Vi lever i en verden, der er domineret af internettet. Vi er online hele tiden, vi søger og får vores viden på nettet, vi deler med hinanden og vi handler via vores computere. Og konsekvensen af dette er enorm. Ud af ingenting er kæmpestore firmaer opstået og næsten lige så store firmaer er ved at bukke under.
Internettet har skabt en ny økonomi. En økonomi, der har vendt op og ned på den gængse tankegang. Gratis er lige pludselig blevet en business case. Og det er ikke længere nødvendigt at lave produkter til masserne, nej man klarer sig tit længst ved at lave produkter til nicherne.
Institut for Fremtidsforskning har lanceret to spændende rapporter, der berør dette emne. Det drejer sig om rapporterne Anarconomy og Ude af Kontrol. Det er spændende rapporter der følger i samme genre som den anbefalesværdige bog What Would Google Do?. Her ses der nærmere på, hvad udviklingen inden for internettet har gjort ved vores økonomi.
For det første har internettet skabt en platform, hvor fra man kan lancere hvad som helst. Det er i første øjekast et gigantisk distributionsnetværk for information. Her kan alle få fat i alle. Det betyder at fritidsbloggere nu kan konkurrere med CNN. Hobbyforretninger i kælderen har lige pludselig den samme adgang til kunderne som Wal Mart. Og kunderne kan finde lige præcis det obskure nicheprodukt som de har gået og ledt efter. Det er ikke længere nødvendigt at producere til masserne, da internettet kan samle nok nicher til, at de udgør en masse. Ganske enkelt: From Niches to Riches.
Men ikke nok med at selv den mindste forretning kan få hele verden som kundebase, det er også blevet ekstremt billigt at fremstille produkterne. De produkter og services, der eksisterer i 0 og 1 taller kræver kun en maskine og den tid du selv investerer. Og 3D-
printere printere har gjort det nemt, hurtigt og billigt at fremstille prototyper og specielle produkter. Det kræver ikke længere kæmpeinvesteringer at komme igang med en forretning.
Og er der brug for investeringer kan nettet til en hvis grad også levere det. Mikrolån og mikrokreditter har vendt op og ned på nogle dele af det finansielle marked. Man kan nu hjemme fra sin stue være med til at sætte gang i en måske spirende forretning, hvor som helst på kloden.
Nettet har gjort 2 + 2 = 5. Synergierne er enorme og fordi vi er forbundet kan vi trække på ressourcer, der er helt uanede. Vi kan få hjælp fra den største produktion til den allermindste detalje. Og til en pris, der er kraftigt accelerende mod nul.
Det virker som om, at produktionsapparatet for hver dag bliver gjort billigere og billigere. Det er ikke længere forbeholdt borgerskabet. Vi kan bryde fri af de lænker de har lagt over os og selv gribe kontrollen med produktionsapparatet. Og vel og mærke uden at nogen skal dø i revolutionens hede.
Har teknologien rendt Marx' ærinde? har den sat os alle fri?
Eller har den nu for alvor truet Marxismen? For hvis produktionsapparatet står frit til rådighed og alle kan tilslutte sig borgerskabet og blive producent, hvorfor er der så ikke flere der gør det? Før kunne tilhørsforhold til lave socioøkonomiske klasser jo tørres af på undertrykkerne. Men nu, hvor vi alle kan bryde fri står spørgsmålet tilbage om ikke borgerskabets rolle er velfortjent. Ikke alle har viljen, gejsten, evnen eller talentet til at gøre noget ud af sit liv. Men nogle har, og de har trukket en masse mennesker med sig ved at betale dem løn hver måned.
Måske har teknologien i virkeligheden understreget at verden ikke altid er så sort hvid. Og endeligt slået det sidste søm i den marxistiske kiste.
Hvad mener du kære læser? Har teknologien virkelig givet os uanede muligheder for at realisere os selv? og er min kobling til marxismen overhovedet relevant?
