LEDER: Hvorfor skal den gennemsnitlige ansatte i den offentlige del af ældreplejen have dobbelt så mange sygedage årligt som den gennemsnitlige ansatte i den private ældrepleje?
Hvis det er fordi, man bliver mere syg af at arbejde for det offentlige, så skulle man måske overveje storstilede privatiseringer af offentlige arbejdspladser - for folkesundhedens skyld!
Alternativt må man overveje, om der i den offentlige ældrepleje hersker en arbejdspladskultur, som tillader, at de ansatte melder sig syge, selvom de måske ikke rigtigt er det. Er lederne i det offentlige måske ikke fokuserede nok på at holde udgifterne til vikarer nede ved at gribe ind overfor sygemeldinger, der savner holdbare begrundelser? Lader lederne tingene sejle, fordi de ikke belønnes for at gribe ind, men alene opnår upopularitet hos deres medarbejdere, hvis de ser sygefraværet efter i sømmene?
Der er i den offentlige sektor ikke noget naturligt incitament til at holde udgifterne nede. Der er ingen ejer, som kan score en større profit, hvis det sker, og som derfor ansporer til omkostningsreduktioner. I den offentlige sektor er der i stedet folkevalgte politikere, som burde repræsentere deres skatteydende vælgeres interesser i, at der ikke betales for overflødige udgifter. Men de færreste politikere er sig denne opgave bevidst.
I Folketinget sidder der 179 medlemmer, men kun de ni af dem - dem fra Liberal Alliance - blev for syv måneder siden valgt på at love en mindskning af udgifterne og af de skatter, som skal betale dem. Resten mente, at en sådan politik var helt umulig. De ville i stedet alle øge udgifterne.
Det høje sygefravær i det offentlige er et symptom på denne ligegladhed med udgiftspresset. Et symptom på politikere, der ikke varetager deres opgave.
