Den danske folkeskole har svære udfordringer, men de danske
politikere har netop med den komne folkeskolereform bevist, at de ikke tør se problemerne
i øjnene og gøre noget ved dem.
PISA-undersøgelserne taler deres eget sprog. Programserien ”9.z
mod Kina” bekræfter de forestillinger mange har om den danske folkeskole. Undervisernes
uddannelse er utidssvarende og bureaukratiet enormt. Og de danske politikere er
berøringsangste overfor at foretage gennemgribende og – tydeligvist –
nødvendige ændringer.
Mentaliteten blandt de danske politikere er, at ”vi må ikke
dele eleverne op i A og B-hold”, men virkeligheden er jo, at ligegyldigt, hvor
meget lighedsvrøvl politikerne snakker, så er realiteten, at danskerne ikke er
ens – heller ikke når det kommer til evner og ambitioner for uddannelse. Der
eksisterer allerede A-, B- g C-hold ude i det danske uddannelsessystem, men
fejlen lige nu, er at baren lægges i midten (Her, hvor vi gerne alle skulle
være, det er så rart at være lige…).
Det er på tide, at gøre op med grundlæggende elementer i det
danske uddannelsessystem. Hvorfor skulle folkeskolerne ikke stilles frit til at
tilbyde en anden fagkombination end den bekendtgørelsen foreskriver? Udbyde
kinesisk, innovation, retorik, astronomi eller filosofi? Hvorfor skulle vi ikke dele eleverne op i
niveauer – 2 eller måske 3 – for at møde den enkelte elev på dennes niveau? Når
baren for undervisningens indhold lægges i en foruddefineret midte, så taber vi
alle de elever der befinder sig under eller over denne, - altså både de rigtigt
dygtige og de svagere elever.
Det bør være slut med at forsøge at tvinge alle danske
studerende – folkeskole som gymnasium – ind i en firerammet kasse, og så regne
med at resultatet, der kommer ud nok er godt. Politikerne skulle have benyttet
den nye reform af folkeskolen, til at foretage markante ændringer frem for blot
at tro, at mere tid i en allerede ikke-fungerende folkeskole er løsningen på
problemet.
Vi skal turde, at tage de dygtigste elever ud, og give dem
flere og større udfordringer, og så skal vi sørge for at alle de andre elever
får undervisning der matcher dem. Vi skal turde se nærmere på mulighederne for
at stille de enkelte skoler mere frit ift. fagudbud og struktur, blot nogle fastsatte
minimumskrav i kernefag og timeantal overholdes. Mere konkurrence og
specialisering blandt skolerne vil være til alles fordel.
Vi skal have troen på dygtigheden tilbage på uddannelserne,
og de danske elever skal have lov til at føle et pres i kampen om at være de dygtigste.
Gode resultater i skolerne kan vi ikke snakke os til i rundkreds, det kræver
meget mere både af politikerne, skolerne og eleverne. Personligt siger jeg ”Ja tak” til A- og B-hold
i fremtidens skolesystem, og jeg tror, at potentialet er meget større for de
skattekroner den fælles skole koster. Jeg tror heller ikke vi skal være bange for at snakke om eliteskoler til de bedste elever.
Med den nuværende folkeskole laver vi knæfald for middelmådigheden, og vi taber de dygtigste elever, og glemmer dem, der måske ikke ser deres fremtid på gymnasiet eller senere universitetet.
