Det er, som om vi ikke længere kan blive enige om selv de mest indlysende definitioner og løsninger på samfundets problemer. Når sådanne bliver foreslået, kommer der altid nogen og foreslår en alternativ, kompliceret og, hævder de, videnskabelig teori: f.eks. at ubalancen på de offentlige finanser kan dækkes ved at øge underskuddet, at straf til forbrydere ikke virker, og at standspunktsprøver i skolen ikke nytter. Det er ikke så mærkeligt, hvis man begynder at tvivle på både sin mavefornemmelse og sin sunde fornuft.
Mon ikke det er på tide at støve snusfornuften af og insistere på den, også når den er politisk ukorrekt. Det skal vores ukorrumperede bedsteforældre, der er vokset op uden velfærdsstat, hjælpe os med. Her er en liste, som jeg har genereret ved at sætte mig i deres sted:
ALMINDELIG PLI
Man kan håbe på meget og bede om en del, men man kan ikke kræve noget af sine medmennesker
Politikere og interesseorganisationer beder sjældent mindeligt om flere midler til deres vælgere og klienter, som vores bedsteforældre i yderste nødstilfælde ville have kunnet finde på; de kræver midlerne i en aggressiv og bebrejdende tone. Ingen vagabonder stiller sig op med hatten i hånden og stirrer ondt på de forbipasserende, og det er selvfølgelig, fordi vores bedsteforældres almenmenneskelige normer stadig lever i folkedybet, de steder, hvor staten ikke er kommet imellem og har kortsluttet dem.
Noget for noget
Vores bedsteforældre ville vende hele velfærdsdebatten om og anfægte det moralske i at yde ’noget for ingenting’. For dem ville det være en luksuøs gestus, hvis subsistensløse blev tilbudt en sovesal og et nærende suppekøkken samt rimelig fri adgang til uddannelser og hospitaler.
Man sætter ikke børn i verden, man ikke kan forsørge
I de periodisk tilbagevendende reportager om fattigdom i Danmark bliver der som regel taget udgangspunkt i børnene. Dem er det særlig synd for. Men hvem i vores bedsteforældres stolte generation ville have kunnet finde på at sætte børn i verden for at lade dem forsørge af naboen?
Fej for egen dør
Inden de ville være draget ud for at redde verden med et ideologisk kampskrift under armen, ville vores bedsteforældre have læst sig til et mere nuanceret syn på tilværelsen, og de ville have fejet for egen dør, før de hovmodigt var begyndt at feje for andres.
Skik følge eller land fly
Vores bedsteforældre ville aldrig have kunnet drømme om at flytte til udlandet for at kræve sig forsørget af de indfødte og kræve religiøse særkrav opfyldt.
(afsnit slettet, selvcensur)
STYRE
Ingen medbestemmelse til den, som ikke bidrager
Hvis man ikke yder noget til samfundet, og hvis man måske endda destruerer værdi med sine kriminelle aktiviteter, så ville det for vores bedsteforældre forekomme indlysende, at man da heller ikke skulle forvente at blive inddraget i politiske beslutninger; især ikke dem, som vedrører finans- og retspolitik.
En mand, en stemme
Måske kunne vores bedsteforældre huske, hvordan Danmarks styreform udviklede sig fra enevælde til et demokrati, som kun langsomt kom til at omfatte hele den voksne befolkning. Erindringen om, at magten kunne være fordelt anderledes gav dem nok en større taknemmelighed og en sikrere fornemmelse for princippet om én mand - én stemme. Vores bedsteforældre ville tænke sig om, inden de ville formumme sig, fylde lommerne med sten og angribe myndighederne for at tvinge politiske krav igennem.
RET
Ingen, som tager en andens liv, kan forvente at overleve selv
Dødsstraffen bør ikke eksekveres. Men det må fortsat være et sundt pædagogisk princip, at man ikke kan få lov til at begå et overlagt drab uden at miste sit eget liv til gengæld. Hvis dødsstraffen som princip blev genindført, kunne den i praksis blive konverteret til fængsel pga. usikkerhed om bevisets stilling og små formildende omstændigheder. Straffen for at myrde et medmenneske bør udmåles og mildnes med udgangspunkt i dødsstraf, sådan som det var praksis, dengang vores bedsteforældre var børn.
Diskrimination er godt
Diskrimination, i den udstrækning den begrænser dyre og indgribende kontrolmekanismer og sanktioner til en så snæver gruppe som muligt, er godt. Vores bedsteforældre ville nøjes med at bede russiske kaptajner om at sejle med lods, hvis erfaringen – hypotetisk set – skulle vise, at kun russiske søfolk har tendens til at drikke sig fulde i dansk farvand. Kunne søgelyset indsnævres endnu mere ved at skelne imellem andre karakteristika end nationale og etniske, så ville man sikkert vælge at gøre det.
(andre eksempler slettet, selvcensur)
Tortur kan gradbøjes
Der er forskel på at blive kildet under fødderne, få berøvet sin søvn eller blive brændt med cigaretter. Ergo kan tortur gradbøjes. Kun hyklere ville i øvrigt påstå, at de personligt ville afstå fra at bruge tortur, hvis de havde fanget deres families kidnapper eller en terrorist, som havde gemt en tidsindstillet bombe. Ergo må debatten om tortur fokusere på, om tortur virker, og på, hvordan tortur i så fald kan begrænses mest muligt. Folk med en sund skepsis, som vores bedsteforældre, ville rynke brynene og se skævt til en person, der kunne finde på at lukke en debat ved højtideligt at erklære: ”tortur kan ikke gradbøjes”.
ØKONOMI
Man bruger ikke penge, man ikke har
Snusfornuftige bedsteforældre ville svare enhver sit og sætte tæring efter næring i stedet for at optage dyre forbrugslån i privatøkonomien. Hvad de slet, slet ikke ville kunne finde på, er at optage lån med en løbetid, der binder fremtidige generationer til tyngende renteudgifter. Endelig ville vores bedsteforældre sikre husholdningsbudgettet imod dårlige tider ved at spare op og budgettere med tilstrækkelig margen.
UDENRIGS
Udbredelse af demokrati
Vores bedsteforældre var ikke løbet fra deres forbandede pligt til at forsvare demokratiet, nu da Vesten har styrken til at skabe sikkerhed for fremtidige generationer. Mange fra krigsgenerationen ofrede deres liv for at sikre fred og frihed i Europa. Uanset om de var bærere af en stolt national bevidsthed eller en værdirelativistisk kulturradikalisme, ville de dog i fællesskab kunne indrømme demokratiet nogle unikke moralske og stabiliserende kvaliteter og indse det opportune i at konfrontere verdens diktaturer, mens tid var.
EKSISTENS
Gud er død
Gud, i den dogmatiske skikkelse vi finder ham i hellige bøger, findes ikke. Vores bedsteforældre vidste udmærket godt, at Gud ikke taler til moderne mennesker gennem flere tusinde år gamle bøger, for ellers havde de ikke sat vores forældres generation fri.
(uddybende afsnit slettet, selvcensur)
Fri abort er ikke en selvfølge
Hvis vi anerkender livets mirakel og muligheden for, at der et eller andet sted gemmer sig en mening med livet, skal der meget vægtige argumenter til for at afbryde et svangerskab. Vores bedsteforældre, der var mere ydmyge over for spørgsmålet om, hvorvidt Jorden drejer som følge af en guddommelig eller en naturvidenskabelig kraft, ville anerkende abort-bekymringer som legitime.
Homoseksualitet er en sygdom
Spøg til side. Den sidste var for sjov ;)
