Israelerne opfører sig som gale hunde

xxxxxx Ikke angivet,

03/06/2010

... siger Norman Finkelstein i et interview om angrebet på et skib i Middelhavet.

Man kan tilføje:

- at den israelske militærledelse var modstandere af at angribe skibet. Angrebet var udtænkt af den israelske regerings højreekstremister.
- at skibet (der ikke medbringer våben) blev bordet i internationalt farvand, altså en klart ulovlig handling der retfærdiggør, at skibets passagerer og besætning sætter sig til modværge
- at hvis israelerne virkelig havde til hensigt at opbringe skibet, så er den normale procedure, at man sejler sine kanonbåde ud for at omkranse skibet og evt. skyder varselsskud for at tvinge det til at sejle i havn. Man firer da for helvede ikke kommandosoldater ned fra helikoptere, med mindre man er ude på at skabe ballade.

Norman Finkelstein ynder at ytre sig lidt ekstremt, men man må desværre erklære sig enig med ham i, at det er rablende vanvittig adfærd Israel udviser. Altid agerer israelerne udover alle normale legale og moralske grænser, og altid sørger israelerne for at holde konfliktens gryde i kog, så man i ly af balladen kan fortsætte sine ulovlige aktiviteter med at inddrage Vestbredden i Eretz Israel.

Og de 30-40 pro-zionister, der her på 180Grader straks er ude med apologier for Israel - ingen af dem ved hvad de taler om. De er bare religiøst overbeviste. En slags syvendedags-adventister for Israel, på hvem ingen argumenter bider, og med hvem enhver meningsfuld debat er udelukket.

Desværre er der også intelligente mennesker iblandt apologeterne. Dem må man forsøge at få i tale en dag. En anden dag. I dag orker jeg ikke. Er træt af at være vidne til dumhed og overtro.