I bogen "VI SLÅR IHJEL,og lever med det." har Oberst Lars Møller ud fra mere end 250 frivilligt udfyldte spørgeskemaer beskrevet situationer oplevet af veteranerne i Afghanistan,frisk fra "fad" .Svarene er direkte,og "serveres" her mellem citationstegn" med udfyldernes egne ord.
Når veteranerne kommer hjem,er der mange af dem,der endnu ikke er fyldt 20 år,og de er veteraner.Nogle af dem har været i kamp og har slået andre mennesker ihjel,nogle har været i kamp uden at slå nogen ihjel,nogle har været i ekstreme siruationer.Det er derfor ikke at vise respekt,når de mødes med spørgsmål om,hvor mange,de har slået ihjel under deres mission.Et sådant spørgsmål afslører mere om den person,der spørger,fordi det afslører en grotesk mangel på situationsfornemmelse og respekt.
Forfatteren vil her vise, hvad de hjemvendende i disse tilfælde blev mødt med.
"Interesse,,forargelse,uforståenhed,.En blanding af forståelse af realiteterne og manglende evne til at forstå,at verden ikke er som derhjemme i Danmark eller som på film"
"De bliver chokerede og synes,det er underligt.Man kan virkelig godt mærke det,vi får at vide,inden man tager af sted med, at folk ikke forstår en.F.eks. en kammerat,der spurgte til XX,og jeg fortalte ham det med sår i hjertet.Han siger."Neeej,hvor er det forfærdeligt." og to sekunder efter spørger han,om vi skal se "Paradise".(en lorteserie)For det første ser jeg ikke det homopis,og for det andet blev jeg mega ked af det,at han så hurtigt bare gik videre i tankerne,som om det var et nyhedsindslag.Det gjorde fandme ondt i hjertet."
"Vantro,sådan en sød pige,som dig."
"50% bliver begejstret,50% tænker "Nå,han er en sådan en ."
"Jeg holder en del foredrag civilt.Der har de en ide om,hvad jeg vil fortælle.Der viser jeg bl.a. videoer fra hjelmkameraer optaget under kamp.Reaktionen er tostrenget.På den ene side ved de godt,hva der foregår i Afghanistan.De kan læse nyhederne,de har set krigsfilm og anerkender,at krig ikke er en søndagsskole.På den anden side lader det også til,at mange helst vil være sandheden foruden,Reaktionen nu er en noget anden,end da jeg kom hjem fra Irak.Befolkningen er på mange måder modnet.Det hænger måske sammen med bl.a. de mange bøger,som efterhånden er skrevet om danske soldater i krig,og med den omtale,der trods alt er i medierne.Efter Irak var det særligt slemt.Jeg var med den 14 maj inde i Al Harta,og når jeg viste video derfra,selv til mine nærmeste kammerater,var de rystede over kampenes voldsomhed.De havde en forestilling om,at vi gik rundt med blå hatte og delte vand ud.Der var der for alvor tale om en kommunikationsbrist et sted,"
"De synes,det er spændende,men forventer,at man er påvirket negativt af krigen.Civile har svært ved at forstå de gode ting,man oplever."
"De bliver overraskede over,at man er et helt normalt menneske,og at man ikke har problemer med det at være i kamp.""Det er meget forskelligt.Normalt kigger de på en,som om det er synd for mig.Som om, jeg har oplevet helvede og er kommet tilbage.Hvilket jeg jo på ingen måde mener,og nogle gange tror de,man er sindssyg,fordi man har det godt efter at være kommet hjem,en ting,der personligt irriterer mig meget."
"Jeg her ikke været i kamp,men er blevet beskudt.Folk tror,man er psykisk ustabil,og når men ikke er det,er man kold og uden følelser."
"Forsøger at finde ud af,om jeg er blevet sindssyg."
Når veteranerne kommer hjem,er der mange af dem,der endnu ikke er fyldt 20 år,og de er veteraner.Nogle af dem har været i kamp og har slået andre mennesker ihjel,nogle har været i kamp uden at slå nogen ihjel,nogle har været i ekstreme siruationer.Det er derfor ikke at vise respekt,når de mødes med spørgsmål om,hvor mange,de har slået ihjel under deres mission.Et sådant spørgsmål afslører mere om den person,der spørger,fordi det afslører en grotesk mangel på situationsfornemmelse og respekt.
Forfatteren vil her vise, hvad de hjemvendende i disse tilfælde blev mødt med.
"Interesse,,forargelse,uforståenhed,.En blanding af forståelse af realiteterne og manglende evne til at forstå,at verden ikke er som derhjemme i Danmark eller som på film"
"De bliver chokerede og synes,det er underligt.Man kan virkelig godt mærke det,vi får at vide,inden man tager af sted med, at folk ikke forstår en.F.eks. en kammerat,der spurgte til XX,og jeg fortalte ham det med sår i hjertet.Han siger."Neeej,hvor er det forfærdeligt." og to sekunder efter spørger han,om vi skal se "Paradise".(en lorteserie)For det første ser jeg ikke det homopis,og for det andet blev jeg mega ked af det,at han så hurtigt bare gik videre i tankerne,som om det var et nyhedsindslag.Det gjorde fandme ondt i hjertet."
"Vantro,sådan en sød pige,som dig."
"50% bliver begejstret,50% tænker "Nå,han er en sådan en ."
"Jeg holder en del foredrag civilt.Der har de en ide om,hvad jeg vil fortælle.Der viser jeg bl.a. videoer fra hjelmkameraer optaget under kamp.Reaktionen er tostrenget.På den ene side ved de godt,hva der foregår i Afghanistan.De kan læse nyhederne,de har set krigsfilm og anerkender,at krig ikke er en søndagsskole.På den anden side lader det også til,at mange helst vil være sandheden foruden,Reaktionen nu er en noget anden,end da jeg kom hjem fra Irak.Befolkningen er på mange måder modnet.Det hænger måske sammen med bl.a. de mange bøger,som efterhånden er skrevet om danske soldater i krig,og med den omtale,der trods alt er i medierne.Efter Irak var det særligt slemt.Jeg var med den 14 maj inde i Al Harta,og når jeg viste video derfra,selv til mine nærmeste kammerater,var de rystede over kampenes voldsomhed.De havde en forestilling om,at vi gik rundt med blå hatte og delte vand ud.Der var der for alvor tale om en kommunikationsbrist et sted,"
"De synes,det er spændende,men forventer,at man er påvirket negativt af krigen.Civile har svært ved at forstå de gode ting,man oplever."
"De bliver overraskede over,at man er et helt normalt menneske,og at man ikke har problemer med det at være i kamp.""Det er meget forskelligt.Normalt kigger de på en,som om det er synd for mig.Som om, jeg har oplevet helvede og er kommet tilbage.Hvilket jeg jo på ingen måde mener,og nogle gange tror de,man er sindssyg,fordi man har det godt efter at være kommet hjem,en ting,der personligt irriterer mig meget."
"Jeg her ikke været i kamp,men er blevet beskudt.Folk tror,man er psykisk ustabil,og når men ikke er det,er man kold og uden følelser."
"Forsøger at finde ud af,om jeg er blevet sindssyg."
