Igår aftes havde jeg en, som altid, sjov telefonsamtale med min far. Min far er godt på vej imod de 60 år og han har aldrig bekymret sig om politik, regler, reguleringer, etc., men evner alligevel at finde de små sjove finurligheder i samfundet. Han er en "self-made" mand, som stort set altid har været selvstændig, med små og store projekter og med succes og fiasko. Ja vores familieliv har ikke altid været en økonomisk optur med Mallorca og røde bøffer. Heldigvis for det, og nok herom...
Min far havde været en tur i Spanien, hvor han havde besøgt sin distributør på det spanske marked. I den forbindelse skulle de køre fra Valencia til Sevilla, i sælgerens firmabil. En dejlig ny og flot, men trods alt beskeden, Nissan Primera. Bilen havde alt udstyr, men intet derudover. En rigtig god firmabil.
Min far er måske ikke ligefrem verdensmester i engelsk. Han gik jo trods alt ud af 7. klasse, og kom i lære som smed i stedet. Og engelsk var heller ikke den spanske sælgers favoritbeskæftigelse. Så man kan forestille sig, at det er en lang tur fra Valancia til Sevilla - men på trods af dette, så hyggede de sig og havde nogle gode samtaler undervejs.
Så kommer det så: Min far spørger sælgeren, om hvor meget han bliver beskattet af staten, for at køre i denne her flotte bil?
Sælgeren kigger på min far, kigger på vejbanen, kigger på min far, kigger på vejbanen - han svarer: "Could you please say that again, Mr. Larsen?" - min far gentager spørgsmålet og det ligner mest af alt, at der er en sproglig barriere, så min far kan ikke rigtig finde ud af at formulere spørgsmålet, så spanieren kan forstå det.
ENDELIG, så forstår sælgeren spørgsmålet, efter min far har forklaret ham reglerne i Danmark, samt diverse emner herom. Spanieren bryder ud i fuld latter, og anklager min far for at bilde ham noget ind!
Han svarer: "Hvis firmaet har en bil... Og de ønsker at jeg skal kører i den... Så kan det da aldrig blive mit problem at betale staten for dette... Jeg tror du tager fejl Mr. Larsen! Du må undersøge dette igen."
Min far havde været en tur i Spanien, hvor han havde besøgt sin distributør på det spanske marked. I den forbindelse skulle de køre fra Valencia til Sevilla, i sælgerens firmabil. En dejlig ny og flot, men trods alt beskeden, Nissan Primera. Bilen havde alt udstyr, men intet derudover. En rigtig god firmabil.
Min far er måske ikke ligefrem verdensmester i engelsk. Han gik jo trods alt ud af 7. klasse, og kom i lære som smed i stedet. Og engelsk var heller ikke den spanske sælgers favoritbeskæftigelse. Så man kan forestille sig, at det er en lang tur fra Valancia til Sevilla - men på trods af dette, så hyggede de sig og havde nogle gode samtaler undervejs.
Så kommer det så: Min far spørger sælgeren, om hvor meget han bliver beskattet af staten, for at køre i denne her flotte bil?
Sælgeren kigger på min far, kigger på vejbanen, kigger på min far, kigger på vejbanen - han svarer: "Could you please say that again, Mr. Larsen?" - min far gentager spørgsmålet og det ligner mest af alt, at der er en sproglig barriere, så min far kan ikke rigtig finde ud af at formulere spørgsmålet, så spanieren kan forstå det.
ENDELIG, så forstår sælgeren spørgsmålet, efter min far har forklaret ham reglerne i Danmark, samt diverse emner herom. Spanieren bryder ud i fuld latter, og anklager min far for at bilde ham noget ind!
Han svarer: "Hvis firmaet har en bil... Og de ønsker at jeg skal kører i den... Så kan det da aldrig blive mit problem at betale staten for dette... Jeg tror du tager fejl Mr. Larsen! Du må undersøge dette igen."
