LEDER: Mens beklagelserne over den urimelighed, at man ikke længere kan hæve delvist offentligt betalte dagpenge i over to år, breder sig, er den offentlige debat helt renset for det ellers naturlige synspunkt, at folk jo bare kan betale selv for en ledighedsforsikring uden tidsbegrænsning.
Der er sådan set ikke grænser for, hvad man kan forsikre i dette samfund, hvis man bare er villig til at betale, hvad det koster. En dagpengedækning udover den nuværende toårsgrænse i det statssubsidierede dagpengesystem burde også være en mulighed. Men, ja, muligvis en meget dyr mulighed.
Imidlertid burde fagforeningerne være i stand til at snedkere et tilbud, som rummer både dagpenge, krav om effektiv jobsøgning og hjælp til samme, som kan hænge sammen, hvis fagforeningerne vel at mærke tror på, at de pågældende "udfaldstruede" medlemmer har en reel motivation til at påtage sig og fastholde det arbejde, som byder sig til. Det kunne f.eks. være de talrige stillinger til overenskomstmæssig løn, som danske virksomheder i dag må invitere østeuropæere til Danmark for at udfylde.
Hvorfor går fagforeninger så ikke i gang med at udbyde denne ekstra dækning for medlemmerne? Er det måske, fordi fagforeningerne ikke har tillid til medlemmernes arbejdsmotivation, uden hvilken en sådan ekstradækning ville blive meget dyr?
Kører man stock car med sin bil, så er kaskoforsikringen lige så dyr som bilen selv, og derfor forsikres stock car-biler ikke. Hvis præmien for at forsikre sig mod ledighed ud over to år bliver nødt til at være lige så stor som selve ledighedsydelsen, så forklarer det, hvorfor en sådan forsikring ikke findes. Det ville så også sige noget om de ledige, som efter to år stadig ikke har fundet et arbejde.
