EL: Regeringens dagpengeløsning er uacceptabel

Indenfor rammerne 2 års dagpenge og 52 ugers optjening er der sådan set nok mangel på logik at tage fat på

Kim_Ursin

19/05/2013

Indenfor rammerne 2 års dagpenge og 52 ugers optjening er der sådan set nok mangel på logik at tage fat på. I stedet vælger regeringen at sende folk i noget uddannelse og ”nyttejobs”. EL brokker sig over finansiering på 35 kroner pr. medlem pr. måned. Det er såmænd nok det mindste problem.

Lad mig tage nogle af de steder man kunne man tage fat.

Supplerende dagpenge, her har man 30 uger over 3 år, hvis man altså har brugt de 30 uger, så siger de fleste naturligt nok nej tak til vikararbejde for enkelt dag eller enkelte timer, da man mister en uges dagpenge på at sige ja.

Men her stopper tossestregerne ikke. Hvis du har brugt fx 29 uger, og så opnår en ny dagpengeperiode, så får du ikke 30 nye uger, nej du får overflyttet den uge du manglede. Altså 1. Hvis du derimod havde brugt de 30 uger, så får du 30 nye uger.

Den næste ting er at man ikke optjener dagpenge, i de uger man modtager supplerende dagpenge, dvs. du kan altså have måske 20 timer i en uge uden at disse tæller med i regnskabet.

Endelig optjener man ikke dagpenge ved at være i ”jobtræning”, i praksis kan du altså være i ”jobtræning” (=en virksomhed sparer en ansat ved at du arbejder gratis) i både 6 og 12 måneder uden at optjene én eneste dag.

Mon ikke de fleste langt hellere ville have politikerne brugte energi på disse ting end 35 kroner og ”nyttejobs” (=jobs, hvor kommunen så kan fyre ansatte for at lade staten betale).