Den spanske højesteret forbyder adgang til Francos massegrave

En spansk undersøgelsesdommer er blevet anklaget for at have ignoreret en lov om amnesti fra 1977

Ikke angivet Ikke angivet,

16/05/2010

En spansk undersøgelsesdommer er blevet anklaget for at have ignoreret en lov om amnesti fra 1977. Det, der er interessant ved denne historie, er, at Politikens medarbejder øjensynligt er helt uvidende om det faktum, at både republikanerne og nationalisterne begik overgreb under den spanske borgerkrig, og at der ikke er nogen som helst fornuftig grund til ensidigt at hænge nationalisterne ud. Faktisk blev den spanske borgerkrig forårsaget af, at den folkefrontsregering, der kom til magten den 17. februar 1936 ikke havde vilje til at sikre lov og orden og så gennem fingrene med overgreb på de borgelige grupperinger i Spanien.

Situationen i Spanien i foråret 1936 ville svare til, at en dansk venstrefløjsregering i dag gav de autonome halvterrorister frit spil til at myrde og hærge i Hellerup. I en sådan situation må et millitærkup efter min opfattelse siges at være fuldt berettiget.

Amnestiloven fra 1977 er ganske fornuftig, da borgerkrigen splittede Spanien, og da de sår, som borgerkrigen har skabt, kun vanskeligt kan vokse sammen, hvis der ribbes for meget op i fortiden.