Scenarie ét - 2015 (S/SF-regeringen):
Min kone er desværre blevet syg. Halsbetændelse. Når hun synker, så græder hun, og hun kræver at jeg hulker sympatisk sammen med hende. Det er noget pjat, men jeg gør det alligevel, for ellers bliver hun sur, og føler sig nedværdiget. Forskellige smertetærskler er forlængst blevet et tabu, og jeg kender flere af mine venner, der før var hårdføre, der nu tuder så snart de ser en romantisk komedie. Sådan ændrer tingene sig!
Jeg havde et møde klokken 11.00 angående en stor ordre til virksomheden, men nu må jeg ringe og aflyse mødet. Det er lidt underligt at ringe ind til konens første sygedag, men idet statistikken klart viser, at kvinder har flere sygedage end mænd, så skal vi mænd altså blive hjemme sammen med konerne den første dag, så vi kan udligne det faktum. Det skal i hvert fald ikke bruges som et argument i ligestillingskampen, at kvinder har flere sygedage.
I forgårs skulle jeg blive hjemme, fordi vores yngste datter var syg. Min kone var hjemme sidste gang, men lovgivningen siger, at det var min tur. Jeg missede et forretningsmøde med en japansk investor. Han forstod ingenting af, at jeg skulle passe børn, nu hvor jeg selv havde inviteret ham til Danmark. Heldigvis nåede jeg lige at hilse på ham i går i lufthavnen, inden han fløj hjem, men der blev ingen kontrakt. Min chef var forøvrigt rasende, for da han ringede til mig på barnets første sygedag, var det min kone, der tog telefonen, hun havde hjemmearbejdsdag. Men lovgivningen skal jo følges, så det var reelt mig, der passede vores pige.
Nu ringer det på døren... Postbudet. Han har et rekommenderet brev. Sejt, det er sjældent, jeg får rekommenderet post. Jeg åbner det hurtigt. SHIT! En fyreseddel. Min chef har ansat en enlig kvinde på 30 år, det er efter hans udsagn, de eneste man kan stole på.
Scenarie to - 2015 (VKI-regeringen):
Min kone er syg, så jeg er stået tidligt op og har hentet morgenbrød til hende. Morgenmaden står klar til hende, når hun står op. Jeg får børnene i skole og kører derefter direkte til min kunde. Det bliver et rigtig godt møde, og jeg kører derfra med en ny ordre.
I forgårs havde jeg besøg fra Japan, hvor jeg fik underskrevet den største kontrakt i virksomhedens historie. Jeg var sgu lidt stolt, så jeg kørte hjem direkte efter. Her havde min kone en hjemmearbejdsdag, og min yngste datter var også hjemme. Skoldkopper! Vi drak kaffe og sludrede en halv times tid, inden jeg ringede til min chef for at fortælle ham de gode nyheder. Han var ekstatisk.
I dag efter mødet handlede jeg ind. Et par bøffer og rødvin. Da jeg kom hjem lå der et rekommanderet brev på kommoden. Det var fra min chef. Fedt. En bonuscheck for det gode arbejde. Så kan vi få lagt nyt tag på huset. Fedt.
Ligestillingsministeriet
Den danske ligestilling er i dag blevet erstattet af et forsøg på at skabe to ens køn, hvor de naturlige forskelle skal reduceres. Familien som institution trues på livet, fordi far og mor har fået en højere instans i staten, der vil blande sig i, hvorledes familien indretter sin hverdag.
Barselsregler, sygedagsregler, kvoter og spisevaner. Alt skal ensrettes ud fra en forestilling om, at mænd og kvinder først er lige, når mændene er blevet steriliseret og taget to års østrogenkur.
Vi har endnu mere end før brug for et stærkt ligestillingsministerium med mig som ligestillingsminister. Vi skal sikre, at ligestilling handler om LIGESTILLING. Det skal ikke handle om mænd mod kvinder, for vi er forskellige som udgangspunkt, og enhver lov, der pådutter mænd frem for kvinder eller omvendt, det er ikke ligestilling, det er diskrimination. Værst bliver det, når familien som institution umyndiggøres i ligestillingens navn - lad familien selv bestemme, alt andet er tåbeligt og ude af trit med den virkelighed, vi lever i.
Støt min kamp for rigtig ligestilling, så jeg kan blive Danmarks første ligestillingsminister!
