Jeg har lige siddet og set en genudsendelse af samrådet i folketingets økonomiudvalg (6/6-2010), hvor Claus Hjort var kaldt i samråd for at redegøre for, hvordan en forkortelse af dagpengeperioden kan give en øget beskæftigelse på 13.000 personer.
Selv med 3 af finansministeriets regnedrenge i ryggen, kunne Claus Hjort knapt nok på nogen måde redegøre for tallet. Det eneste han kunne komme op med og gentog i et væk, var at en forkortet dagpengeperiode, ville medføre en øget søgefrekvens.
Dybt frustrende at høre på, når manden jo bare kan tage arbejdsmarkedskommissionens rapport og begynde at læse op af kapitel 3, "Et tidssvarende dagpengesystem". Der er alle tallene og beregningerne sort på hvidt med kurver, grafer, tabeller og henvisninger til en stribe empirisk litteratur, der har undersøgt konsekvenserne af en forkortet dagpengeperiode.
Den slags burde da være børnelærdom for en finansminister, og i det mindste gennemlæst et par gange, inden han træder ind af døren til sådan et samråd!
I øvrigt oplever jeg tit den samme frustration, når borgerlige politikere fra folketingets talerstol, skal redegøre for økonomiske tiltag. Det virker alt alt for ofte, på mig, som om de slet slet ikke fatter hvad de taler om og bare har lært en remse udenad. Det gør det jo alt for nemt for "de røde", at slippe fra debatterne med skindet på næsen. Frisør Esbjerg