Klassens frække dreng bliver 90 år

I weekenden bliver Venstres Ungdom i Århus 90 år gammel

Jeppe Toft,

04/05/2010

I weekenden bliver Venstres Ungdom i Århus 90 år gammel. Og hvad så, tænker du måske, hvis ikke du har haft nogen tilknytning til foreningen? Men prøv at læs med her:

VU Århus har altid været kendt som klassens frække dreng – både i VU-regi, men også på landsplan har foreningen også tit markeret sig med meget stærke og kritiske synspunkter. Der findes nok næppe grænser for, hvor mange gange Venstre-politikere i det ganske land har revet sig selv i håret som følge af unge, kække og rabiate VU-Århus-udtalelser. Og det er udtalelser om alt fra retten til at mødes med nazister, skattefrihed til en generel kritik af de røde og pragmatiske moderpartis politikere. Eller som dengang en ung Christoffer Arzrouni sammenlignede landegrænser med statslig racisme.

Foreningen har måske mere end nogen anden ungdomspolitisk forening været en rugekasse for borgerlige talenter og skæve tanker. Fx kan det nævnes, at 180grader.dk’s redaktør, Ole Birk Olesen, skrev sine første rabiate ord i VU-Århus’ daværende medlemsblad: ”Liberalt Besat”.

På lørdag bliver fødselsdagen markeret med en reception fra kl. 13.30. Alle, der har haft tilknytning til foreningen er naturligvis mere end velkommen – heriblandt de læsere på 180grader, der på den ene eller anden måde skulle have stiftet bekendtskab med Danmarks største VU-forening.

Kilde: