Tidligere vice præsident Al Gore var på toppen, da filmen "An Inconvenient Truth" oprindeligt hittede i Hollywood. Troen på menneskeskabt global opvarmning havde aldrig været mere udbredt, med venstreorienterede akademikere og medier der latterliggjorde enhver, der vovede at stille spørgsmålstegn ved "den afgjorte videnskab". Kun en tåbe kunne benægte, at hævede niveauer af kuldioxid havde smeltet ispolerne og fanget isbjørne på hurtigt forsvindende isflager.
Hvor hurtigt tingene har ændret sig. Den 20 maj diskuterede det engelske 187 år gamle debat samfund Oxford Union spørgsmålet, om det er vigtigere at fokusere på økonomisk vækst eller løse global opvarmning. Klima realismen vandt den dag med 135 mod 110. Det undrer dog ikke, når man tager i betragtning, at de angiveligt videnskabelige argumenter som støtte for panikskabende konklusioner er falder fra hinanden siden Climategate skandalen inviterede til verificering af venstrefløjens tidligere ueksaminerede påstande.
Under debatten påstod Lord Whitty, tidligere Miljøminister, at 95% af videnskabsmændene var enige om, at mennesket er ansvarlig for den kommende klimatiske kataklysme. Lord Monckton, repræsenterende klima realisterne, bad ham skaffe en reference, der bakker hans påstand op. Publikum hånede Lord Whitty for ikke at have andet end "Alle ved, det er sandt".
Når det bedste alarmisterne kan komme med, er en appel til autoritet, så er deres sag tabt for altid. Dette er hvorfor, at klima realister blot få dage tidligere samledes i triumf ved bredden af dammen ved Heartland Institute Climate Change konferencen i Chicago. Fremtrædende videnskabsmænd præsenterede et væld af beviser, der antyder, at naturen faktisk er en meget mere magtfuld faktor i påvirkningen af klimaet, end mennesket er. Denne realisme antyder et behov for moderation, når det kommer til politisk handling baseret på klima data.
"Vi mener, at vi har behov for offentlige politikker baseret på fakta, fremfor fakta baseret på offentlige agendaer", sagde professor ved Colorado State University Scott Denning.
Disse udskud i yderkanten af det videnskabelige samfund trodsede latterliggørelsen fra de selvudnævnte "oplyste" medlemmer af samfundet for systematisk at afmontere hockey stokken og andre fup numre gennem årene skabt af venstrefløjen.
I 1895 påstod New York Times, at Jorden bevægede sig i retning af en "anden istid" i hvilken "lande der nu slikkede solskin i den nærende varme af den tropiske sol i sidste instans ville give plads til polar regionernes varige frost og sne". Per 1923 havde den Grå Dame besluttet sig for, at "Det arktiske synes at varme op" da "så lidt is aldrig tidligere var blevet bemærket". Per 1970 blev skolebørn indoktrineret en ny istid i skolebøger bebrejdende menneskets misbrug af Jorden.
Alt dette trækker i retning af spørgsmålet om, hvor lang tid det vil tage alarmisternes hold at justere deres skræk historie for at vinde offentligheden tilbage. Flertallet afviser med bestemthed deres socialistiske opskrift på løsningen af et imaginært problem.
Hvor hurtigt tingene har ændret sig. Den 20 maj diskuterede det engelske 187 år gamle debat samfund Oxford Union spørgsmålet, om det er vigtigere at fokusere på økonomisk vækst eller løse global opvarmning. Klima realismen vandt den dag med 135 mod 110. Det undrer dog ikke, når man tager i betragtning, at de angiveligt videnskabelige argumenter som støtte for panikskabende konklusioner er falder fra hinanden siden Climategate skandalen inviterede til verificering af venstrefløjens tidligere ueksaminerede påstande.
Under debatten påstod Lord Whitty, tidligere Miljøminister, at 95% af videnskabsmændene var enige om, at mennesket er ansvarlig for den kommende klimatiske kataklysme. Lord Monckton, repræsenterende klima realisterne, bad ham skaffe en reference, der bakker hans påstand op. Publikum hånede Lord Whitty for ikke at have andet end "Alle ved, det er sandt".
Når det bedste alarmisterne kan komme med, er en appel til autoritet, så er deres sag tabt for altid. Dette er hvorfor, at klima realister blot få dage tidligere samledes i triumf ved bredden af dammen ved Heartland Institute Climate Change konferencen i Chicago. Fremtrædende videnskabsmænd præsenterede et væld af beviser, der antyder, at naturen faktisk er en meget mere magtfuld faktor i påvirkningen af klimaet, end mennesket er. Denne realisme antyder et behov for moderation, når det kommer til politisk handling baseret på klima data.
"Vi mener, at vi har behov for offentlige politikker baseret på fakta, fremfor fakta baseret på offentlige agendaer", sagde professor ved Colorado State University Scott Denning.
Disse udskud i yderkanten af det videnskabelige samfund trodsede latterliggørelsen fra de selvudnævnte "oplyste" medlemmer af samfundet for systematisk at afmontere hockey stokken og andre fup numre gennem årene skabt af venstrefløjen.
I 1895 påstod New York Times, at Jorden bevægede sig i retning af en "anden istid" i hvilken "lande der nu slikkede solskin i den nærende varme af den tropiske sol i sidste instans ville give plads til polar regionernes varige frost og sne". Per 1923 havde den Grå Dame besluttet sig for, at "Det arktiske synes at varme op" da "så lidt is aldrig tidligere var blevet bemærket". Per 1970 blev skolebørn indoktrineret en ny istid i skolebøger bebrejdende menneskets misbrug af Jorden.
Alt dette trækker i retning af spørgsmålet om, hvor lang tid det vil tage alarmisternes hold at justere deres skræk historie for at vinde offentligheden tilbage. Flertallet afviser med bestemthed deres socialistiske opskrift på løsningen af et imaginært problem.
