Regeringen halser efter vores nabolande, og derfor skal selskabsskatten endnu længere ned, siger Anders Samuelsen.
Regeringen vil sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent over tre år, men det er langt fra nok, lyder det fra både Liberal Alliance og Konservative. Formand Anders Samuelsen (LA) vil have selskabsskatten halveret til 12,5 procent og altså lavere end i lande som Sverige og England.