Vindmøller og Goebbels har det til fælles, at blot deres
løgn er stor nok og gentages ofte nok skal den nok invadere folks hjerner.
Vindmølleindustrien spiller højt spil med vores fremtid ved at foregive, at
deres energisystem, som de burde kalde et minus-energisystem, er en fuldgod erstatning
for fossil energi.
’Det er ikke det du siger, det er mere løgnen i sig selv, det er alt det du fortier’ – hvad der
forties, kan dog udredes med et lille tilbageblik:
Tiden er kompliceret, livet er kompliceret, samfundet er kompliceret,
alt er kompliceret. Det er svært at skaffe sig et overblik, og det er tit
umuligt at finde ud af, om det var ægget eller hønen, der kom først.
Ofte kan det være en fordel at søge langt tilbage i tiden
for at se, hvordan et system startede for at forstå det miljø, som samme system
fungerer i på et langt senere tidspunkt.
Hvis man går ca. 10.000 år tilbage i tiden udvikledes de
første landbrugssamfund i den frugtbare halvmåne i Mellemøsten. Al begyndelse er svær, om ved de første spæde forsøg, gav landbruget vel ikke mere, end hvad den enkelte bonde og hans familie kunne forbruge. Men under alle omstændigheder havde de lagt grunden til et
energisystem, der kom til at dominere de næste årtusinder. Ved hjælp af sol og
vand og dyrkbar jord havde de dermed med egen og dyrs arbejdskraft et
energisystem, der forsynede dem med ’korn og hør’.
Med tiden blev ’landbruget’ bedre og bedre til at dyrke
jorden, der kom et lille overskud af ’korn og hør’, og en dag besluttede landsbruget,
at en af dem ikke behøvede at slide i marken den udslagne dag men blot tage sig
af vandingskanalerne, som de møjsommeligt og intelligent havde anlagt. Til
gengæld for at holde vandingskanalerne ved lige fik kanalpasseren en vis mængde
’korn og hør’ af landbruget. Det viste sig at være en god idé, for nu var
kanalerne altid i orden, og de blev endda udbygget, så bønderne kunne få
et endnu større udbytte i form af ’korn og hør’ - et system, som vi passende kan kalde energisystem 'landbrug.
Faktisk så meget at de kunne ansætte en mand til at lave
redskaber til dem. Det viste sig også at være en god idé. Han var en særdeles
dygtig med sine hænder og kunne lave de bedste redskaber og endda udvikle dem,
så de blev bedre og mere effektive at arbejde med. Så de syntes, at det var et
rigtigt godt bytte, at han kunne lave deres redskaber, til gengæld fik han ’korn
og hør’ som betaling fra energisystem ’landbrug’.
Til energisystem ’landbrug’ strømmede der ydelser fra kanalpasseren
og håndværkeren, og fra energisystem ’landbrug’ strømmede der ’korn og hør’. På
dette tidspunkt var der slet ikke nogen tvivl om, at der var et
afhængighedsforhold mellem landbruget og deres hjælpere, og der var heller ikke
tvivl om, at grundlaget for det hele var energisystem ’landbrug’. Når kanalpasseren
og håndværkeren fik deres ’korn og hør’ var de på ingen måde i tvivl om, hvem
der leverede grundlaget – eller energien om man vil – for deres ydelser. Men
forholdet var symbiotisk, og man var kommet ind i en god cirkel. Og man kunne
endda med tiden ansætte en konge, en frisør og en soldat og en regnemester til
at holde styr på det hele. Lige som kanalpasseren og håndværkeren var kongen,
frisøren og soldaten helt afhængige af det overskud af ’korn og hør’, som energisystem
’landbrug’ kunne præstere.
Kongen, soldaten, håndværkeren og frisøren kunne godt bytte ’korn
og hør´ indbyrdes, men i sidste overlevede de på den energi, dvs. det korn ’korn
og hør’, som energisystem ’landbrug’ kunne stille til rådighed. Og da kongen,
frisøren og alle andre hele tiden forbrugte ’korn og hør’, skulle der hele
tiden være en forsyningsstrøm fra landbruget med ’korn og hør’.
Sådan fungerede systemet fint i mange år, men efterhånden
syntes man, at det var for besværligt at slæbe rundt på alt det ’korn og hør’. Så ansatte man en økonom, der også kom med sine forbedringer. Han opfandt penge. Han sagde, at hvis vi kan blive enige om, at 1 penge er det samme som en pot korn, og 1 penge er det samme som 1 balle
hør, så bliver det hele meget lettere. Han viste også alle de andre, hvor meget
korn der kunne være i en pot og hvor meget hør, der var i en balle. Og
størrelsen på potten og ballen måtte aldrig i evighed ændres. Nu finder vil ud af, hvor meget ’korn og hør’ energisystem ’landbrug’ laver hvert år, og så laver vi bare nogle penge, som vi lader som om svarer til mængden af alt det ’korn og hør’, der produceres. Penge blev en stor
succes. Det var meget lettere at gå rundt med penge i stedet for en hel masse ’korn
og hør’. Og i stedet for at der strømmede ’korn og hør’ frem og tilbage mellem
mennesker, cirkulerede der nu penge rundt. Men nu som før stammede pengene
oprindeligt fra energisyst ’landbrug’.
Men så kom der nogle år med misvækst i landbruget. Energisystem
’landbrug’ kunne slet ikke levere de mængder af ’korn og hør’, som det plejede,
så der var egentlig alt for mange penge i forhold til den smule ’korn og hør’ som
energisystem ’landbrug’ producerede. Så i stedet for 1 penge skulle man i disse
år med misvækst betale 2 ja måske endda 3 penge for en pot korn og en balle
halm, for pottens og ballens størrelse kunne man ikke lave om på, det var jo
evige værdier, der ikke kunne ændres.
Men heldigvis varede misvæksten kun et par år, og i de næste
mange år blev landbruget bedre og bedre til at dyrke ’korn og hør’, og en gang
imellem fandt økonomen ud af, at man blev nødt til lave flere penge for at afspejle
de større mængder af ’korn og hør’, som energisystem ’landbrug’ avlede. En
sjælden gang kom der misvækst igen, og så vidste økonomen egentlig godt, at han
burde bede folk om at brænde deres penge, for at mængden af penge kunne passe
bedre til den mindre mængde ’korn og hør’, som var til rådighed lige nu. Men
det ville folk ikke. Og når de ikke ville det, blev de nødt til at betale flere
penge for ’korn og hør’.
Til at begynde med vidste alle, at penge jo blot var ’korn
og hør’, og at de alle overlevede på energisystemet ’landbrug’, der hele tiden
var det system, der leverede en ubrudt strøm af energi i form af ’korn og hør’,
til kanalpasseren, håndværkeren, frisøren, kongen og soldaten. Men med tiden
blev kanalpasseren, håndværkeren, frisøren, kongen og soldaten så blærede, at
de troede, at de selv var noget. De troede, at de var selve energisystemet, de
havde glemt, at de blot var en overbygning på energisystem ’landbrug’. Men det
lærte de igen, desværre på den hårde måde. Der kom ikke blot et par år med
misvækst, det blev meget værre. Der faldt ingen regn i ti år i træk, og desuden
blev markerne angrebet af græshopper. Energisystem ’landbrug’ leverede kun et
ganske lille overskud og til tider slet ingen, og da misvækstens tid endelig
var omme, opdagede statistikeren i landet, at befolkningen var reduceret til
under det halve. Under misvæksten havde kanalpasseren, håndværkeren, frisøren,
kongen og soldaten mærket, at pengenes værdi faldt og faldt og til sidst intet
var værd, for penge var jo kun et spejl af den mængde energi, som energisystem ’landbrug’
kunne frembringe.
Det gik igen et par tusinde år, hvor energisystem ’landbrug’
kunne frembringe større og større overskud af energi, dvs. ’korn og hør’, der
blev omregnet til penge, som folk sloges om på forskellig måde. Nogle var
dygtige i kraft af deres fremragende evner som håndværkere. De kunne forlange
mange penge for deres produkter. Det fortaltes om en urmager, der fremstillede
særligt flotte ure, at han kunne få 1000 gange så meget for sine ure, som
almindelige urmagere kunne få. Og med alle de penge han tjente, kunne han have
købt ’korn og hør’, hvis han ville det, men han foretrak at købe ting fra andre
dygtige håndværkere, kunstmalere, guldsmede, og han købte sig også en smuk
hustru, der var dyr i drift. Men naturligvis tænkte han ikke over, at alle de
ting han købte alene eksisterede i kraft af energisystem ’landbrug’, og at de
penge, han havde, var et spejl at det energioverskud, der stammede fra
energisystem ’landbrug’, som var det eneste energisystem, der eksisterede
dengang.
Energisystem ’landbrug’ fungerede i kraft af menneskers og
dyrs arbejdskraft. De skulle sørge for at bruge deres arbejdskraft så
intelligent som muligt, og med deres arbejdskraft kunne ’energisystem’ landbrug
drive hele samfundet. Men selv om mennesker og dyr arbejdede hårdt og
intelligent, var deres kræfter begrænset, så der skulle mange mennesker og dyr
til for at drive det overbyggede samfund, der hvilede på deres overskud, og der
var så mange ting man ikke kunne, fordi man ikke havde kræfterne til det. Fx
var der engang en mand, der lavede tegningerne til en helikopter, men han havde
ikke kræfter til at få helikopterens vinger til at snurre hurtigt nok
rundt. Så bare man dog havde noget mere energi,
end den energi, som energisystem ’landbrug’ kunne stille til rådighed.
Men så en dag opdagede en mand i England en maskine, der
havde mange flere kræfter end 10 heste tilsammen. Han skovlede kul ind under en
kedel med vand. Og, vupti, havde han opfundet dampmaskinen.
Det gik ikke ret lang tid, så havde alle dampmaskiner. Og så
kunne man virkelig begynde at lave ting. Og økonomen kom til og så maskinen og
alle de ting, som maskinen kunne lave. Nu vidste han godt, at han havde fået to
energisystemer at arbejde med. Han havde energisystem ’landbrug’ og så havde
han nu også fået energisystem ’fossil’, som han kaldte det nye system. Nu kunne
der laves mange flere ting, men forholdet var naturligvis det samme som før:
Det var kraften i det samlede energisystem, der var den egentlige oprindelse
til alle ting, som man ville producere. Så i takt med at energisystemerne
voksede, var det fornuftigt og rigtigt at trykke flere penge (men man måtte
endelig ikke glemme, at uden energisystemet var der ingen varer: forsvandt
energisystem ’landbrug’ og energisystem ’fossil’ forsvandt civilisationen, som
man nu kaldte samfund, der havde fundet ud af at bruge fossiler). I de
tidligste tider var det kanalpasseren og håndværkeren, der fik energisystem ’landbrug’
til at blive stærkere og stærkere, og der var det symbiotiske forhold, at de
styrkede hinanden gensidigt. Nu kom der andre folk til, der blev kaldt
ingeniører, og med deres intelligente indsats, blev man i alle henseender bedre
og bedre til at udnytte energien i især energisystem ’fossil’, og der var slet
ingen tvivl om, at der igen var et symbiotiske forhold, der gjorde at
energisystem ’fossil + landbrug’ kunne øges af det overliggende afhængige
samfunds intelligente ingeniører etc., således at det overliggende samfundet igen
kunne vokse sig større og større.
Til sidst har de to energisystemer afstedkommet, at der er
plads til 7 milliarder mennesker og ret mange veje, maskiner, bygninger, møbler
osv., der alt sammen kun eksisterede i kraft af energisystem ’landbrug’ men
først og fremmest af energisystem ’fossil. Hvis energisystem ’fossil’
forsvinder, forsvinder næsten alle ting og de allerfleste mennesker, og penge
mister deres værdi. Pengene er nu som før et spejl af, hvor meget energi der er
i det grundlæggende energisystem. Der er nogle mennesker, der er gode til at få
fat i penge. De er altså gode til at lægge beslag på en relativ stor andel af
den energi, der strømme op fra det grundlæggende energisystem, og forskellige produkter,
lægger på samme måde beslag på energi fra det primære energisystem. Hvor meget
energi, de lægger beslag på, måles ved, hvor meget folk er villige til at
betale for dem, idet en sum penge blot er en fortælling om, hvor stor en andel
af det primære energisystem summen repræsenterer.
Et Rolex-ur, der vejer 100 g og koster 400.000 penge lægger
beslag på energi for 400.000 penge.
En vindmølle, der vejer 1000 kg og koster 400.000 penge
lægger beslag på energi for 400.000 penge.
En megawatt-time, der koster 40 penge lægger beslag på
energi for 40 penge.
En vindmølle, der koster 400.000 penge lægger beslag på 10.000
megawatt-timer, der har en værdi på 400.000 penge, som man skal give for
Rolex-uret.
Både Risø og vindmølleindustrien ved udmærket, at
deres vindmøller ikke er et energisystem, der kan betale sin egen energi
tilbage mange gange. Ved beregningen af vindmøllers energibalance forlanger de
kun, at vindmølle skal betale mankoen mellem råprodukter af ny mølle versus
genindvundne råprodukter af samme nu udslidt mølle. Derved kommer de frem til,
at vindmøller har en så positiv energibalance, at strømmen fra dem ville være ’too
cheap to meter’. Denne løgn har alle politikere ædt, for så kunne man blive fri
for at tale om a-kraft, der ganske vist slet ikke kan betale sig tilbage
energimæssigt som fossiler p.t. kan, men som dog har udviklingsmuligheder i
sig.
