Den bedst begavede del af befolkningen, der også kommer til at tjene de højeste livsindkomster, er på SU-støtten fra de er 18 år. Ikke just den bedste introduktion til voksenlivet at give de unge, og ikke noget der fremmer det personlige ansvar senere i livet.
I Danmark har vi verdens mest generøse uddannelsesstøtte, og den er langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Eksempelvis har de på Island slet ingen stipendier, studiestøtte gives alene som lån.
Det er en del af regeringens målsætning af få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, og her er det spørgsmålet, om uddannelsesstøtten kan omlægges på en måde, så den fremmer både en hurtigere studiestart og en hurtigere gennemførelse, så færdiguddannede kandidater er yngre, når de kommer ud på arbejdsmarkedet og dermed også får flere år som erhvervsaktive - og flere år til at spare op til egen pension.
Der er naturligvis også et finanspolitisk aspekt. Den samlede uddannelsesstøtte kostede knap 14 mia. kr. i 2008, og en reduktion af indkomstoverførslerne vil forbedre de offentlige finanser permanent.
Det er selvfølgelig oplagt at afskaffe cafe-pengene. Det vil give en besparelse på 1.070 mio. kr. i 2008. Det er værd at tage med for at reducere indkomstoverførslerne og forbedre den finanspolitiske holdbarhed.
SU'en kan omlægges på mange måder. Man kan selvfølgelig helt afskaffe stipendierne og spare de knap 14 mia. kr., og hvis pengene går til at sænke topskatten - både sænke satsen og forhøje grænsen - så vil man også kunne regne sig frem til, at det over livsforløbet vil være en god forretning for den typiske studerende.
Hvis man ikke vil gå helt så drastisk til værks, så kunne man nøjes med at omlægge stipendium til lån for de sidste 2 år på alle videregående uddannelser.
Men man kunne også indføre eller kombinere det med et incitamentsfremmende system, der øger tilskyndelsen til en hurtigere gennemførelse og - for en del studerende - øget studieaktivitet:
1. Giv uddannelsesstøtte som stipendium til det første år på en videregående uddannelse.
2. Fuldt stipendium for 2. år gives kun, hvis den studerende har gennemført 1. år normeret og med et karaktergennemsnit på mindst 7.
3. For efterfølgende år gives der kun stipendium, hvis den studerende har bestået alle sine eksaminer og afleveret opgaver i foregående år og opnået mindst karakteren 7.
Forslaget om at gøre sig fortjent til næste års stipendium vil både få de studerende hurtigere gennem uddannelsen og give en tilskyndelse til at være flittig for at bestå karakterkravet.
Forslaget kan naturligvis kombineres med forslag om på afsluttende del af studiet eller for de sidste 2 studieår at omlægge en del af stipendiet til lån, således at kravet kun udløser halvt stipendium på de sidste 2 år eller lignende.
Forslaget kan også bruges til at fremme en tidlig studiestart ved at gøre det første års stipendium afhængig af, at den studerende starter på den videregående uddannelse senest 1 eller 2 år efter endt adgangsgivende eksamen.
I modsætning til cafepengene, der giver unge en helt forkert opfattelse af, at man er berettiget til offentlige indkomstoverførsler, så snart man er født i barnepigestaten Danmark, så vil forslaget her om en præstationsbaseret uddannelsesstøtte fremme indsatsen og opfattelsen af at have et personligt ansvar. Det er værdier, det er værd at fremme.
I Danmark har vi verdens mest generøse uddannelsesstøtte, og den er langt mere generøs end i de andre nordiske lande. Eksempelvis har de på Island slet ingen stipendier, studiestøtte gives alene som lån.
Det er en del af regeringens målsætning af få de studerende hurtigere gennem uddannelsessystemet, og her er det spørgsmålet, om uddannelsesstøtten kan omlægges på en måde, så den fremmer både en hurtigere studiestart og en hurtigere gennemførelse, så færdiguddannede kandidater er yngre, når de kommer ud på arbejdsmarkedet og dermed også får flere år som erhvervsaktive - og flere år til at spare op til egen pension.
Der er naturligvis også et finanspolitisk aspekt. Den samlede uddannelsesstøtte kostede knap 14 mia. kr. i 2008, og en reduktion af indkomstoverførslerne vil forbedre de offentlige finanser permanent.
Det er selvfølgelig oplagt at afskaffe cafe-pengene. Det vil give en besparelse på 1.070 mio. kr. i 2008. Det er værd at tage med for at reducere indkomstoverførslerne og forbedre den finanspolitiske holdbarhed.
SU'en kan omlægges på mange måder. Man kan selvfølgelig helt afskaffe stipendierne og spare de knap 14 mia. kr., og hvis pengene går til at sænke topskatten - både sænke satsen og forhøje grænsen - så vil man også kunne regne sig frem til, at det over livsforløbet vil være en god forretning for den typiske studerende.
Hvis man ikke vil gå helt så drastisk til værks, så kunne man nøjes med at omlægge stipendium til lån for de sidste 2 år på alle videregående uddannelser.
Men man kunne også indføre eller kombinere det med et incitamentsfremmende system, der øger tilskyndelsen til en hurtigere gennemførelse og - for en del studerende - øget studieaktivitet:
1. Giv uddannelsesstøtte som stipendium til det første år på en videregående uddannelse.
2. Fuldt stipendium for 2. år gives kun, hvis den studerende har gennemført 1. år normeret og med et karaktergennemsnit på mindst 7.
3. For efterfølgende år gives der kun stipendium, hvis den studerende har bestået alle sine eksaminer og afleveret opgaver i foregående år og opnået mindst karakteren 7.
Forslaget om at gøre sig fortjent til næste års stipendium vil både få de studerende hurtigere gennem uddannelsen og give en tilskyndelse til at være flittig for at bestå karakterkravet.
Forslaget kan naturligvis kombineres med forslag om på afsluttende del af studiet eller for de sidste 2 studieår at omlægge en del af stipendiet til lån, således at kravet kun udløser halvt stipendium på de sidste 2 år eller lignende.
Forslaget kan også bruges til at fremme en tidlig studiestart ved at gøre det første års stipendium afhængig af, at den studerende starter på den videregående uddannelse senest 1 eller 2 år efter endt adgangsgivende eksamen.
I modsætning til cafepengene, der giver unge en helt forkert opfattelse af, at man er berettiget til offentlige indkomstoverførsler, så snart man er født i barnepigestaten Danmark, så vil forslaget her om en præstationsbaseret uddannelsesstøtte fremme indsatsen og opfattelsen af at have et personligt ansvar. Det er værdier, det er værd at fremme.
