Hvorfor taber Socialdemokratiet næste valg?

Hvorfor taber Socialdemokratiet næste valg? Alle Socialdemokraternes forslag handler kun om at bruge penge og ikke om, hvordan man kan spare penge

carl-mar

21/02/2010

Hvorfor taber Socialdemokratiet næste valg? Alle Socialdemokraternes forslag handler kun om at bruge penge og ikke om, hvordan man kan spare penge. Befolkningen tænker, hvis Socialdemokratiet kommer til magten, så får vi en kæmpe gæld, lige som vi fik, da Socialdemokratiet havde magten i 90'erne.

Når der kommer valg næste gang, hvor der er dødt løb mellem rød og blå blok, så vil vælgerne vælge det sikre, selvom de synes, Socialdemokraterne er mere omsorgsfulde. Befolkningen tænker, jeg ved, hvad jeg har og ved ikke, hvad jeg får, hvis der kommer et regeringsskifte. Det vil medføre, at regeringen beholder magten.

Hvis den usikkerhed skal fjernes, så skal Socialdemokraterne komme med mange forslag om, hvor man kan spare og ikke påstå, at de vil føre en ansvarlig økonomisk politik, uden at bevise det i handling, det er for tomt.

Spareforslag:

1. At skoleelever skal være med til at vedligeholde og rengøre skoler. Det vil spare samfundet for milliarder.

2. At arbejdsløse skal hjælpe hjemmehjælpere. Besparelse for millioner.

3. At kriminelle skal have kurser i psykologi og i psykoterapi for at kunne klare sig selv efter endt fængselsophold og ikke skal forsørges af samfundet. Arbejdsløse med den viden skal arbejde gratis i fængslerne.

4. At stille krav til DR og TV 2 om at lave 100 timers tv, der skal forebygge stofmisbrug. Unges stofmisbrug kommer til at koste samfundet milliarder. Ingen udgift.

5. At stille krav til skolerne om at stoppe mobningen NU, ellers skal det koste skolen meget dyrt. Mobningen kaster unge ud i misbrug og kriminalitet, og det er dyrt for for samfundet. Ingen udgift. Indtægt: Bødestraf til skoler.

6. Bødestraf til dem der bliver væk fra operationer uden at melde afbud. Der er over 10.000, der hvert år bliver væk fra operation eller undersøgelse. Millionindtægt og kortere ventetid for patienter.

7. Mange flere fartkontroller. Millioner i besparelse på sygehusophold og bødeindtægter.

8. 55 % af befolkningen vil have atomkraft, specielt jyderne. Billig el giver virksomhederne bedre vilkår. Færre arbejdsløse.

Hvis Socialdemokraterne skal vinde valget næste gang, skal de komme med nye visioner om, hvor man kan spare penge, og hvordan man kan hjælpe de små virksomheder, som skal forsørge Danmark i fremtiden.

Danskerne ved jo godt, at Socialdemokraterne vil være omsorgsfulde overfor de svage, så det behøver Socialdemokraterne ikke gentage igen og igen.

Kilde: