Flere tyrkere reddede armeniere fra folkemord

Journalist Helle Schøler Kjær har skrevet bogen ”Danske vidner til det armenske folkemord 1915”

Ikke angivet Ikke angivet,

26/04/2010

Journalist Helle Schøler Kjær har skrevet bogen ”Danske vidner til det armenske folkemord 1915”.

Under et foredrag på Syddansk Universitet i går berettede hun, at flere tyrkiske embedsmænd blev fyret eller slået ihjel, fordi de nægtede at udføre ordrerne om at deportere og dræbe armenierne under begivenhederne i 1915.

Hun henviste til, at et amerikansk universitet havde interviewet omkring 527 overlevende fra massakrerne i 1915. Heraf svarede over en tredjedel, 183 personer, at de var blevet reddet af tyrkere eller kurdere.

”Heraf fortæller to-tredjedele, at de blev reddet af tyrkere, der fik dårlig samvittighed under vejs eller af humanitære årsager, ofte af en tyrkisk nabo,” siger Helle Schøler Kjær og fortsætter

”Jeg interviewede engang en ung, armensk kvinde i København til et radioprogram og hendes oldeforældre var blevet beskyttet af tyrkere under folkemordet.”