LEDER: Den danske debat om det svenske valgsystem er gået over gevind. Javel, det kan ses, hvad vælgerne i Sverige stemmer, hvis de vel at mærke ankommer til valgstedet og kun henter én stemmeseddel fra det parti, de vil stemme på. Men de kan også bare tage stemmesedlen med hjemmefra, for de har nemlig fået tilsendt en for hvert opstillingsberettiget parti. Og har de smidt den væk, så kan de møde op på valgstedet og tage en stemmeseddel fra alle partier eller bare flere end én, og så er der ingen levende sjæl, som kan regne ud, hvad de har stemt.
Hvorfor dog hidse sig op over det? Vi synes herhjemme, at vores system er smartere, men det er ikke mere "demokratisk" - det er blot anderledes.
Hvad der derimod er problematisk ud fra en demokratisk synsvinkel er, at de etablerede partier i Danmark har besluttet at berige sig selv med enorme summer fra skatteyderne, så nye partier, der endnu ikke har fået snablen i statskassen, har uforholdsmæssigt svært ved at konkurrere med de gamle.
For hver stemme, som et opstillingsberettiget parti modtager ved et folketingsvalg, ryger der årligt 27,50 kr. i partikassen fra staten. På den konto scorer landets største parti, Venstre, i 2010 lige knap 25 mio. kr. i statsstøtte. Over en fireårig valgperiode bliver det til intet mindre end 100 mio. kr. - danske kroner vel at mærke! Hvor mange reklamefolk, hvor meget annonceplads, hvor mange lirede landsmødeshows med obligatorisk medfølgende reportager i de landsdækkende medier, som ingen ny folkebevægelse har råd til, kan Venstre ikke købe for de penge?
Denne statslige favorisering af de etablerede meninger og deres partier er der grund til at se med kritiske øjne på. Men man kan selvfølgelig også bare fokusere på et indbildt problem på den anden side af Øresund i stedet.
Hvorfor dog hidse sig op over det? Vi synes herhjemme, at vores system er smartere, men det er ikke mere "demokratisk" - det er blot anderledes.
Hvad der derimod er problematisk ud fra en demokratisk synsvinkel er, at de etablerede partier i Danmark har besluttet at berige sig selv med enorme summer fra skatteyderne, så nye partier, der endnu ikke har fået snablen i statskassen, har uforholdsmæssigt svært ved at konkurrere med de gamle.
For hver stemme, som et opstillingsberettiget parti modtager ved et folketingsvalg, ryger der årligt 27,50 kr. i partikassen fra staten. På den konto scorer landets største parti, Venstre, i 2010 lige knap 25 mio. kr. i statsstøtte. Over en fireårig valgperiode bliver det til intet mindre end 100 mio. kr. - danske kroner vel at mærke! Hvor mange reklamefolk, hvor meget annonceplads, hvor mange lirede landsmødeshows med obligatorisk medfølgende reportager i de landsdækkende medier, som ingen ny folkebevægelse har råd til, kan Venstre ikke købe for de penge?
Denne statslige favorisering af de etablerede meninger og deres partier er der grund til at se med kritiske øjne på. Men man kan selvfølgelig også bare fokusere på et indbildt problem på den anden side af Øresund i stedet.
