Fagbevægelsen raser over EU-angreb på arbejdsmiljø.

Fagbevægelsen raser over EU-angreb på arbejdsmiljø

J_Madsen

25/01/2012

Fagbevægelsen raser over EU-angreb på arbejdsmiljø.

EU gambler med lønmodtagernes sikkerhed. Sådan lyder kritikken fra fagbevægelsen, der vil kæmpe hårdt imod et nyt EU-udspil. EU-kommissionen vil nemlig forsøge at skabe vækst for Europas små og mellemstore virksomheder ved at fjerne en bunke regler, der blandt andet værner om arbejdsmiljø. Venstre og erhvervslivet jubler, men Socialdemokraterne er bekymret over udspillet. 

-

EU lægger op til at fjerne en tredjedel af alle administrative og reguleringsmæssige byrder for virksomheder, der har under 250 ansatte og en årlig omsætning under 375 millioner kroner. Derudover vil kommissionen fritage såkaldte mikrovirksomheder med færre end 10 medarbejdere og en omsætning under 15 millioner kroner for en række krav.

-

Hos arbejdsgiverne modtages EU-Kommissionens udspil om færre regler og mindre bureaukrati med kyshånd. Ifølge EU bruger en stor virksomhed 1 euro (cirka 7,50 kroner) per ansat for at opfylde gældende regler, mens en mellemstor bruger 4 euro (cirka 30 kroner) og et lille firma helt op til 10 euro (75 kroner).

-

Problemet er bare, kritiserer dansk fagbevægelse, at EU vil lempe på en række områder, som til syvende og sidst forringer lønmodtagernes forhold på arbejdspladserne. Blandt andet skal virksomhederne ikke længere skrive de såkaldte arbejdspladsvurderinger, APV.

-

»Du skal for helvede ikke se på, hvor meget det koster at overholde reglerne, men på om folk får kræft, kommer til skade eller bliver nedslidt,« raser sekretariatsleder Gunde Odgaard. Bygge- og Anlægskartellet, BAT.

Kilde: