hashbrugers årsforbrug, såfremt at denne stener 12 timer i døgnet, hver eneste dag af året. Så Lars mener, at man ikke skal skride ind overfor nogen, der er tidligere dømt for narkotikasalg og fragter større mængder hash i sin bil, hash, der højst sandsynligvis skal sælges videre, hvorfra indtægterne uanset hvad højst sandsynligt skal gå til at købe mere hash hos en af de større "grossister", der som regel er voldelige, kriminelle grupper, der begår ikke-så-offerløs kriminalitet.
Galskaben må altså høre op. Jeg er af utilitaristiske grunde stor tilhænger af totallegaliseringen af euforiserende stoffer, så jeg har et eller andet sted sympati for Lars' sag og dens grundlæggende budskab, men jeg har ikke sympati for hverken Lars eller hans nuværende situation. Og det er temmelig vildt, at jeg står i en situation, hvor jeg kritiserer en betjent, der er kristisk overfor narkotikalovgivningen. Men Lars' fremgangsmåde har mildest talt ikke været præget af nogen videre omtanke, hverken hvad angår valget af de kampe, han åbenbart har taget, hans formidling af sit budskab eller hans uprofessionelle tilgang til sit arbejde som politibetjent.
Først og fremmest giver hans civile ulydighed ikke videre mening i forhold til noget som helst. Hvis jobbet som politibetjent var så moralsk belastende for Lars, kunne han passende tage konsekvensen og sige sit job op på stedet. Hvis Lars ønskede at ændre noget og være eksponent for en kritik af den virkningsløse narkotikalovgivning i selve politikorpset, giver det heller ikke mening at blive udskilt som en egenrådig tosse, der optræder uprofessionelt, i stedet for at fremme en intern debat og samle individer, der har lignende holdninger, der som et fællesskab indenfor politiet kunne rejse en kritik, der ville fremstå som mere troværdig end en, der kommer fra nogen, der har været politibetjent i ganske få år -- og som ovenikøbet fremstår som meget alene i sin kritik.
Det, som Lars har gjort, har været efter følgende opskrift:
Først fremstilte han sig selv som en tosse overfor resten af politikorpset ved ud fra moralske argumenter at tale ned til sine kollegaer (eller i hvert fald gøre noget, der kunne opfattes som sådan).
Hvorefter han misvedligeholdte den kontrakt, man som sådan indgår ved at blive politibetjent, ved at nægte at opretholde lov og orden i tilfælde, hvor Lars selv fandt det moralsk upassende, hvorved han skabte et fyringsgrundlag.
Det har på ingen måde gavnet hverken Lars eller potentialet for at skabe en liberaliseringsdagsorden blandt politifolk. Det har faktisk udelukkende virket til at give Lars en pressesag og lidt opmærksomhed.
Hash-Lars = FAIL
Allerede fra første udmeldning om, at Lars nægtede at udføre rutinemæssige arbejdsopgaver, kunne den fremsynede læser se en disciplinærsag og en eventuel fyringsseddel være på vej. Det er i et liberalt-demokratisk samfund pålagt politiet, som er en del af den udøvende magt, at opretholde lov og orden udfra de præmisser der udstikkes af den lovgivende magt. Det er til allerhøjeste grad en central del af samfundsindretningen i Danmark.
Det er imidlertid naturligvis mildest talt forfriskende, at medlemmer af politiet har en kritisk indstilling til deres arbejdsopgaver, og det er enhver borgers ret -- og jeg vil påstå pligt -- at forholde sig kritisk til lovgivningen.
Der skal være plads til idealisme, men civil ulydighed hører ikke hjemme i politiet. Hvis politifolk på større skala efter forgodtbefindende begyndte at nægte at udføre politiforretninger ville det næppe føre til noget godt. Når man agerer ud fra en parole om, at offerløs kriminalitet ikke er kriminalitet, kan man mene, at det er forholdsvis harmløst, det, som Lars har foretaget sig, men jeg tvivler på, at det ville være særligt velmodtaget, hvis grænsepolitiet eller myndighederne i danske lufthavne så stort på dokumentkontrol, da de måske i visse tilfælde ville vurdere, at det ville være at genere uskyldige mennesker, hvis man tilbageholdt personer uden gyldige identifikationspapirer for at fastslå deres identitet eller udviste udlændinge på et sådant grundlag. I mange tilfælde er det jo sådan, at den slags faktisk går ud over uskyldige mennesker og kan bringe dem i vanskeligheder, selvom deres utilstrækkelige rejsepapirer ikke er til skade for nogen. I andre tilfælde vil en vurdering af sådant som en unødvendig sikkerhedsrisiko til fulde blive retfærdiggjort.
Nogen kan måske påstå, at det er en fuldkommen ugyldig sammenligning, fordi at der jo ikke nødvendigvis er tale om noget videre offerløst, men Lars udtrykte i sit så populære indlæg, at han ikke kunne se noget videre problematisk i, at en mand kørte rundt med 1 kg hash i sin bil. Uden at driste sig ud i nogen alt for søgte antagelser, vil jeg påstå, at det er meget usandsynligt, at manden, der var narkodømt, havde 1000 gram hash, der kunne have en salgsværdi på 50.000-150.000 kroner, til egen brug. Og igen, uden at pålægge mig nogen større ekspertise i hashmisbrug, svarer 1000 gram vel til en tung hashbrugers årsforbrug, såfremt at denne stener 12 timer i døgnet, hver eneste dag af året. Så Lars mener, at man ikke skal skride ind overfor nogen, der er tidligere dømt for narkotikasalg og fragter større mængder hash i sin bil, hash, der højst sandsynligvis skal sælges videre, hvorfra indtægterne uanset hvad højst sandsynligt skal gå til at købe mere hash hos en af de større "grossister", der som regel er voldelige, kriminelle grupper, der begår ikke-så-offerløs kriminalitet.
Galskaben må altså høre op. Jeg er af utilitaristiske grunde stor tilhænger af totallegaliseringen af euforiserende stoffer, så jeg har et eller andet sted sympati for Lars' sag og dens grundlæggende budskab, men jeg har ikke sympati for hverken Lars eller hans nuværende situation. Og det er temmelig vildt, at jeg står i en situation, hvor jeg kritiserer en betjent, der er kristisk overfor narkotikalovgivningen. Men Lars' fremgangsmåde har mildest talt ikke været præget af nogen videre omtanke, hverken hvad angår valget af de kampe, han åbenbart har taget, hans formidling af sit budskab eller hans uprofessionelle tilgang til sit arbejde som politibetjent.
Først og fremmest giver hans civile ulydighed ikke videre mening i forhold til noget som helst. Hvis jobbet som politibetjent var så moralsk belastende for Lars, kunne han passende tage konsekvensen og sige sit job op på stedet. Hvis Lars ønskede at ændre noget og være eksponent for en kritik af den virkningsløse narkotikalovgivning i selve politikorpset, giver det heller ikke mening at blive udskilt som en egenrådig tosse, der optræder uprofessionelt, i stedet for at fremme en intern debat og samle individer, der har lignende holdninger, der som et fællesskab indenfor politiet kunne rejse en kritik, der ville fremstå som mere troværdig end en, der kommer fra nogen, der har været politibetjent i ganske få år -- og som ovenikøbet fremstår som meget alene i sin kritik.
Det, som Lars har gjort, har været efter følgende opskrift:
Først fremstilte han sig selv som en tosse overfor resten af politikorpset ved ud fra moralske argumenter at tale ned til sine kollegaer (eller i hvert fald gøre noget, der kunne opfattes som sådan).
Hvorefter han misvedligeholdte den kontrakt, man som sådan indgår ved at blive politibetjent, ved at nægte at opretholde lov og orden i tilfælde, hvor Lars selv fandt det moralsk upassende, hvorved han skabte et fyringsgrundlag.
Det har på ingen måde gavnet hverken Lars eller potentialet for at skabe en liberaliseringsdagsorden blandt politifolk. Det har faktisk udelukkende virket til at give Lars en pressesag og lidt opmærksomhed.
Hash-Lars = FAIL
