DNF har været på tur til Rusland. Destinationen var Moskva, hvor vores venner fra Slavisk Union har deres hovedafdeling. Slavisk Union, herefter SS (Slovanij Souyz – Deres logo er et vandret og et lodret S ovenpå hinanden) er Rusland største nationale/nationalsocialistiske organisation med afdelinger i over 360 byer i Rusland. I byen Yaroslav er der 5500 medlemmer! SS har også afdelinger i Ukraine, Hviderusland, Polen, Kazakhstan, Danmark, Canada og Norge.
DNF har længe stået i kontakt med SS og vi besluttede os for at tage over at besøge dem. Det har været en af DNF’s målsætninger fra dag et, at etablere et bredt internationalt samarbejde, hvilket den opmærksomme læser også ville have lagt mærke til, da vi altid har lagt vægt på det europæiske/internationale. Vi har bevidst ikke meldt ud fra starten hvad vores dybere målsætninger er. Vi valgte at holde lidt lav profil og vokse os stærke. Vi mener at vi nu er kommet til et punkt, hvor vi kan begynde at løfte sløret for nogle af vores målsætninger og intentioner.
I Moskva blev der taget rigtig godt imod os af SS. Vi blev indkvarteret på hotel Belgrade i Smolenskaya-kvarteret, i gå afstand fra den Røde Plads. Hotel Belgrade er et typisk Stalin-byggeri, som store dele af Moskva også er. Moskva er bestemt ikke nogen “flot” by. Kommunisterne har været gode til at bygge og anlægge ting som ser imponerende ud på afstand, men når man kommer tæt på ligner det rent ud sagt noget der er løgn. På hotellet var der lettere pladsmangel, så vi fik et værelse med “four large beds and a large sofa”, som på russisk betyder “fire små senge og ingen sofa”. Der kom dog noget personale med en form for klap ud seng. En djævelsk indretning som må have tjent sin værnepligt i en vagtstue i en fangelejr. Det “sjove”, ved at være i Rusland uden en tolk som hele tiden er med, er at man ikke kan læse metro-navne, vejnavne eller spørge om vej, så det krævede militaristisk planlægning at bevæge sig rundt i byen. Stalin har også været så snedig, at på visse metro-linjer er der to forskellige spor. Et til den almene pøbel og et til hans embedsmænd. Så det kan være lidt spændende hvor man ender hvis man ikke kender metroen godt.
Taxakørsel er også noget man skal være lidt varsom med. Det syntes som om at alle med en bil og en mobiltelefon kan køre taxa i Moskva, så man fortæller først hvor man skal hen, så forhandler man om prisen, betaler, og så kører man. De gange vi tog taxa var det da også vores tilknyttede tolk som tog sig af forhandling og betaling, ellers var vi blevet snydt groft. Lige efter metro bomberne på blandt andet Park Kultury, besluttede taxaerne at det var tid til at sætte priserne op med 100-300%.
Vores tolk hvis firma ikke lå langt fra vores hotel, rådede os til at spise aftens mad på et sted som hedder Tinkoff. De havde sørme menukort på både russisk og engelsk, så det blev vores stamsted resten af opholdet. Det særprægede ved russere er at de bare bliver ved med at tale russisk til en, hvis de ikke selv kan engelsk. Så vi droppede det engelske og talte dansk som hævn. Det pudsige ved det var at det rent faktisk fungerede, til vores store forundring. Det er vel heller ikke så svært at forstå Rittersport, Tuborg, Heineken og chips. Moskva er også modsætningernes by. Meget fattigt eller meget rigt, sådan er den nye verdens orden. Vi har aldrig set så mange dyre biler før, hvilket er lidt underligt, fordi trafikken i Moskva er en krig alle mod alle. Moskvas Ford Mondeo er Porsche Cayenne, ingen tvivl om det. Visse politibiler er Mercedes S klasse-modeller V12, helst V12 biturbo. Byen syntes fuldstændig uden færdselsregler. Dette fandt vi ud af omkring et minut efter vi blev hentet i lufthavnen. Hvor der er fladt må der køres.
Til vores første møde med SS var DNF delegationen, Dmitrij Demushkin (leder af SS) en af deres advokater, nogle medlemmer og vores tolk. Vi mødtes på et lille russisk the hus, så har man også prøvet det. Vi drøftede hvad et egentligt samarbejde kunne indebære rent praktisk. Efter mødet gik vi en lille tur ud og tog nogle billeder, russerne er MEGET glade for at tage billeder. Vi overrakte Demushkin en pose med danske souvenirs som bestod af ti DNF t-shirts, nogle Duke of Denmark-trøjer, klistermærker og et Dannebrog i god kvalitet. Han blev meget gladere for disse små gaver end forventet, for hvad giver man lige en mand med mange tusind mand under sig? Man må sige at forholdene i Rusland er noget anderledes end i Europa. Russerne er heller ikke pumpet op med multikulturel propaganda som vi er her. Faktisk mener omkring 50% af den hvide russiske befolkning at fremmede skulle have færre rettigheder end russerne, eller at de helt skal sendes ud af Rusland. Af denne grund er SS gang på gang blevet nægtet at stille op som parti. De har skam prøvet. SS har en helt ufattelig stor opbakning i befolkningen. Det er faktisk lidt svært at fatte selvom man har set det.
På mange måder fungerer de europæiske medier meget som de gamle sovjet-medier. Man fordrejer sandhed på en helt ufattelig måde. Billedet man maler i Europa af de nationale i Rusland er ikke i trit med virkeligheden. SS har aldrig så meget som været på anklagebænken for overfald og lignende. Oftest er det små uorganiserede skinhead-grupper som går på “patrulje” som de kalder det. Efter den sidste metrobombning var det almindelige Moskva-borgere som delte øretæver ud til alt hvad der så muslimsk/tjetjensk ud, hvis man så sådanne folk i metroen. Russerne er kendt som et folk som kæmper benhårdt, og godt for dem. For dem at se er de i krig. Almindelige hvide moskovitter er for eksempel blevet fordrevet fra markedspladser of georgiere, armeniere og lignende, som selvfølgelig har etableret deres egen mafia.
Vores næste møde med SS, var ved et bodybuilding stævne med et par hundrede deltagere, hvor SS var repræsenteret med tre deltagere. Den ene fik en tredjeplads. Det var en stor oplevelse. Vi tilbragte hele dagen sammen med diverse medlemmer backstage. En hel del af dem var iført de DNF t-shirts vi havde foræret dem. Ved dette arrangement fik vi lejlighed til at møde rigtig mange medlemmer som vi ikke tidligere havde hilst på. Alle var meget glade for at møde os. Det var bare en fed oplevelse.
Det var i det hele taget en stor oplevelse at være i en by med så mange nationale og en befolkning som er ret nationalistisk indstillet. Vi blev blandt andet passet op af et nydeligt ungt par på “strøget”, Arbat street. Vi kommer stille og roligt gående og bagfra er der en som kalder på os. “Hey guys” siger han et par gange, og vi stopper op. “Thor Steinar” siger han så og peger på et par af vores bukser, “i think we are your friends”, og vi falder så i snak med dem. De lignede almindelige unge fra Moskva, i jogging sko, jeans og skjorter, på nær at fyren havde et lille smiley badge med sideskilning og et meget lille overskæg. Vi forklarede at vi var på besøg hos Slavisk Union, “good good” sagde de og vi små snakkede lidt og skiltes igen.
At DNF har været på besøg og etableret et samarbejde med Slavisk Union, gør ikke pludselig DNF til en nationalsocialistisk organisation. Historien er fuld af tværpolitiske alliancer. I kampen for overlevelsen af de hvide folkeslag, er der efter vores mening ikke plads til så meget partpolitisk fnidder. DNF er og har hele tiden været, sammensat af folk med forskellige politiske ståsteder og det er en af vores styrker. Der vil blive afholdt en mere fyldestgørende foredrag om turen.
Til sidst en stor tak til Slavisk Union for jeres gæstfrihed og den hjælp i ydede os i Moskva.
DNF har længe stået i kontakt med SS og vi besluttede os for at tage over at besøge dem. Det har været en af DNF’s målsætninger fra dag et, at etablere et bredt internationalt samarbejde, hvilket den opmærksomme læser også ville have lagt mærke til, da vi altid har lagt vægt på det europæiske/internationale. Vi har bevidst ikke meldt ud fra starten hvad vores dybere målsætninger er. Vi valgte at holde lidt lav profil og vokse os stærke. Vi mener at vi nu er kommet til et punkt, hvor vi kan begynde at løfte sløret for nogle af vores målsætninger og intentioner.
I Moskva blev der taget rigtig godt imod os af SS. Vi blev indkvarteret på hotel Belgrade i Smolenskaya-kvarteret, i gå afstand fra den Røde Plads. Hotel Belgrade er et typisk Stalin-byggeri, som store dele af Moskva også er. Moskva er bestemt ikke nogen “flot” by. Kommunisterne har været gode til at bygge og anlægge ting som ser imponerende ud på afstand, men når man kommer tæt på ligner det rent ud sagt noget der er løgn. På hotellet var der lettere pladsmangel, så vi fik et værelse med “four large beds and a large sofa”, som på russisk betyder “fire små senge og ingen sofa”. Der kom dog noget personale med en form for klap ud seng. En djævelsk indretning som må have tjent sin værnepligt i en vagtstue i en fangelejr. Det “sjove”, ved at være i Rusland uden en tolk som hele tiden er med, er at man ikke kan læse metro-navne, vejnavne eller spørge om vej, så det krævede militaristisk planlægning at bevæge sig rundt i byen. Stalin har også været så snedig, at på visse metro-linjer er der to forskellige spor. Et til den almene pøbel og et til hans embedsmænd. Så det kan være lidt spændende hvor man ender hvis man ikke kender metroen godt.
Taxakørsel er også noget man skal være lidt varsom med. Det syntes som om at alle med en bil og en mobiltelefon kan køre taxa i Moskva, så man fortæller først hvor man skal hen, så forhandler man om prisen, betaler, og så kører man. De gange vi tog taxa var det da også vores tilknyttede tolk som tog sig af forhandling og betaling, ellers var vi blevet snydt groft. Lige efter metro bomberne på blandt andet Park Kultury, besluttede taxaerne at det var tid til at sætte priserne op med 100-300%.
Vores tolk hvis firma ikke lå langt fra vores hotel, rådede os til at spise aftens mad på et sted som hedder Tinkoff. De havde sørme menukort på både russisk og engelsk, så det blev vores stamsted resten af opholdet. Det særprægede ved russere er at de bare bliver ved med at tale russisk til en, hvis de ikke selv kan engelsk. Så vi droppede det engelske og talte dansk som hævn. Det pudsige ved det var at det rent faktisk fungerede, til vores store forundring. Det er vel heller ikke så svært at forstå Rittersport, Tuborg, Heineken og chips. Moskva er også modsætningernes by. Meget fattigt eller meget rigt, sådan er den nye verdens orden. Vi har aldrig set så mange dyre biler før, hvilket er lidt underligt, fordi trafikken i Moskva er en krig alle mod alle. Moskvas Ford Mondeo er Porsche Cayenne, ingen tvivl om det. Visse politibiler er Mercedes S klasse-modeller V12, helst V12 biturbo. Byen syntes fuldstændig uden færdselsregler. Dette fandt vi ud af omkring et minut efter vi blev hentet i lufthavnen. Hvor der er fladt må der køres.
Til vores første møde med SS var DNF delegationen, Dmitrij Demushkin (leder af SS) en af deres advokater, nogle medlemmer og vores tolk. Vi mødtes på et lille russisk the hus, så har man også prøvet det. Vi drøftede hvad et egentligt samarbejde kunne indebære rent praktisk. Efter mødet gik vi en lille tur ud og tog nogle billeder, russerne er MEGET glade for at tage billeder. Vi overrakte Demushkin en pose med danske souvenirs som bestod af ti DNF t-shirts, nogle Duke of Denmark-trøjer, klistermærker og et Dannebrog i god kvalitet. Han blev meget gladere for disse små gaver end forventet, for hvad giver man lige en mand med mange tusind mand under sig? Man må sige at forholdene i Rusland er noget anderledes end i Europa. Russerne er heller ikke pumpet op med multikulturel propaganda som vi er her. Faktisk mener omkring 50% af den hvide russiske befolkning at fremmede skulle have færre rettigheder end russerne, eller at de helt skal sendes ud af Rusland. Af denne grund er SS gang på gang blevet nægtet at stille op som parti. De har skam prøvet. SS har en helt ufattelig stor opbakning i befolkningen. Det er faktisk lidt svært at fatte selvom man har set det.
På mange måder fungerer de europæiske medier meget som de gamle sovjet-medier. Man fordrejer sandhed på en helt ufattelig måde. Billedet man maler i Europa af de nationale i Rusland er ikke i trit med virkeligheden. SS har aldrig så meget som været på anklagebænken for overfald og lignende. Oftest er det små uorganiserede skinhead-grupper som går på “patrulje” som de kalder det. Efter den sidste metrobombning var det almindelige Moskva-borgere som delte øretæver ud til alt hvad der så muslimsk/tjetjensk ud, hvis man så sådanne folk i metroen. Russerne er kendt som et folk som kæmper benhårdt, og godt for dem. For dem at se er de i krig. Almindelige hvide moskovitter er for eksempel blevet fordrevet fra markedspladser of georgiere, armeniere og lignende, som selvfølgelig har etableret deres egen mafia.
Vores næste møde med SS, var ved et bodybuilding stævne med et par hundrede deltagere, hvor SS var repræsenteret med tre deltagere. Den ene fik en tredjeplads. Det var en stor oplevelse. Vi tilbragte hele dagen sammen med diverse medlemmer backstage. En hel del af dem var iført de DNF t-shirts vi havde foræret dem. Ved dette arrangement fik vi lejlighed til at møde rigtig mange medlemmer som vi ikke tidligere havde hilst på. Alle var meget glade for at møde os. Det var bare en fed oplevelse.
Det var i det hele taget en stor oplevelse at være i en by med så mange nationale og en befolkning som er ret nationalistisk indstillet. Vi blev blandt andet passet op af et nydeligt ungt par på “strøget”, Arbat street. Vi kommer stille og roligt gående og bagfra er der en som kalder på os. “Hey guys” siger han et par gange, og vi stopper op. “Thor Steinar” siger han så og peger på et par af vores bukser, “i think we are your friends”, og vi falder så i snak med dem. De lignede almindelige unge fra Moskva, i jogging sko, jeans og skjorter, på nær at fyren havde et lille smiley badge med sideskilning og et meget lille overskæg. Vi forklarede at vi var på besøg hos Slavisk Union, “good good” sagde de og vi små snakkede lidt og skiltes igen.
At DNF har været på besøg og etableret et samarbejde med Slavisk Union, gør ikke pludselig DNF til en nationalsocialistisk organisation. Historien er fuld af tværpolitiske alliancer. I kampen for overlevelsen af de hvide folkeslag, er der efter vores mening ikke plads til så meget partpolitisk fnidder. DNF er og har hele tiden været, sammensat af folk med forskellige politiske ståsteder og det er en af vores styrker. Der vil blive afholdt en mere fyldestgørende foredrag om turen.
Til sidst en stor tak til Slavisk Union for jeres gæstfrihed og den hjælp i ydede os i Moskva.
