Dermed er indvandrerkvindernes fødselsrate mere end halveret siden 1993, hvor de i gennemsnit fik 3,4 børn - dobbelt så mange, som kvinder med dansk oprindelse fik dengang. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser flere forklaringer på udviklingen.
- Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet, siger hun.
- En anden forklaring er, at der sker en tilnærmelse til den danske levevis.
Hun mener desuden, at de strammere regler for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle - 24-års-reglen og tilknytningskravet - har skubbet på udviklingen
Garbi Schmidt, seniorforsker og ph.d. i islamiske studier ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, ser flere forklaringer på udviklingen.
- Den ene er, at de etniske minoritetskvinder venter med at få børn, fordi de går i gang med uddannelse. I disse år er der meget fokus på, at flere uddanner sig og er ekstremt ambitiøse inden for uddannelsessystemet, siger hun.
- En anden forklaring er, at der sker en tilnærmelse til den danske levevis.
Hun mener desuden, at de strammere regler for familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle - 24-års-reglen og tilknytningskravet - har skubbet på udviklingen
