Et ikke så ofte benyttet argument i debatten om større eller mindre stat er, hvilke personlige ressourcer, der ved en slankning af staten kunne sættes fri. Inspireret af et lyt med den altid gode Russ Roberts fra Stanford University* følger her en kort opsummering af et af de mest undervurderede argumenter for en simplere stat.
De danske ministerier er befolket med de skarpeste hoveder fra de danske universiteter. Jurister i justitsministeriet, økonomer i finansministeriet, statskundskaber i statsministeriet osv. - listen er lang. Fælles for de fleste er, at de har taget universitetsuddannelser på fem år eller derover.
Derudover kommer alle de i erhvervslivet, der har brugt fem års universitetsstudier på at specialisere sig i at forstå de indviklede regler og vikle sig udenom – om det så er skatter, forbud eller anden regulering.
Hvis vi slanker staten og skærer ned i bureaukratiet, love og regler – vil ministerierne få mindre at lave. Staten skal selvfølgelig nok holde sig selv beskæftiget, men lad os bare et øjeblik lade som om, det faktisk var muligt at skære ned i ministerierne.
Tænk på al den højtuddannede arbejdskraft, der pludselig skulle søge mod det private erhvervsliv frem for ministerierne. Tænk på alle de akademikere, der kunne producere og skabe værdi, frem for at omfordele den. Tænk på alle de ude i erhvervslivet, der ikke længere skulle bruge energi på at fortolke og bøje statens regler, men i stedet nu måtte tænke produktivt. De kan godt, hvis de bliver nødt til det.
Ikke nok med, at en mindre stat vil gøre det mere attraktivt at arbejde og skabe arbejdspladser, som vi normalt hører om. Det vil samtidigt skubbe en enorm mængde human kapital ud på det produktive, private arbejdsmarked. Skidt med om det vil kunne tiltrække højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft – vi ville selv kunne levere den.
* http://www.econtalk.org/archives/2007/04/rabushka_on_the.html
