Der har været utrolig megen polemik om Helle Thorning-Schmidts svar til Per Mysling fra Assens, da han under et debatmøde i Odense d. 1. juni spurgte hende, hvad hun ville gøre ved det stigende betalingsbalanceunderskud og den stigende udlandsgæld. Som bekendt har Danmark ingen af delene, men det lod Thorning-Schmidt, ifølge Myslings udlægning - der senere er blevet viderebragt i bl.a. B.T. - ikke til at vide.
Nedenfor følger en udskrift fra mødet, som Fyens Stiftstidende har bragt i dag. Læs hele avisens dækning af sagen her.
Jeg hedder Per Mysling, og jeg kommer fra Assens. Jeg vil gerne over i makro-økonomien. Jeg vil spørge dig ad: Hvad vil du gøre ved det stigende betalingsbalanceunderskud og den stigende udlandsgæld?
Da Helle Thorning-Schmidt får ordet, giver hun først et langt svar på et andet spørgsmål, inden hun kommer til Mysling:
Til Per: I forhold til gælden og de økonomiske spørgsmål: Det er klart, at Danmark skal kunne to ting i de økonomiske krav, vi skal stille til os selv. For det første skal vi have en økonomi, der er holdbar på langt sigt. Det skal altså være sådan, at vi hvert eneste år frem mod - ja, for evigt så langt øjet rækker - kan betale vores regninger. Det der holdbarhedsbegreb var sådan set et, vi selv indførte i 1990'erne, da Mogens Lykketoft var finansminister. Vi skal have en holdbar økonomi. Men vi skal også sørge for, at vi ikke får for stor en gæld. Der er mange af jer her, der bor i eget hus. I ved, at man godt kan have en holdbar økonomi - altså være solvente - men samtidig have en stor gæld. Vi skal gøre det lidt omvendt. Vi skal både have holdbarhed i vores økonomi, og så skal vi også bestræbe os på, at vi får gælden ned lige så langsomt. Det er også derfor, vi har lavet - i vores økonomiske plan - vi har faktisk lavet en plan, som sikrer, at det kun er i år ét - og det vil forhåbentlig blive i 2012 - at vi har en ekspansiv finanspolitik, altså hvor vi bruger nogle penge. Resten af årene skal pengene være i kassen, før de kan bruges. Det vil sige - i modsætning til hvad regeringen går og siger - så kan vi afvikle gælden allerede fra 2015, hvor regeringen er nødt til at vente til 2020 med at begynde at afvikle gælden. For det betyder noget, hvornår man afvikler gæld. Og det betyder selvfølgelig også noget for renterne. Det ved enhver, der har en bolig. Derfor er vi meget optagede af gælden.
Herefter går Helle Thorning-Schmidt over til at tale generelt om at skabe vækst og få gang i dansk økonomi, indtil Mysling rejser sig og afbryder: Jeg bli'r nødt til at sige noget. Jeg bliver nødt til at sige: Jeg lokkede dig i en fælde, og du sprang lige i: Vi har nemlig ikke noget betalingsbalanceunderskud, og vi har ikke nogen udlandsgæld.
Thorning-Schmidt: Vi har en gæld.
Mysling: Det er ikke rigtigt..
Thorning-Schmidt: Vi har en ØMU-gæld, det har vi da.
Mysling: Det er ikke rigtigt. Vores nettogæld... Vi har større værdier... Vi har flere penge til gode i udlandet, end... Så du sprang lige i.
Thorning-Schmidt: Nej, vi har en traditionel ØMU-gæld, så der har du også sådan udtrykt dig upræcist - nu skal jeg sige det høfligt. Vi har en gæld, og den er desværre meget, meget stor, for det var jo netop gælden, som regeringen ikke kunne finde ud af at skønne.
Mysling: Vi taler om udlandsgælden. Den er positiv, hvis man kan sige det sådan.
Thorning-Schmidt: Det, vi beskriver som ØMU-gælden, den har vi desværre. Jeg ville ønske, det ikke var sådan, men..
Mysling: Vi har flere penge til gode i udlandet, end vi skylder, og betalingsbalanceproblemet, det har vi slet ikke. Men du sprang lige i fælden.
Thorning-Schmidt: Nej...
Her bryder Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Per Westergård, der har mikrofonen, ind med ordene: Jeg tror, vi går videre og bringer to nye spørgere på banen.
Per Mysling griner, slår ud med armene og forlader Café Stiften-mødet. TV-optagelsen viser ikke andre gæster vrede eller aggressive, som Mysling oplevede. Nogle er forbløffede, andre griner lidt. Én siger: Hvad sjovt er der ved det?
Fyens Stiftstidende har fået en økonomiprofessor fra Copenhagen Business School til at vurdere ordduellen: Udstillede Thorning-Schmidt sin manglende indsigt i nationaløkonomi, eller har borgerlige medier blot pustet sagen op til et niveau, den slet ikke kan bære?
Min vurdering er, at den eksponering, det har fået, er en klar overeksponering. Alt, hvad Helle Thorning siger, giver masser af mening. Problemet er, at det ikke er det, Mysling spørger om. (...) Helle Thorning taler om den offentlige gæld, som også ofte kaldes ØMU-gælden. Den er stor og har været voksende under og efter finanskrisen. Derfor mener Svend E. Hougaard Jensen, at det er sandsynligt, at Helle Thorning har troet, at det var den, Mysling spurgte til:
Hun vælger at tale om noget andet, end det hun bliver spurgt om. Jeg kan jo ikke vide, om det er bevidst. Men hun deltager ikke i et fagøkonomisk seminar, hvor deltagerne må forventes at have særlige forudsætninger inden for nationaløkonomi. Dertil kommer, at spørgeren starter med at sige, at Danmark har en udlandsgæld, og at den har været stigende i de senere år. Det er jo faktuelt forkert, og derfor kan det tænkes, at hun vælger at tale om det, som er på alles læber lige nu, nemlig den offentlige gæld. Når netop den offentlige gæld er ét af tidens hedeste emner, skyldes det, at det er den post, der tynger og truer en lang række vestlige lande som Grækenland, Spanien, Portugal, Italien, Irland og især USA.
(...) Professoren har svært ved at tro, at Helle Thorning skulle være uvidende om denne del af Danmarks økonomi. Til gengæld er han ikke så imponeret over, hvordan Thorning tackler det, da hun bliver konfronteret med, at spørgsmålet var en fælde: Hun fortsætter i det samme spor og forsømmer muligheden for at sige, at hun godt ved, at vi ikke samlet set har gæld til udlandet, men at hun svarede på den offentlige gæld, siger Svend E. Hougaard Jensen.
B. T. er i øvrigt, ifølge Fyens Stiftstidende, også i besiddelse af den videooptagelse, som sidstnævnte avis i dag har offentliggjort dialogen fra. B.T. har dog endnu ikke skrevet noget om, hvad der i virkeligheden blev sagt på mødet på Café Stiften den 1. juni.
