Af Lars Helleskov Engelbrektsen: Måske er det min baggrund som politolog der gør det. Men jeg finder at alle har interesser. Alle har en dagsorden og repræsenterer nogen eller noget. Alle har en ressource og et mandat med i bagagen og med i ryggen. Altså rygstøtte. Ingen er uafhængig og fri af forpligtelser og alle tjener et hensyn. Nogle repræsenterer et fag og en faglighed og faglige normer og stolthed. Nogle repræsenterer en politisk, f.eks. fagpolitisk, interesse. Nogle repræsenterer en organisation der søger donationer. Nogle uddeler støtte. Nogle agiterer for en interesse, nogle skal sælge et produkt eller en tjenesteydelse. Nogle kalder sig uafhængige, men ingen er det, slet ikke din bankrådgiver, for bare at nævne et eksempel.