Kontrol er sjældent en optimal løsning. Og alt for omkostningstungt et arrangement. Men nogle har tilsidesat al etik, faglig stolthed og omsorg og ansvar. Sagen er et eksempel på et tillidsbrud. Desværre er de mange hårdtarbejdende og opofrende hjemmehjælpere, sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter mv. der findes, ufrivilligt og ikke mindst uforskyldt kommet i søgelyset og under mistanke. Hele området ønskes kulegravet af regeringspartierne. Spild af tid og penge og udtryk for mistænkeliggørelse af en af de erhvervsgrupper der om nogen leverer velfærd og giver valuta for skattekronerne. Jeg har kendt og set en snes hjemmehjælpere. De fleste har smadret deres fysik, deres skuldre og ondt i led mv. De fortjener respekt. Kun folketingspolitikere, der kun kender til fysisk arbejde i form af at løfte en kop espressokaffe med 65 grader varmt mælk, kan tænke i kontrol af hjemmehjælpere, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter. Disse faggrupper har jo i forvejen en nærmeste foresatte som kontrollant. Hvor mange kontrolinstanser har vi brug for og hvem skal kontrollere kontrollanterne af kontrollanterne. Det kan blive temmelig absurd i sin yderste konsekvens. Tiltroen til kontrol er naiv og rækker langt ind i såkaldt liberale kredse af dansk politik. Hvem var det nu lige der sagde noget i retninng af: Tillid er godt, men kontrol er bedre? Det var såmænd Lenin, grundlægger af bolsjevismen og leder af Sovjetstaten fra 1917 til 1922.
