Jarlov er på vippen. Han fortjener en stemme

Ifølge den nyeste analyse fra Altinget, ligger Rasmus Jarlov som nr

jber

15/09/2011

Ifølge den nyeste analyse fra Altinget, ligger Rasmus Jarlov som nr. 13 af de konservative mandater. K ligger lige nu til 11-12 mandater i meningsmålingerne. En stemme på Jarlov gør derfor en vigtig forskel i dag.

Man kan sige meget om Konservative, som ikke ligefrem har brilleret. Men Jarlov har fortjent at komme ind igen. Han er en af det borgerlige Danmarks største talenter og har konsekvent arbejdet for reformer og lavere skat. Husk på hans forbilledlige kamp mod Ungdomshuset, og at han i årevis har talt mod efterlønnen langt inden det blev regeringens politik. Det ville være ekstremt ærgerligt, hvis han skulle ryge ud.

Kig her hvordan han tværer Morten Bødskov fuldstændigt ud i en debat i folketingssalen. Det skal vi have mere af :): http://www.youtube.com/watch?v=0zyJEeilnQE

Jeg ved, at mange her vil stemme LA, hvilket også er et rigtigt godt valg. Men Simon Emil er allerede stensikker i København. Spørgsmålet er, om man vil have Jarlov eller en mere ukendt kandidat fra LA ind.

Jeg mener, Jarlov er nødvendig for det borgerlige Danmark og vil derfor anbefale, at man stemmer på ham, hvis man bor i København.

Kilde: