SYHHH er et særdeles gennemarbejdet værk. Det er ikke uden grund, at bogen blandt fans har fået tilnavnet Hvad kan jeg få – kontanthjælpsmodtagerens svar på Hvad kan jeg blive. Ligesom Hvad kan jeg blive-serien er fyldt med inspiration til valg af uddannelse, er SYHHH fyldt med idéer til, hvilke offentlige ydelser man kan søge. Der er noget for enhver smag. Og med dens indledende fokus på SU og afsluttende vejledning til pensionister, lades læseren ikke i tvivl om, at der venter et helt liv på offentlig forsørgelse for den, der virkelig vil det.