Dette er et skoleeksempel på, hvad positive rettigheder er. Der er ingen tvivl om, at rent vand er en god idé - mennesket lever ikke af øl alene - men at gøre det til en 'rettighed' er underligt. For hvem har så pligten til at opfylde denne rettighed? Og hvordan skal disse leverandører aflønnes? Eller skal de tvinges?
Det giver naturligvis mere prestige til FN at erklære rent vand end 'rettighed', end hvis FN højtideligt havde erklæret det ret indlysende, "Rent vand er en god idé". Belønningen er prestige, fordi FN igen kan fremstå som frelser af de ringest stillede. Men hvordan skal det egentlig udmøntes i praksis..?
Det giver naturligvis mere prestige til FN at erklære rent vand end 'rettighed', end hvis FN højtideligt havde erklæret det ret indlysende, "Rent vand er en god idé". Belønningen er prestige, fordi FN igen kan fremstå som frelser af de ringest stillede. Men hvordan skal det egentlig udmøntes i praksis..?