LEDER: Fredag udkom Weekendavisen med en artikel, der viser, at antallet af danskere, som endnu ikke er fyldt 67 år, men som lever af en overførselsindkomst, har ligget konstant på knap 800.000, siden VK-regeringen tog over i 2001. Til trods for et massivt jobboom i samme periode. Antallet af dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er ganske vist gået ned, men til gengæld er der kommet flere af de "svage", som hævdes at være ude af stand til at bestride et job.
Samme dag meddelte Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, at det fremover skal være endnu lettere at få tilkendt en førtidspension:
"Det nytter ikke, at kommunerne slæber de syge gennem den ene arbejdsprøvning efter den anden til skade for liv og helbred og henviser folk til at leve af kontanthjælp eller ingenting. Den slags kassetænkning bør stoppes. Det er helt urimeligt," sagde han.
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der i de kommunale socialforvaltninger begås fejl, og at enkelte mennesker i henhold til gældende lov burde have tildelt en førtidspension i stedet for at blive arbejdsprøvet, fordi de simpelhen er for skrøbelige til det sidste, og fordi de vil være det permanent. Men det store problem med førtidspensionssystemet for øjeblikket er altså ikke, at der er for få, som tildeles ret til livslang offentlig forsørgelse via en pensionering før tid. Problemet er tværtimod, at for mange placeres på førtidspension.
Der findes muligvis enkeltsager, hvor der ikke administreres i henhold til lovens ånd. Det må man så tage fat på i de konkrete tilfælde. Men det generelle lovgivningsarbejde på Christiansborg må være fokuseret på det for samfundet betydeligt større problem, at ikke færre end hver sjette dansker kommer på førtidspension inden pensionsalderen. Som Jens Lundsgaard, chef for Danmarkskontoret i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, har udtrykt det:
"Når så stor en andel af befolkningen førtidspensioneres, så tyder det på, at ordningen bliver anvendt bredere, end den var tiltænkt. Flere OECD-lande har problemer med, at ordninger, der skulle give et sikkerhedsnet for personer med alvorlige helbredsproblemer, i praksis også bliver brugt til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet."
Samme dag meddelte Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, at det fremover skal være endnu lettere at få tilkendt en førtidspension:
"Det nytter ikke, at kommunerne slæber de syge gennem den ene arbejdsprøvning efter den anden til skade for liv og helbred og henviser folk til at leve af kontanthjælp eller ingenting. Den slags kassetænkning bør stoppes. Det er helt urimeligt," sagde han.
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der i de kommunale socialforvaltninger begås fejl, og at enkelte mennesker i henhold til gældende lov burde have tildelt en førtidspension i stedet for at blive arbejdsprøvet, fordi de simpelhen er for skrøbelige til det sidste, og fordi de vil være det permanent. Men det store problem med førtidspensionssystemet for øjeblikket er altså ikke, at der er for få, som tildeles ret til livslang offentlig forsørgelse via en pensionering før tid. Problemet er tværtimod, at for mange placeres på førtidspension.
Der findes muligvis enkeltsager, hvor der ikke administreres i henhold til lovens ånd. Det må man så tage fat på i de konkrete tilfælde. Men det generelle lovgivningsarbejde på Christiansborg må være fokuseret på det for samfundet betydeligt større problem, at ikke færre end hver sjette dansker kommer på førtidspension inden pensionsalderen. Som Jens Lundsgaard, chef for Danmarkskontoret i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, har udtrykt det:
"Når så stor en andel af befolkningen førtidspensioneres, så tyder det på, at ordningen bliver anvendt bredere, end den var tiltænkt. Flere OECD-lande har problemer med, at ordninger, der skulle give et sikkerhedsnet for personer med alvorlige helbredsproblemer, i praksis også bliver brugt til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet."
