Det er ikke altid, at pris og kvalitet går hånd i hånd, men netop i tilfældet den danske folkeskole, så er vi i Danmark efter Borgerligt Centrums bedste overbevisning så heldige, at en af verdens dyreste folkeskoler – den danske – også hører til blandt verdens bedste. Bevares, der er stadig mange forhold, der kan gøres bedre, men det grundlæggende idégrundlag i den danske folkeskole er unikt og lige præcis de kvaliteter i folkeskolen, som ikke kun er bundet op på en stringent faglighed skaber samfundskompetente og rummelige unge mennesker. Denne artikel vil redegøre for Borgerligt Centrums grundholdning i forhold til folkeskolen, samt komme med bud på, hvilke fokusområder der er relevante på folkeskoleområdet inden for den næste årrække.Uddannelse i fællesskab og forståelse
”We don’t need no education. We don’t need no thought control”. Sådan lyder de kendte strofer fra Pink Floyds hit ”Another Brick in the Wall”. Sangen indikerer at skolens tid som samlebåndsfabrik af ensrettede unge må ophøre. Skolen skal i stedet være et fristed (skole betyder på græsk ”at have fri”), hvor det er nødvendigt, at der eksisterer en forståelse for at udvikling kun kan ske ved at skabe og understøtte børnenes forskellighed og ikke ved at ensrette. Denne tanke er vi i Borgerligt Centrum stor tilhænger af, og vi mener, at debatten og fokuseringen på emnet er lige så vigtigt i dag, som den var for 30 år siden.
Borgerligt Centrums politiske grundlag tager udgangspunkt i en socialliberal forståelse for samfundets opbygning, hvor vi værdsætter den personlige frihed, men underforstået anerkender, at friheden kun kan eksistere, hvis vi har en forståelse for hinanden og respekterer fælles forpligtigelser. Den danske folkeskole har været et unikt samlingspunkt for borgere fra forskellige sociale lag, og netop forståelsen for individets forskelligheder bliver i vid udstrækning en af folkeskolens målsætninger.
Folkeskolen skal ikke opdrage vores børn, det er forældrenes opgave, men folkeskolen skal være med til at sikre, at den enkelte elev får en grundlæggende forståelse for, at mennesker er forskellige. Folkeskolen er netop en sammensætning af børn fra mange forskellige sociale lag og med mange forskellige kulturelle baggrunde, hvilket Borgerligt Centrum betragter som en stor fordel. I samspillet mellem de kulturelle forskelligheder opstår der kendskab og forståelse for forskelligheder, hvilket styrker sammenhængskraften i det danske samfund.
Således er folkeskolen samfundsdannende, hvor forståelse for kulturmangfoldigheder, respekten for fællesskabet og ansvar for sig selv og andre er af allerstørste betydning.
Skimmelsvamp og menneskelige mursten
Politikere rundt omkring i Danmark har igennem de sidste par år haft travlt med at fordømme det manglende materielle vedligehold i de danske folkeskoler. Skimmelsvamp, uhumske toiletter i baggården, dårligt indeklima og lignende sager er blevet kritiseret af praktisk talt alle politikere uanset politisk bosted bl.a. under kommunalvalget i 2009. Fakta har dog været, at langt de fleste kommuner har brugt bygge- og anlægskroner på helt andre ting end vedligehold af folkeskolerne.
I Borgerligt Centrum mener vi selvfølgelig, at folkeskolen ikke bliver bedre end de rammer, som kommunen udbyder. Selvfølgelig skal eleverne have ordentlige læringsforhold, det være sig både lokaler, inventar, undervisningsmaterialer og adgang til IT. Når det så er sagt, så finder vi det problematisk, at den politiske debat på folkeskoleområdet næsten altid er endt i diskussioner omhandlende manglende bygningsrelateret vedligehold. Borgerligt Centrum er enig i, at der i folkeskolen har været et svigt i forhold til det materielle vedligehold, men modsat andre partier, så er vi overbevist om, at den største mangel på vedligehold er i forhold til den uvurderlige undervisningsressource, der eksisterer i folkeskolen, nemlig folkeskolelæreren.
Folkeskolelæreren er en af Danmarks helte
Borgerligt Centrum anser folkeskolelærerens job som værende en af de vigtigste positioner i det danske samfund. Læreren skal være en værdimæssig rollemodel for vores børn og unge, og ikke nok med, at der skal sikres en høj faglighed, så skal de også være med til at sikre, at vores børn har en forståelse for demokrati og for forskelligheder i moralske og etiske spørgsmål.
Dette ansvar er ekstremt stort, idet mange forældre fralægger sig ethvert ansvar, så snart den enkelte folkeskolelærer har svært ved at opfylde alle faglige og sociale målsætninger i folkeskolen. De seneste år er folkeskolelærerens autoritet og agtelse faldet betydeligt, og ofte resulterer dette i, at elevers og forældres opførsel i forhold til folkeskolelærerens virke ikke er acceptabel.
Vi skal derfor være med til at sikre, at folkeskolelærerens job igen bliver respekteret som betydningsfuldt, hvilket kan være med til at tilbagegive folkeskolelæreren noget af den tabte autoritet, som er af absolut vigtighed i sammenspillet mellem folkeskolelæreren og elev/forældre.
Borgerligt Centrum anerkender, at forældrenes indblanding i folkeskolelærerens arbejde udelukkende skyldes interesse i elevernes trivsel, og Borgerligt Centrum vil på ingen måde underminere forældrenes betydning i folkeskolen, nærmere tværtimod. Der, hvor forældrene gør deres børn en bjørnetjeneste, er når forældrene ukoordineret blander fritid og skole sammen ud fra nogle målsætninger, som skolen ikke kan tage del i. Dette betyder, at Borgerligt Centrum er fortaler for en koordineret tilgang til forældre/folkeskolelærer-samarbejdet, hvor forældre og lærere i fællesskab er med til at maksimere elevernes udbytte af skolegangen. Vores vision er selvfølgelig, at realisere alle børns fulde potentiale i et solidt samarbejde mellem skole og hjem, men det forudsætter, at man som forældre anerkender sine forpligtelser, værdsætter og respekterer andres indsats og forventer det samme af sig selv, som man forventer af andre.
I den forbindelse ønsker Borgerligt Centrum som forsøg at indføre ”Lærerens Uge”. Meningen er, at forældrene i denne uge viser anerkendelse overfor børnenes folkeskolelærere f.eks. ved at bage kage, komme med blomster eller andre anerkendende handlinger, som netop viser forældrenes respekt og taknemmelighed overfor læreren. I USA har denne symbolske uge vist, at man med små midler og et fokus på problemstillingen kan skabe en stor positiv effekt i forhold til forældre/lærer-samarbejdet. De afledte effekter af projektet er, at også børnenes tilknytning til læreren styrkes igennem forældrenes påskønnelse af lærerens arbejde, hvilket i sidste ende skaber gladere børn og et bedre undervisningsmiljø. Børnene skal lære at respektere folkeskolen og lærerne igennem forældrene, hvis forældrene ikke udviser den fornødne respekt, så kan man ikke forvente, at børnene gør det.
Registrering, regler og tests i massevis
Folkeskolens største kompetence er undervisning, og netop undervisningen skal være i højsædet i den danske folkeskole. Komplekse regler, administration og regelrytteri er direkte imod Borgerligt Centrums tankegang. Folkeskolelærerens fornemmeste opgave er at skabe et læringsrum for eleverne, hvor den enkelte elev forankrer grundskolens vigtige lærdom, og det er også præcis i dette spændingsfelt, at vi uddanner vores folkeskolelærere. De er ikke uddannet til at dokumentere alle elevernes fremskridt og resultater eller administrere rigide regler, de skal i stedet koncentrere sig om konfrontationstimerne med eleverne og sikre, at undervisningen altid er på det højest mulige niveau.
Det er selvfølgelig vigtigt at vide, om læringen også virker, men det i dag overdrevede fokus på test som pejlemærke for folkeskolens virke er i modstrid med Borgerligt Centrums grundholdninger. Det må være op til de enkelte skolebestyrelser om lige præcis den skole skal benytte den ene eller anden testmetode, hvorefter forældrene kan vælge om de anser skolens testsystem som passende i forhold til barnets skolegang.
Et stykke med Pisa
Pisa-undersøgelserne er af regeringen blevet brugt som måleredskab for, hvorledes vores folkeskole klarer sig sammenlignet med andre folkeskoler. Borgerligt Centrum anerkender selvfølgelig, at Pisa-undersøgelserne har relevans i forhold til de målbare fagligheder, som selvfølgelig skal være på plads i folkeskolen. Vi vil selvfølgelig også allerhelst se en dansk folkeskole, der scorer højt i både matematik, læsning og naturfag, men vi må samtidig være realistiske og se på, hvad det helt præcist er for nogle målsætninger, vi ønsker for folkeskolen.
Som vi har argumenteret for allerede, så har den danske folkeskole nogle ikke-faglige målsætninger, som Pisa-undersøgelsen ikke tager i betragtning. Vi uddanner selvstændigt tænkende, samarbejdende og kommunikerende elever, der i vid udstrækning vælger at fortsætte deres uddannelse enten med ungdomsuddannelser eller erhvervsuddannelser. I begge tilfælde har de fået værktøjer fra folkeskolen, der både består af de klassiske fagligheder, men også af redskaber indenfor mere komplekse problemstillinger såsom samarbejde og kommunikation.
Borgerligt Centrum vil derfor arbejde med målsætninger i folkeskolen, der både indeholder de klassiske fagligheder, men også mindre klassiske fagligheder herunder f.eks. kommunikation og samarbejde. At arbejde hen imod et skolesystem, der klarer sig godt i én specifik test er efter vores overbevisning en fejl.
Medborgernes Skole
Borgerligt Centrum ønsker at gøre brug af Institut for Menneskerettigheders forslag om at indføre faget ”Medborgerskab” i folkeskolen, som et supplement til de emner og spørgsmål, der i dag allerede inddrages i andre undervisningstimer. Dette fag vil blande religion og humanisme og skal være med til at eliminere de misforståelser, som i dag ligger til grund for mange kriminelle handlinger og frihedskrænkende love. Dette forslag tager også afstand fra tanken om, at folkeskolelærere skal være vagthunde over for radikaliserede unge. I sin rolle som samfundsborger har læreren såvel som alle andre borgere, en pligt til at melde kriminalitet, men at give læreren en udvidet rolle som stopklods for unge folkeskoleelevers ret til at samle sig i grupper, dyrke deres religion eller på anden måde udvise divergens fra, hvad samfundet anser som normalt, er en decideret stigmatisering af elever med anden etnisk herkomst, en stigmatisering som flere studier uafhængigt af hinanden har påvist bliver selvforstærkende, da minoriteterne vender sig imod det ensrettede syn på det at være en dansk skoleelev. Stigmatiseringen og kravet om, at folkeskolelærerne skal holde ekstra øje med radikaliserede unge, fremmer i vores øjne blot forskellene og mindsker mulighederne for folkeskolens målsætninger om at være bidragsyder i integrationen af elever med en anden etnisk herkomst end dansk. Når det er sagt skal folkeskolen være bedre til praktisk at vise, at Danmark er mere end at spise svinekød, gå i shorts og bade sammen med det modsatte køn. Skolen skal være stedet, hvor medborgerskabstanken bliver implementeret som en værdi, der ikke har et religiøst tilhørsforhold, men som et fundament for at leve i et demokratisk land. Danskheden er ikke et fænomen, som man kan beskrive og undervise i, det er et fænomen, som i videre udstrækning skal føles.
I dag er Kristendomskundskab stadig på skoleskemaet, et fag som hovedsageligt er kulturbærer for de mange kristne og dansk-historiske værdier. I et pluralistisk land som Danmark, der ligeledes har religionsfrihed, har netop Kristendomstimerne givet anledning til utallige historier og debatter om religionens påvirkning i folkeskolen. I Borgerligt Centrum mener vi, at man sagtens kan respektere det kristne værdisæt, og samtidig være tolerant overfor andre religioner. Skolen skal ikke prædike religion, men skabe forståelse mellem folks personlige holdninger til tro, hvorfor børn med en hvilken som helst religiøs baggrund er velkommen i den danske folkeskole, og aldrig må føle sig tilsidesat på baggrund af religion. Derfor foreslår vi også, at Kristendomskundskab ændrer navn til ”Religionsforståelse” og derved også ændrer fokus til at skabe forståelse for folks forskellige tilgange til religionen. På den måde kan Religionsfaget også være med til at opnå målsætningerne indenfor forståelse og respekt for forskelligheder.
Undervisningsdifferentiering er en landsby i Jylland
Et kerneområde for Borgerligt Centrum er undervisningsdifferentiering. Børn lærer ikke på samme måde, hvilket vi i højere grad må anerkende. Der findes i dag mange pædagogiske metoder, som skolerne kan tage i brug i forhold til børns indlæring, hvilket i dag udfordrer folkeskolerne. Vi må aldrig tage børnene som gidsel i en politisk eller pædagogisk kamp om, hvorledes skolens undervisning skal struktureres. Undervisningen skal selvfølgelig tilpasses det enkelte barn, hvilket stiller større krav til skolernes pædagogiske fokus.
Borgerligt Centrum kan se flere forskellige løsningsmodeller i forhold til undervisningsdifferentiering. Den klassiske model lader folkeskolelæreren alene om at sikre differentieringen i undervisningen, men det kan ofte give problemer i forhold til antallet af elever kontra forskellige metodetilgange. Derfor foreslår Borgerligt Centrum, at de enkelte folkeskoler kan vælge pædagogiske tilgange og specialisere sig indenfor et pædagogisk felt. Netop denne specialisering kan være med til at give det frie folkeskolevalg en reel betydning, netop når der vælges med et pædagogisk princip i mente i stedet for demografiske overvejelser, som er af primær betydning i dag. At nogle folkeskoler arbejder med specifikke pædagogiske principper og muligvis også specifikke fagligheder, såsom musik, billedkunst eller andet kan skabe en bedre mulighed for at benytte det frie folkeskolevalg proaktivt.
Vi foreslår derfor i forlængelse af dette, at børnehavens eller førskolens rolle bliver at klarlægge barnets læringsstil og rådgive i forhold til folkeskolevalg. Barnets måde at lære på i samspil med pædagogiske overvejelser og forældrenes ansvarstagen betyder alt i forhold til barnets endelige udbytte i folkeskolen.
For at vi kan sikre de klassiske fagligheder, så må vi selvfølgelig også arbejde aktivt med differentiering i selve undervisningen. At både de mindre stærke boglige og de stærke boglige alle får udfordringer, der passer til deres niveau er af afgørende betydning for styrkelsen af deres fagligheder, hvilket på alle måder påviser, at den enkelte undervisningstime skal differentieres i forhold til fagligt niveau.
Hvad blev der af seminarierne?
I regeringens ihærdige søgen og higen efter viden har man glemt grundlaget for det danske videnssamfund. Der bliver tilført mange penge til forskning, og selvom det lyder prisværdigt, er der dog en bagside af medaljen. Pengene har man taget fra de mindre videnskabelige uddannelser (og sågar ungdomsuddannelserne) som eksempelvis seminarierne, som derfor er blevet kraftigt beskåret i både administration og undervisningstimer på uddannelsen. Regeringen hævder ganske vist, at uddannelsen ikke har taget skade af besparelserne, da man stadig har de samme målsætninger og krav til, hvad en lærer skal kunne efter endt uddannelse.
Seminarierne er også blevet omdøbt til professionshøjskoler og administrativt centraliseret (bl.a. UCC i København med omkring 30 uddannelser under samme administration). Så målet og kravet er det samme, men midlerne er delvist fjernet. Hvis vi fjerner mulighederne for at give vores unge en god ungdomsuddannelse, og vi fjerner vores lærerstuderendes mulighed for at gennemføre en uddannelse med en tilfredsstillende kvalitet, så underminerer vi grundlaget for, at danske unge på sigt kan få gavn af de markant øgede forskningskroner. For at sikre fremtiden mener vi, at uddannelsen til folkeskolelærer skal opprioriteres, hvilket kræver tid, penge og respekt.
Hvorfor Borgerligt Centrum?
Borgerligt Centrum vil have verdens bedste folkeskole, men det skal være på baggrund af målsætninger, der er defineret i Danmark og ikke som er defineret i en Pisa-test, som slet ikke tager højde for den undervisningskultur, der er og har eksisteret i Danmark i mange år. Vi tager folkeskolelærerens job alvorligt og tror på, at undervisningens målsætninger bedst forvaltes i et samspil mellem skolebestyrelse, folkeskolelærerne og forældrene. Skal folkeskolen være et reelt alternativ til privatskolerne, så må vi også give dem en større grad af selvstyre og give dem mulighed for at differentiere skolen på baggrund af pædagogiske principper og faglige fokusområder, hvilket i sidste ende gavner elevernes udbytte.
Det samfundsdannende princip i folkeskolen tager vi alvorligt, og vi værdsætter folkeskolens fokus på forståelse, samarbejde og kommunikation. Disse forhold må ikke nedprioriteres bare fordi man vil score højere i en Pisa-test.
Borgerligt Centrum vil skabe de bedste ramme for, at folkeskolen kan forankre læring ved det enkelte barn og vi værdsætter forskellighed. Derfor anerkender vi også, at børn har forskellige evner og forudsætninger – vi er forskellige, og børn skal behandles forskelligt. Opgaven bliver ligeledes at skabe en forståelse og værdsættelse af forskelligheden for på den måde at sikre respekten for fællesskabet, så der bliver plads til individuelle udfoldelser.
Verdens bedste skole starter med respekt
Vi mener, at den bedste måde at få selvstændige mennesker ud af skolen på, ikke er gennem ensretning eller ved at score højt i internationale tests, men gennem social udvikling og selvreflektion. Børn lærer ikke kun af læreren i klasselokalet, men mindst ligeså meget af klassekammeraterne. De lærer både fagligt stof, om kulturelle forskelle, om mobning, anti-mobning og mange andre vigtige forhold, som de bruger til at bygge deres egen identitet. Det er vigtigt, at vi som samfund forstår og respekterer det aspekt, at lærere ikke kan kontrollere elevernes læring, men blot facillitere læringsrummet. Vores mål med folkeskolen er i dag, men skal ikke længere være, at producere mennesker til det danske arbejdsmarked, i stedet skal skolen uddanne borgere med redskaber til at tage imod livet på egne præmisser og med respekten for andres. Fremtidens samfund afhænger af, om vi kan bygge nyt oven på det gamle (både kulturelt og faglig), derfor skal der både være plads til de faglige elementer og til de kreative og skæve øjeblikke i hver eneste skoledag for alle elever. For at nå det mål skal hele Danmark give en hånd med, alle skal udvise større respekt:
Respekt fra politikerne overfor de uddannede lærer om at lade dem udføre deres arbejde i fred uden for mange regler og for meget administrationRespekt fra kommunerne overfor børnene om at stille lokaler og udstyr til rådighed, der er moderne og humant at blive undervist i en hel dagRespekt fra forældrene overfor, at lærerne er uddannede til at uddanne forældrenes børn, og at der ligger en solid faglighed bag den valgte undervisning og pædagogikRespekt fra lærerne overfor børnene om, at elever i dag er anderledes end da lærerne selv var børn og lærerne derfor skal undervise med opdateret indhold, der har relevans for eleverne og anerkender børnenes forskellige indlæringsevner og -stileRespekt fra politikerne overfor samfundet om, at verden ikke kan opgøres kvantitativt og, at tests kun virker, hvis man ved, hvad det er, man vil testePå vegne af Borgerligt Centrum
/Jens Bohlbro og Rikki Tholstrup Jørgensen
</st
”We don’t need no education. We don’t need no thought control”. Sådan lyder de kendte strofer fra Pink Floyds hit ”Another Brick in the Wall”. Sangen indikerer at skolens tid som samlebåndsfabrik af ensrettede unge må ophøre. Skolen skal i stedet være et fristed (skole betyder på græsk ”at have fri”), hvor det er nødvendigt, at der eksisterer en forståelse for at udvikling kun kan ske ved at skabe og understøtte børnenes forskellighed og ikke ved at ensrette. Denne tanke er vi i Borgerligt Centrum stor tilhænger af, og vi mener, at debatten og fokuseringen på emnet er lige så vigtigt i dag, som den var for 30 år siden.
Borgerligt Centrums politiske grundlag tager udgangspunkt i en socialliberal forståelse for samfundets opbygning, hvor vi værdsætter den personlige frihed, men underforstået anerkender, at friheden kun kan eksistere, hvis vi har en forståelse for hinanden og respekterer fælles forpligtigelser. Den danske folkeskole har været et unikt samlingspunkt for borgere fra forskellige sociale lag, og netop forståelsen for individets forskelligheder bliver i vid udstrækning en af folkeskolens målsætninger.
Folkeskolen skal ikke opdrage vores børn, det er forældrenes opgave, men folkeskolen skal være med til at sikre, at den enkelte elev får en grundlæggende forståelse for, at mennesker er forskellige. Folkeskolen er netop en sammensætning af børn fra mange forskellige sociale lag og med mange forskellige kulturelle baggrunde, hvilket Borgerligt Centrum betragter som en stor fordel. I samspillet mellem de kulturelle forskelligheder opstår der kendskab og forståelse for forskelligheder, hvilket styrker sammenhængskraften i det danske samfund.
Således er folkeskolen samfundsdannende, hvor forståelse for kulturmangfoldigheder, respekten for fællesskabet og ansvar for sig selv og andre er af allerstørste betydning.
Skimmelsvamp og menneskelige mursten
Politikere rundt omkring i Danmark har igennem de sidste par år haft travlt med at fordømme det manglende materielle vedligehold i de danske folkeskoler. Skimmelsvamp, uhumske toiletter i baggården, dårligt indeklima og lignende sager er blevet kritiseret af praktisk talt alle politikere uanset politisk bosted bl.a. under kommunalvalget i 2009. Fakta har dog været, at langt de fleste kommuner har brugt bygge- og anlægskroner på helt andre ting end vedligehold af folkeskolerne.
I Borgerligt Centrum mener vi selvfølgelig, at folkeskolen ikke bliver bedre end de rammer, som kommunen udbyder. Selvfølgelig skal eleverne have ordentlige læringsforhold, det være sig både lokaler, inventar, undervisningsmaterialer og adgang til IT. Når det så er sagt, så finder vi det problematisk, at den politiske debat på folkeskoleområdet næsten altid er endt i diskussioner omhandlende manglende bygningsrelateret vedligehold. Borgerligt Centrum er enig i, at der i folkeskolen har været et svigt i forhold til det materielle vedligehold, men modsat andre partier, så er vi overbevist om, at den største mangel på vedligehold er i forhold til den uvurderlige undervisningsressource, der eksisterer i folkeskolen, nemlig folkeskolelæreren.
Folkeskolelæreren er en af Danmarks helte
Borgerligt Centrum anser folkeskolelærerens job som værende en af de vigtigste positioner i det danske samfund. Læreren skal være en værdimæssig rollemodel for vores børn og unge, og ikke nok med, at der skal sikres en høj faglighed, så skal de også være med til at sikre, at vores børn har en forståelse for demokrati og for forskelligheder i moralske og etiske spørgsmål.
Dette ansvar er ekstremt stort, idet mange forældre fralægger sig ethvert ansvar, så snart den enkelte folkeskolelærer har svært ved at opfylde alle faglige og sociale målsætninger i folkeskolen. De seneste år er folkeskolelærerens autoritet og agtelse faldet betydeligt, og ofte resulterer dette i, at elevers og forældres opførsel i forhold til folkeskolelærerens virke ikke er acceptabel.
Vi skal derfor være med til at sikre, at folkeskolelærerens job igen bliver respekteret som betydningsfuldt, hvilket kan være med til at tilbagegive folkeskolelæreren noget af den tabte autoritet, som er af absolut vigtighed i sammenspillet mellem folkeskolelæreren og elev/forældre.
Borgerligt Centrum anerkender, at forældrenes indblanding i folkeskolelærerens arbejde udelukkende skyldes interesse i elevernes trivsel, og Borgerligt Centrum vil på ingen måde underminere forældrenes betydning i folkeskolen, nærmere tværtimod. Der, hvor forældrene gør deres børn en bjørnetjeneste, er når forældrene ukoordineret blander fritid og skole sammen ud fra nogle målsætninger, som skolen ikke kan tage del i. Dette betyder, at Borgerligt Centrum er fortaler for en koordineret tilgang til forældre/folkeskolelærer-samarbejdet, hvor forældre og lærere i fællesskab er med til at maksimere elevernes udbytte af skolegangen. Vores vision er selvfølgelig, at realisere alle børns fulde potentiale i et solidt samarbejde mellem skole og hjem, men det forudsætter, at man som forældre anerkender sine forpligtelser, værdsætter og respekterer andres indsats og forventer det samme af sig selv, som man forventer af andre.
I den forbindelse ønsker Borgerligt Centrum som forsøg at indføre ”Lærerens Uge”. Meningen er, at forældrene i denne uge viser anerkendelse overfor børnenes folkeskolelærere f.eks. ved at bage kage, komme med blomster eller andre anerkendende handlinger, som netop viser forældrenes respekt og taknemmelighed overfor læreren. I USA har denne symbolske uge vist, at man med små midler og et fokus på problemstillingen kan skabe en stor positiv effekt i forhold til forældre/lærer-samarbejdet. De afledte effekter af projektet er, at også børnenes tilknytning til læreren styrkes igennem forældrenes påskønnelse af lærerens arbejde, hvilket i sidste ende skaber gladere børn og et bedre undervisningsmiljø. Børnene skal lære at respektere folkeskolen og lærerne igennem forældrene, hvis forældrene ikke udviser den fornødne respekt, så kan man ikke forvente, at børnene gør det.
Registrering, regler og tests i massevis
Folkeskolens største kompetence er undervisning, og netop undervisningen skal være i højsædet i den danske folkeskole. Komplekse regler, administration og regelrytteri er direkte imod Borgerligt Centrums tankegang. Folkeskolelærerens fornemmeste opgave er at skabe et læringsrum for eleverne, hvor den enkelte elev forankrer grundskolens vigtige lærdom, og det er også præcis i dette spændingsfelt, at vi uddanner vores folkeskolelærere. De er ikke uddannet til at dokumentere alle elevernes fremskridt og resultater eller administrere rigide regler, de skal i stedet koncentrere sig om konfrontationstimerne med eleverne og sikre, at undervisningen altid er på det højest mulige niveau.
Det er selvfølgelig vigtigt at vide, om læringen også virker, men det i dag overdrevede fokus på test som pejlemærke for folkeskolens virke er i modstrid med Borgerligt Centrums grundholdninger. Det må være op til de enkelte skolebestyrelser om lige præcis den skole skal benytte den ene eller anden testmetode, hvorefter forældrene kan vælge om de anser skolens testsystem som passende i forhold til barnets skolegang.
Et stykke med Pisa
Pisa-undersøgelserne er af regeringen blevet brugt som måleredskab for, hvorledes vores folkeskole klarer sig sammenlignet med andre folkeskoler. Borgerligt Centrum anerkender selvfølgelig, at Pisa-undersøgelserne har relevans i forhold til de målbare fagligheder, som selvfølgelig skal være på plads i folkeskolen. Vi vil selvfølgelig også allerhelst se en dansk folkeskole, der scorer højt i både matematik, læsning og naturfag, men vi må samtidig være realistiske og se på, hvad det helt præcist er for nogle målsætninger, vi ønsker for folkeskolen.
Som vi har argumenteret for allerede, så har den danske folkeskole nogle ikke-faglige målsætninger, som Pisa-undersøgelsen ikke tager i betragtning. Vi uddanner selvstændigt tænkende, samarbejdende og kommunikerende elever, der i vid udstrækning vælger at fortsætte deres uddannelse enten med ungdomsuddannelser eller erhvervsuddannelser. I begge tilfælde har de fået værktøjer fra folkeskolen, der både består af de klassiske fagligheder, men også af redskaber indenfor mere komplekse problemstillinger såsom samarbejde og kommunikation.
Borgerligt Centrum vil derfor arbejde med målsætninger i folkeskolen, der både indeholder de klassiske fagligheder, men også mindre klassiske fagligheder herunder f.eks. kommunikation og samarbejde. At arbejde hen imod et skolesystem, der klarer sig godt i én specifik test er efter vores overbevisning en fejl.
Medborgernes Skole
Borgerligt Centrum ønsker at gøre brug af Institut for Menneskerettigheders forslag om at indføre faget ”Medborgerskab” i folkeskolen, som et supplement til de emner og spørgsmål, der i dag allerede inddrages i andre undervisningstimer. Dette fag vil blande religion og humanisme og skal være med til at eliminere de misforståelser, som i dag ligger til grund for mange kriminelle handlinger og frihedskrænkende love. Dette forslag tager også afstand fra tanken om, at folkeskolelærere skal være vagthunde over for radikaliserede unge. I sin rolle som samfundsborger har læreren såvel som alle andre borgere, en pligt til at melde kriminalitet, men at give læreren en udvidet rolle som stopklods for unge folkeskoleelevers ret til at samle sig i grupper, dyrke deres religion eller på anden måde udvise divergens fra, hvad samfundet anser som normalt, er en decideret stigmatisering af elever med anden etnisk herkomst, en stigmatisering som flere studier uafhængigt af hinanden har påvist bliver selvforstærkende, da minoriteterne vender sig imod det ensrettede syn på det at være en dansk skoleelev. Stigmatiseringen og kravet om, at folkeskolelærerne skal holde ekstra øje med radikaliserede unge, fremmer i vores øjne blot forskellene og mindsker mulighederne for folkeskolens målsætninger om at være bidragsyder i integrationen af elever med en anden etnisk herkomst end dansk. Når det er sagt skal folkeskolen være bedre til praktisk at vise, at Danmark er mere end at spise svinekød, gå i shorts og bade sammen med det modsatte køn. Skolen skal være stedet, hvor medborgerskabstanken bliver implementeret som en værdi, der ikke har et religiøst tilhørsforhold, men som et fundament for at leve i et demokratisk land. Danskheden er ikke et fænomen, som man kan beskrive og undervise i, det er et fænomen, som i videre udstrækning skal føles.
I dag er Kristendomskundskab stadig på skoleskemaet, et fag som hovedsageligt er kulturbærer for de mange kristne og dansk-historiske værdier. I et pluralistisk land som Danmark, der ligeledes har religionsfrihed, har netop Kristendomstimerne givet anledning til utallige historier og debatter om religionens påvirkning i folkeskolen. I Borgerligt Centrum mener vi, at man sagtens kan respektere det kristne værdisæt, og samtidig være tolerant overfor andre religioner. Skolen skal ikke prædike religion, men skabe forståelse mellem folks personlige holdninger til tro, hvorfor børn med en hvilken som helst religiøs baggrund er velkommen i den danske folkeskole, og aldrig må føle sig tilsidesat på baggrund af religion. Derfor foreslår vi også, at Kristendomskundskab ændrer navn til ”Religionsforståelse” og derved også ændrer fokus til at skabe forståelse for folks forskellige tilgange til religionen. På den måde kan Religionsfaget også være med til at opnå målsætningerne indenfor forståelse og respekt for forskelligheder.
Undervisningsdifferentiering er en landsby i Jylland
Et kerneområde for Borgerligt Centrum er undervisningsdifferentiering. Børn lærer ikke på samme måde, hvilket vi i højere grad må anerkende. Der findes i dag mange pædagogiske metoder, som skolerne kan tage i brug i forhold til børns indlæring, hvilket i dag udfordrer folkeskolerne. Vi må aldrig tage børnene som gidsel i en politisk eller pædagogisk kamp om, hvorledes skolens undervisning skal struktureres. Undervisningen skal selvfølgelig tilpasses det enkelte barn, hvilket stiller større krav til skolernes pædagogiske fokus.
Borgerligt Centrum kan se flere forskellige løsningsmodeller i forhold til undervisningsdifferentiering. Den klassiske model lader folkeskolelæreren alene om at sikre differentieringen i undervisningen, men det kan ofte give problemer i forhold til antallet af elever kontra forskellige metodetilgange. Derfor foreslår Borgerligt Centrum, at de enkelte folkeskoler kan vælge pædagogiske tilgange og specialisere sig indenfor et pædagogisk felt. Netop denne specialisering kan være med til at give det frie folkeskolevalg en reel betydning, netop når der vælges med et pædagogisk princip i mente i stedet for demografiske overvejelser, som er af primær betydning i dag. At nogle folkeskoler arbejder med specifikke pædagogiske principper og muligvis også specifikke fagligheder, såsom musik, billedkunst eller andet kan skabe en bedre mulighed for at benytte det frie folkeskolevalg proaktivt.
Vi foreslår derfor i forlængelse af dette, at børnehavens eller førskolens rolle bliver at klarlægge barnets læringsstil og rådgive i forhold til folkeskolevalg. Barnets måde at lære på i samspil med pædagogiske overvejelser og forældrenes ansvarstagen betyder alt i forhold til barnets endelige udbytte i folkeskolen.
For at vi kan sikre de klassiske fagligheder, så må vi selvfølgelig også arbejde aktivt med differentiering i selve undervisningen. At både de mindre stærke boglige og de stærke boglige alle får udfordringer, der passer til deres niveau er af afgørende betydning for styrkelsen af deres fagligheder, hvilket på alle måder påviser, at den enkelte undervisningstime skal differentieres i forhold til fagligt niveau.
Hvad blev der af seminarierne?
I regeringens ihærdige søgen og higen efter viden har man glemt grundlaget for det danske videnssamfund. Der bliver tilført mange penge til forskning, og selvom det lyder prisværdigt, er der dog en bagside af medaljen. Pengene har man taget fra de mindre videnskabelige uddannelser (og sågar ungdomsuddannelserne) som eksempelvis seminarierne, som derfor er blevet kraftigt beskåret i både administration og undervisningstimer på uddannelsen. Regeringen hævder ganske vist, at uddannelsen ikke har taget skade af besparelserne, da man stadig har de samme målsætninger og krav til, hvad en lærer skal kunne efter endt uddannelse.
Seminarierne er også blevet omdøbt til professionshøjskoler og administrativt centraliseret (bl.a. UCC i København med omkring 30 uddannelser under samme administration). Så målet og kravet er det samme, men midlerne er delvist fjernet. Hvis vi fjerner mulighederne for at give vores unge en god ungdomsuddannelse, og vi fjerner vores lærerstuderendes mulighed for at gennemføre en uddannelse med en tilfredsstillende kvalitet, så underminerer vi grundlaget for, at danske unge på sigt kan få gavn af de markant øgede forskningskroner. For at sikre fremtiden mener vi, at uddannelsen til folkeskolelærer skal opprioriteres, hvilket kræver tid, penge og respekt.
Hvorfor Borgerligt Centrum?
Borgerligt Centrum vil have verdens bedste folkeskole, men det skal være på baggrund af målsætninger, der er defineret i Danmark og ikke som er defineret i en Pisa-test, som slet ikke tager højde for den undervisningskultur, der er og har eksisteret i Danmark i mange år. Vi tager folkeskolelærerens job alvorligt og tror på, at undervisningens målsætninger bedst forvaltes i et samspil mellem skolebestyrelse, folkeskolelærerne og forældrene. Skal folkeskolen være et reelt alternativ til privatskolerne, så må vi også give dem en større grad af selvstyre og give dem mulighed for at differentiere skolen på baggrund af pædagogiske principper og faglige fokusområder, hvilket i sidste ende gavner elevernes udbytte.
Det samfundsdannende princip i folkeskolen tager vi alvorligt, og vi værdsætter folkeskolens fokus på forståelse, samarbejde og kommunikation. Disse forhold må ikke nedprioriteres bare fordi man vil score højere i en Pisa-test.
Borgerligt Centrum vil skabe de bedste ramme for, at folkeskolen kan forankre læring ved det enkelte barn og vi værdsætter forskellighed. Derfor anerkender vi også, at børn har forskellige evner og forudsætninger – vi er forskellige, og børn skal behandles forskelligt. Opgaven bliver ligeledes at skabe en forståelse og værdsættelse af forskelligheden for på den måde at sikre respekten for fællesskabet, så der bliver plads til individuelle udfoldelser.
Verdens bedste skole starter med respekt
Vi mener, at den bedste måde at få selvstændige mennesker ud af skolen på, ikke er gennem ensretning eller ved at score højt i internationale tests, men gennem social udvikling og selvreflektion. Børn lærer ikke kun af læreren i klasselokalet, men mindst ligeså meget af klassekammeraterne. De lærer både fagligt stof, om kulturelle forskelle, om mobning, anti-mobning og mange andre vigtige forhold, som de bruger til at bygge deres egen identitet. Det er vigtigt, at vi som samfund forstår og respekterer det aspekt, at lærere ikke kan kontrollere elevernes læring, men blot facillitere læringsrummet. Vores mål med folkeskolen er i dag, men skal ikke længere være, at producere mennesker til det danske arbejdsmarked, i stedet skal skolen uddanne borgere med redskaber til at tage imod livet på egne præmisser og med respekten for andres. Fremtidens samfund afhænger af, om vi kan bygge nyt oven på det gamle (både kulturelt og faglig), derfor skal der både være plads til de faglige elementer og til de kreative og skæve øjeblikke i hver eneste skoledag for alle elever. For at nå det mål skal hele Danmark give en hånd med, alle skal udvise større respekt:
Respekt fra politikerne overfor de uddannede lærer om at lade dem udføre deres arbejde i fred uden for mange regler og for meget administrationRespekt fra kommunerne overfor børnene om at stille lokaler og udstyr til rådighed, der er moderne og humant at blive undervist i en hel dagRespekt fra forældrene overfor, at lærerne er uddannede til at uddanne forældrenes børn, og at der ligger en solid faglighed bag den valgte undervisning og pædagogikRespekt fra lærerne overfor børnene om, at elever i dag er anderledes end da lærerne selv var børn og lærerne derfor skal undervise med opdateret indhold, der har relevans for eleverne og anerkender børnenes forskellige indlæringsevner og -stileRespekt fra politikerne overfor samfundet om, at verden ikke kan opgøres kvantitativt og, at tests kun virker, hvis man ved, hvad det er, man vil testePå vegne af Borgerligt Centrum
/Jens Bohlbro og Rikki Tholstrup Jørgensen
</st
