Frank Aaens firma lukker - stopper som kapitalist

Tabet af en stor kunde og underskud betyder lukning af Frank Aaens firma i Ringsted

Nikolaj F. Rasmussen,

10/05/2010

Tabet af en stor kunde og underskud betyder lukning af Frank Aaens firma i Ringsted.

Folketingsmedlem Frank Aaen fra Enhedslisten ejer - eller rettere ejede - Brødfabrikken Aps i Ringsted. Den økologiske producent har fremstillet havreklidbrød, gulerodsboller og landstykker. Men firmaet lukker efter tabet af en stor kunde i forbindelse med en fusion mellem to flyselskaber.

I det seneste regnskabsår blev underskuddet på 1,5 millioner kroner. I følge CVR.dk er selskabet under konkurs.