Den amerikanske skribent Lawrence Auster havde en debat med sine læsere vedrørende muligheden for at dele USA i to dele i forhold til ideologiske opfattelser. Ifølge læser Tim W er den moderne venstrefløj en universelt totalitær ideologi, ikke et "lev og lad leve" koncept.
Tilhængernes mål er et verdensstyre fra hvilket ingen kan undslippe. Venstreorienterede
"har brug for borgerlige, men borgerlige har ikke brug for venstreorienterede. Vi ville være lykkelige for at slippe af med dem, for de er intet andet end parasitter og undertrykkere. Men de kan ikke slippe af med os, for det er os der lavder det meste af arbejdet, betaler de fleste skatter, skaber den stabilitet og moral, der tillader deres fordærvethed at trives med mindre skadelige resultater. Yderligere er den hvide borgerlige befolkning den buffer, der beskytter venstrefløjen mod minoriteterne"
Et antal kommentatorer har betvivlet gennemførligheden af en sådan politisk deling. Muslimer mener ikke alene, at Islam er den bedste religion, men at den er den sande religion, og at alle mennesker må bringes ind i dens fold. Ligeledes mener venstrefløjen oprigtigt, at venstreorienterethed er den eneste gyldige ideologi, og at hele verden må bringes under dens fod. På samme måde som den selve eksistensen af selvregerede samfund udenfor islamisk styre anses for en utolererbar aggressionshandling mod hengivne muslimer, på samme måde er selve eksistensen af selvregerede ikke-venstreorienterede samfund nogetsteds, i det mindste hvis de er hvide, uacceptable for sande venstreorienterede troende. De ønsker ikke alene at regere dem selv; de ønsker ligeledes at regere alle andre.
Gode argumenter blev præsenteret til fordel for en adskillelse, men modstandere peger på, at en forsøgt adskillelse sandsynligvis ville iværksætte tvang og magt, når de regerende oligarker frygter at miste kontrollen. Hvis venstrefløjen ser alt, hvad den i generationer har promoveret, forsøgt omstyrtet, ville den måske ty til vold. Oven over dette betvivler modstanderne, om hele ideen om "blot ønske at blive ladt i fred" er selvopgivende, og efterlader modstanderne med initiativet. Måske kan slaget ikke vindes før vi går i offensiven, og tager den ideologiske krig med fjenden.
Som virkeligheden ser ud nu, anses hvide for potentielle ekstremister blot for at eksistere, mens de mest omstyrtende ikke-hvide organisationer forestilbare, stemples "moderate", mens hvide der ønsker en immigrationspolitik, der forhindrer sådanne folk i at etablere sig i deres lande, dæmoniseres af medierne som "racistiske ekstremister".
Som Lawrence Auster siger, viser venstrefløjen
"absolut moralsk væmmelse og skræk mod hvide ikke-venstreorienterede for deres (næsten altid falskt forestillede) diskriminerende attituder mod ikke-hvide. De to eneste moralske aktører i dette skrift er de hvide venstreorienterede, der er gode, og de hvide ikke-venstreorienterede, der er onde. De ikke-hvide er ikke moralske aktører i dette skrift. De er de passive , hellige objekter omkring hvilke det moraksle drama mellem gode hvide og onde hvide udspilles.
I april 2010 advarede den tidligere venstreorienterede amerikanske præsident Bill Clinton kommentatorer om at nedtone deres anti-regeringsretorik af frygt for at ophidse hadegrupper, da meningsmålinger viste, at den offentlige tillid til den amerikanske regering var den laveste i et halvt århundrede. Clinton prøvede at sammenblande Tea Party bevægelsen med terroristbombningen i Oklahoma City i 1995, og gav implicit stemme til støtte for begrænsning af visse former for tale, der kunne udfordre det venstreorienterede regerende regime. I et interview i avisen New York Times, var Clinton bekymret over det faktum, at "Grundet internettet findes der dette store rum for genlyd, og vores advokeren når hjørner, der ikke tidligere ville have været mulige". Han advarede mod dem, der var for negative angående venstreorienterede politikeres politikker.
I 2009 sagde samme Bill Clinton, at amerikanerne burde være opmærksomme på deres nations skiftende demografi, der førte til valget i 2008 af præsident Obama. Han fortalte et arabisk amerikansk publikum, at per 2050 ville USA ikke længere have en majoritet af folk af europæisk afstamning, og erklærede, at "dette er en meget positiv ting". Dette var blot otte år efter, at arabisk muslimske terrorister iscenesatte det dødeligste angreb mod det amerikanske fastland i fredstid, dræbende tusindvis af amerikanske borgere. Alligevel bekymrer det dramatisk tiltagende antal arabiske muslimer i hans land overhovedet ikke Clinton. Den eneste "terrorisme" han er optaget af, kunne være protester fra folk af europæisk oprindelse, der protesterer mod deres egen bortrømmelse.
Bertha Lewis, ledende direktør for Association of Community Organizations for Reform Now, eller ACORN, talte i marts 2010 ved konferencen Young Democratic Socialists. Der forudså hun et USA, der var på vej mod vold, der vil "gøre interneringerne under Anden Verdenskrig ubetydelige". Sært nok blev denne erklæring næsten ikke nævnt i massemedierne. Hun sagde, at immigration er en stor kamp.
"Og ser I, grunden til at dette er så vigtigt, er, her er hemmeligheden:
(hvisker) Vi forbereder os til at blive en minoriteternes majoritet i landet. Shhh. Vi vil blive som Syd Afrika. Flere sorte folk end hvide folk. Sig det ikke til nogen".
Lewis opfordrede folk, alene baseret på farven af deres hud, til at "forsamles, blive stærke, blive store, og komme ind i kampen", kampen her alene defineret som bortrømmelsen af hvide. Hun er leder af en organisation, der har været god ven med præsident Barack Hussein Obama. ACORN var et politisk emne i det amerikanske præsidentvalg i 2008 omkring anklager om valgsvindel.
Som præsident har Obama gentagne gange fornærmet trofaste venner og allierede af landet, mens han åbent stillede sig på side med landets islamiske fjender.
I april 2010 appellerede den amerikanske præsident Obama med usædvanlig ærlighed omkring sin anti-hvide koalition til "unge folk, afro-amerikanere, latinoer, og kvinder der gav styrke til sejren i 2008 igen at stå sammen" for kontinuerlig "forandring", essentielt manifesteringen af en intifada mod europæiske amerikanere. Bemærk at dette budskab essentielt var det samme som det fra Bertha Lewis fra ACORN, kun lidt mindre militant. Få dage senere adresserede Obama med forbløffende hykleri begge sider af den politiske debat om at nedtone deres retorik. Dette fordi fraser som "socialister" i hans øjne "lukker døren for muligheden for kompromis" og "kan sende signaler til de meste ekstreme elementer i vort samfund om, at vold måske er en retfærdiggjort respons".
Problemet er, at ekstremistisk venstreorienterede elementer i årevis har modtaget stiltiende godkendelse til at udøve vold og intimidering. Denne tendens eskalerer grundet banditter såsom antifascistiske grupper i Vest Europa. Disse venstreorienterede vandaler slipper afsted, med hvad de gør, fordi de ved, at de har mediernes og den politiske elites stiltiende opbakning. Yderligere i 2010 annullerede man ved University of Ottawa en tale af den amerikanske konservative skribent Ann Coulter, da organisatorerne frygtede, at venstreorienterede demonstranter ville blive voldelige. Konferencen American Renaissance samme år blev mødt med ekstrem chikane, inklusive dødstrusler. Men som lederen af American Renaissance Jared Taylor beklagede, som modtog denne historie stort set ingen dækning i vestlige massemedier, ej heller fra de demokratiske præsidenter Obama eller Clinton. Spørgsmålet her er ikke, om man er enig med folk i American Renaissance. Spørgsmålet er, hvorfor en lovlig, hvid politisk organisation ikke kan mødes fredeligt, når kommunister eller organisationer affilieret med Det Muslimske Broderskab, kan gøre dette.
I sin bog "A God Who Hates", kommenterer den syriske fødte eks-muslim Wafa Sultan på den islamiske "kultur af råberi og hærgen". Hun erklærer:
"Min erfaring har været, at to muslimer ikke kan tale sammen, uden at deres samtale indenfor minutter bliver til råberi, især når de er uenige, og det kan der ikke komme noget godt ud af. Når man taler med en muslim, rationelt, med en lav rolig stemme, har muslimen svært ved at forstå dit synspunkt. Muslimen tror, at du må have tabt diskussionen. En muslim der konverserer med nogen som helst - muslim eller ikke-muslim - kan ikke huske et eneste ord, den anden person har sagt, mere end min mor kan huske, et eneste ord prædikanten i vores lokale moske sagde".
Tidligere muslim Ali Sina bemærker, at
"Der er meget lidt forskel på venstrefløjen og Islam. Hvad der mangler i begge disse trosretninger er overholdelsen af Den Gyldne Regel. Som for muslimer er alt islamisk per definition rigtigt og godt, og alt uislamisk er per definition forkert og ondt. For venstrefløjen er alt venstreorienteret per definition undertrykt og godt".
Fakta er ligegyldige. Løgne om modstandere og deres intentioner er så omfattende, "at det anses for værende normalt".
Efter at det blev afsløret, at megen af den data vedrørende påstået menneskeskabt global opvarmning blev overlagt fabrikeret, der udgør en af de største og dyreste anti-videnskabelige svindelnumre i historien, fortsatte dens venstreorienterede støtter som om intet var hændt. Det faktum at de havde promoveret direkte løgne og tilsværtet deres modstandere baseret på disse løgne, var af mindre betydning. De mente, at de havde ret til at gøre dette, så længe at deres hensigter var gode nok. Muslimer tillades ligeledes at lyve for at fremme spredningen af deres ideologi. Denne strategi kaldes taqiyya.
Som med muslimerne mangler både nationale socialister og internationale socialister fuldstændigt respekten for den sokratiske dialog, den fornuftige søgen efter sandhed, der i sit bedste har været en hjørnesten i vestlig kultur. Dette er hvorfor, at en så stor procentdel af vestlige konvertitter til Islam hverken er ny nazister eller marxister: Disse grupper tænker allerede i vid udstrækning som muslimer. Deres tro er Den Absolutte Sandhed, der burde regere verden, og skal påtvinges andre med rå vold om nødvendigt. De har derfor af samme grund intet behov for fornuftig debat. Andre bør underkaste sig deres styre eller gennem vold blive kvast. Slut finale.
Folk af europæisk herkomst der holder fast ved deres kulturelle arv konstituerer for venstreorienterede kropsliggørelsen af ondskab, på samme måde som vantro gør for muslimer. Eftersom hvide vestlige opfandt kapitalisme, mener visse radikale socialister tilsyneladende, at en "Endelig Løsning" på det kapitalistiske problem involverer udryddelsen af hvide.
Termer som "etnisk udrensning" bør man ikke anvende med lethed, men skribenten Paul Weston har desværre ret her: Hvad der sker med den indfødte befolkning gennem hele Vest Europa er en statsfinansieret kampagne af etnisk udrensning. Det eneste unikke ved Storbritannien er, at Andrew Neather fra det regerende Labour Party på skrift åbent indrømmede dette.
NATO, ledet af USA, bombede tilbage i 1999 serberne for "etnisk udrensning", derigennem faciliterende den islamiske udrensning af kristne på Balkan. Så hvis vestlige multikulturelle oligarker er imod etnisk udrensning, vil jeg tro, at de må bombe Storbritannien, hvor myndighederne offentligt har indrømmet, at de med overlæg erstatter den indfødte hvide befolkning i deres land. Hvorfor sker det så ikke? Kunne det være fordi, at meget lignende anti-hvide politikker i øjeblikket, uden undtagelse, følges i alle vestlige nationer?
Lad mig tilføje, at jeg ikke mener, at alle på venstrefløjen har en gennemtænkt plan for udryddelsen af Vesten. Jeg har nogen i min nære familie, og de tænker slet ikke på den måde. De mener oprigtigt, at det de gør, er det rigtige at gøre. De hårdkogte der med overlæg ønsker af dræbe Vesten, kan være en minoritet, men denne distinktion gør i sidste instans ingen forskel.
I mange tilfælde kan man lave kompromisser, men i andre kan man ikke. Hvis nogen forsøger at forgifte dig, så må du gøre modstand. På lang sigt gør det ingen forskel, om dem der gør dette, gør det, fordi de med overlæg ønsker at dræbe dig, eller om det er fordi, at de er tåber, der tilfældigvis kommer til at dræbe dig, mens de prøvede at gøre noget nobelt. Summa summarum: Du dør. Du kan ikke være kun lettere død, på samme måde som man ikke kun kan være lettere gravid. Hvis venstrefløjen og globalisterne får deres vilje, så vil vores civilisation ganske enkelt dø. Derfor vil denne fortløbende kamp sandsynligvis blive grim, da intet kompromis er muligt. Eftersom lignende ideologiske kampe finder sted i hele den vestlige verden, kunne denne situation igangsætte en pan-vestlig borgerkrig.
Tilhængernes mål er et verdensstyre fra hvilket ingen kan undslippe. Venstreorienterede
"har brug for borgerlige, men borgerlige har ikke brug for venstreorienterede. Vi ville være lykkelige for at slippe af med dem, for de er intet andet end parasitter og undertrykkere. Men de kan ikke slippe af med os, for det er os der lavder det meste af arbejdet, betaler de fleste skatter, skaber den stabilitet og moral, der tillader deres fordærvethed at trives med mindre skadelige resultater. Yderligere er den hvide borgerlige befolkning den buffer, der beskytter venstrefløjen mod minoriteterne"
Et antal kommentatorer har betvivlet gennemførligheden af en sådan politisk deling. Muslimer mener ikke alene, at Islam er den bedste religion, men at den er den sande religion, og at alle mennesker må bringes ind i dens fold. Ligeledes mener venstrefløjen oprigtigt, at venstreorienterethed er den eneste gyldige ideologi, og at hele verden må bringes under dens fod. På samme måde som den selve eksistensen af selvregerede samfund udenfor islamisk styre anses for en utolererbar aggressionshandling mod hengivne muslimer, på samme måde er selve eksistensen af selvregerede ikke-venstreorienterede samfund nogetsteds, i det mindste hvis de er hvide, uacceptable for sande venstreorienterede troende. De ønsker ikke alene at regere dem selv; de ønsker ligeledes at regere alle andre.
Gode argumenter blev præsenteret til fordel for en adskillelse, men modstandere peger på, at en forsøgt adskillelse sandsynligvis ville iværksætte tvang og magt, når de regerende oligarker frygter at miste kontrollen. Hvis venstrefløjen ser alt, hvad den i generationer har promoveret, forsøgt omstyrtet, ville den måske ty til vold. Oven over dette betvivler modstanderne, om hele ideen om "blot ønske at blive ladt i fred" er selvopgivende, og efterlader modstanderne med initiativet. Måske kan slaget ikke vindes før vi går i offensiven, og tager den ideologiske krig med fjenden.
Som virkeligheden ser ud nu, anses hvide for potentielle ekstremister blot for at eksistere, mens de mest omstyrtende ikke-hvide organisationer forestilbare, stemples "moderate", mens hvide der ønsker en immigrationspolitik, der forhindrer sådanne folk i at etablere sig i deres lande, dæmoniseres af medierne som "racistiske ekstremister".
Som Lawrence Auster siger, viser venstrefløjen
"absolut moralsk væmmelse og skræk mod hvide ikke-venstreorienterede for deres (næsten altid falskt forestillede) diskriminerende attituder mod ikke-hvide. De to eneste moralske aktører i dette skrift er de hvide venstreorienterede, der er gode, og de hvide ikke-venstreorienterede, der er onde. De ikke-hvide er ikke moralske aktører i dette skrift. De er de passive , hellige objekter omkring hvilke det moraksle drama mellem gode hvide og onde hvide udspilles.
I april 2010 advarede den tidligere venstreorienterede amerikanske præsident Bill Clinton kommentatorer om at nedtone deres anti-regeringsretorik af frygt for at ophidse hadegrupper, da meningsmålinger viste, at den offentlige tillid til den amerikanske regering var den laveste i et halvt århundrede. Clinton prøvede at sammenblande Tea Party bevægelsen med terroristbombningen i Oklahoma City i 1995, og gav implicit stemme til støtte for begrænsning af visse former for tale, der kunne udfordre det venstreorienterede regerende regime. I et interview i avisen New York Times, var Clinton bekymret over det faktum, at "Grundet internettet findes der dette store rum for genlyd, og vores advokeren når hjørner, der ikke tidligere ville have været mulige". Han advarede mod dem, der var for negative angående venstreorienterede politikeres politikker.
I 2009 sagde samme Bill Clinton, at amerikanerne burde være opmærksomme på deres nations skiftende demografi, der førte til valget i 2008 af præsident Obama. Han fortalte et arabisk amerikansk publikum, at per 2050 ville USA ikke længere have en majoritet af folk af europæisk afstamning, og erklærede, at "dette er en meget positiv ting". Dette var blot otte år efter, at arabisk muslimske terrorister iscenesatte det dødeligste angreb mod det amerikanske fastland i fredstid, dræbende tusindvis af amerikanske borgere. Alligevel bekymrer det dramatisk tiltagende antal arabiske muslimer i hans land overhovedet ikke Clinton. Den eneste "terrorisme" han er optaget af, kunne være protester fra folk af europæisk oprindelse, der protesterer mod deres egen bortrømmelse.
Bertha Lewis, ledende direktør for Association of Community Organizations for Reform Now, eller ACORN, talte i marts 2010 ved konferencen Young Democratic Socialists. Der forudså hun et USA, der var på vej mod vold, der vil "gøre interneringerne under Anden Verdenskrig ubetydelige". Sært nok blev denne erklæring næsten ikke nævnt i massemedierne. Hun sagde, at immigration er en stor kamp.
"Og ser I, grunden til at dette er så vigtigt, er, her er hemmeligheden:
(hvisker) Vi forbereder os til at blive en minoriteternes majoritet i landet. Shhh. Vi vil blive som Syd Afrika. Flere sorte folk end hvide folk. Sig det ikke til nogen".
Lewis opfordrede folk, alene baseret på farven af deres hud, til at "forsamles, blive stærke, blive store, og komme ind i kampen", kampen her alene defineret som bortrømmelsen af hvide. Hun er leder af en organisation, der har været god ven med præsident Barack Hussein Obama. ACORN var et politisk emne i det amerikanske præsidentvalg i 2008 omkring anklager om valgsvindel.
Som præsident har Obama gentagne gange fornærmet trofaste venner og allierede af landet, mens han åbent stillede sig på side med landets islamiske fjender.
I april 2010 appellerede den amerikanske præsident Obama med usædvanlig ærlighed omkring sin anti-hvide koalition til "unge folk, afro-amerikanere, latinoer, og kvinder der gav styrke til sejren i 2008 igen at stå sammen" for kontinuerlig "forandring", essentielt manifesteringen af en intifada mod europæiske amerikanere. Bemærk at dette budskab essentielt var det samme som det fra Bertha Lewis fra ACORN, kun lidt mindre militant. Få dage senere adresserede Obama med forbløffende hykleri begge sider af den politiske debat om at nedtone deres retorik. Dette fordi fraser som "socialister" i hans øjne "lukker døren for muligheden for kompromis" og "kan sende signaler til de meste ekstreme elementer i vort samfund om, at vold måske er en retfærdiggjort respons".
Problemet er, at ekstremistisk venstreorienterede elementer i årevis har modtaget stiltiende godkendelse til at udøve vold og intimidering. Denne tendens eskalerer grundet banditter såsom antifascistiske grupper i Vest Europa. Disse venstreorienterede vandaler slipper afsted, med hvad de gør, fordi de ved, at de har mediernes og den politiske elites stiltiende opbakning. Yderligere i 2010 annullerede man ved University of Ottawa en tale af den amerikanske konservative skribent Ann Coulter, da organisatorerne frygtede, at venstreorienterede demonstranter ville blive voldelige. Konferencen American Renaissance samme år blev mødt med ekstrem chikane, inklusive dødstrusler. Men som lederen af American Renaissance Jared Taylor beklagede, som modtog denne historie stort set ingen dækning i vestlige massemedier, ej heller fra de demokratiske præsidenter Obama eller Clinton. Spørgsmålet her er ikke, om man er enig med folk i American Renaissance. Spørgsmålet er, hvorfor en lovlig, hvid politisk organisation ikke kan mødes fredeligt, når kommunister eller organisationer affilieret med Det Muslimske Broderskab, kan gøre dette.
I sin bog "A God Who Hates", kommenterer den syriske fødte eks-muslim Wafa Sultan på den islamiske "kultur af råberi og hærgen". Hun erklærer:
"Min erfaring har været, at to muslimer ikke kan tale sammen, uden at deres samtale indenfor minutter bliver til råberi, især når de er uenige, og det kan der ikke komme noget godt ud af. Når man taler med en muslim, rationelt, med en lav rolig stemme, har muslimen svært ved at forstå dit synspunkt. Muslimen tror, at du må have tabt diskussionen. En muslim der konverserer med nogen som helst - muslim eller ikke-muslim - kan ikke huske et eneste ord, den anden person har sagt, mere end min mor kan huske, et eneste ord prædikanten i vores lokale moske sagde".
Tidligere muslim Ali Sina bemærker, at
"Der er meget lidt forskel på venstrefløjen og Islam. Hvad der mangler i begge disse trosretninger er overholdelsen af Den Gyldne Regel. Som for muslimer er alt islamisk per definition rigtigt og godt, og alt uislamisk er per definition forkert og ondt. For venstrefløjen er alt venstreorienteret per definition undertrykt og godt".
Fakta er ligegyldige. Løgne om modstandere og deres intentioner er så omfattende, "at det anses for værende normalt".
Efter at det blev afsløret, at megen af den data vedrørende påstået menneskeskabt global opvarmning blev overlagt fabrikeret, der udgør en af de største og dyreste anti-videnskabelige svindelnumre i historien, fortsatte dens venstreorienterede støtter som om intet var hændt. Det faktum at de havde promoveret direkte løgne og tilsværtet deres modstandere baseret på disse løgne, var af mindre betydning. De mente, at de havde ret til at gøre dette, så længe at deres hensigter var gode nok. Muslimer tillades ligeledes at lyve for at fremme spredningen af deres ideologi. Denne strategi kaldes taqiyya.
Som med muslimerne mangler både nationale socialister og internationale socialister fuldstændigt respekten for den sokratiske dialog, den fornuftige søgen efter sandhed, der i sit bedste har været en hjørnesten i vestlig kultur. Dette er hvorfor, at en så stor procentdel af vestlige konvertitter til Islam hverken er ny nazister eller marxister: Disse grupper tænker allerede i vid udstrækning som muslimer. Deres tro er Den Absolutte Sandhed, der burde regere verden, og skal påtvinges andre med rå vold om nødvendigt. De har derfor af samme grund intet behov for fornuftig debat. Andre bør underkaste sig deres styre eller gennem vold blive kvast. Slut finale.
Folk af europæisk herkomst der holder fast ved deres kulturelle arv konstituerer for venstreorienterede kropsliggørelsen af ondskab, på samme måde som vantro gør for muslimer. Eftersom hvide vestlige opfandt kapitalisme, mener visse radikale socialister tilsyneladende, at en "Endelig Løsning" på det kapitalistiske problem involverer udryddelsen af hvide.
Termer som "etnisk udrensning" bør man ikke anvende med lethed, men skribenten Paul Weston har desværre ret her: Hvad der sker med den indfødte befolkning gennem hele Vest Europa er en statsfinansieret kampagne af etnisk udrensning. Det eneste unikke ved Storbritannien er, at Andrew Neather fra det regerende Labour Party på skrift åbent indrømmede dette.
NATO, ledet af USA, bombede tilbage i 1999 serberne for "etnisk udrensning", derigennem faciliterende den islamiske udrensning af kristne på Balkan. Så hvis vestlige multikulturelle oligarker er imod etnisk udrensning, vil jeg tro, at de må bombe Storbritannien, hvor myndighederne offentligt har indrømmet, at de med overlæg erstatter den indfødte hvide befolkning i deres land. Hvorfor sker det så ikke? Kunne det være fordi, at meget lignende anti-hvide politikker i øjeblikket, uden undtagelse, følges i alle vestlige nationer?
Lad mig tilføje, at jeg ikke mener, at alle på venstrefløjen har en gennemtænkt plan for udryddelsen af Vesten. Jeg har nogen i min nære familie, og de tænker slet ikke på den måde. De mener oprigtigt, at det de gør, er det rigtige at gøre. De hårdkogte der med overlæg ønsker af dræbe Vesten, kan være en minoritet, men denne distinktion gør i sidste instans ingen forskel.
I mange tilfælde kan man lave kompromisser, men i andre kan man ikke. Hvis nogen forsøger at forgifte dig, så må du gøre modstand. På lang sigt gør det ingen forskel, om dem der gør dette, gør det, fordi de med overlæg ønsker at dræbe dig, eller om det er fordi, at de er tåber, der tilfældigvis kommer til at dræbe dig, mens de prøvede at gøre noget nobelt. Summa summarum: Du dør. Du kan ikke være kun lettere død, på samme måde som man ikke kun kan være lettere gravid. Hvis venstrefløjen og globalisterne får deres vilje, så vil vores civilisation ganske enkelt dø. Derfor vil denne fortløbende kamp sandsynligvis blive grim, da intet kompromis er muligt. Eftersom lignende ideologiske kampe finder sted i hele den vestlige verden, kunne denne situation igangsætte en pan-vestlig borgerkrig.
