Anders Breivik terrorhandling i Oslo og på Utøya giver anledning til en stor ransagelse på venstrefløjen i Danmark. Ikke en ransagelse på venstrefløjen selv, men en ransagelse af højrefløjen, som de mener, har en del af skylden for Anders Breviks forfærdelige handlinger fredag den 22. juli.
At tillægge Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard noget ansvar for Anders Breviks handlinger skyder en del over målet. Den eneste årsag til, at de gør det, er af rent indenrigspolitiske årsager i Danmark.
Men kan mene hvad man vil om Dansk Folkeparti og deres politik og mål. Men at de på nogen måder støtter en ”voldelig revolution” mod muslimer, er ikke noget bare nogenlunde habile politiske ”mandagstrænere” vil tillægge dem.
Men ser vi bort fra de politiske realiteter, og går med på de rødes præmis om, at ord fører til handlinger og de der siger ordene, er ansvarlige for de handlinger andre gør, så burde socialisterne feje for deres egen dør, før de begynder, at anklage højrefløjen for at have ansvar for Anders Breviks handlinger.
I TV-avisen tirsdag den 2. august kunne man se dette indlæg, hvor Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne opfordrer til en pænere tone i debatten.
Der må være en Lord Nelson i Mette Frederiksen, for hun må have kikkerten for det blinde øje, når det kommer til den socialdemokratiske kandidat Pernille Rosenkranz-Theil. I 2003 var hun medansvarlig for et overfald på landets statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller i Folketinget.
Lars Grenaa og Rune Eltard-Sørensen fra Globale Rødder var Pernille Rosenkranz-Theils gæster på Christiansborg, og i forbindelse med en Irak-høring, hældte de maling udover Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller.
Lars Granaa har i 2006 udtalt til Jyllands-Posten, at han intet fortryder og ville gøre det igen.
Pernille Rosenkranz-Theils medvirken og opbakning til aktionen har ikke fået den store betydning for hendes politiske karriere. Hun er ikke blevet lagt på is og udelukket fra al politisk arbejde.
Hun er tværtimod steget i graderne fra de frække socialister i Enhedslisten til folketingskandidat for de pæne Socialdemokrater i Odense.
Så at man som folkevalgt hjælper og støtter en aktion i de danske parlament, er åbenbart en del af den pæne debat og sprogbrug i venstrefløjens optik.
Tænk, hvis et ungt borgerligt folketingsmedlem havde hældt maling udover Ole Sohn for hans støtte til Erich Honekers DDR. Der havde lydt et ramaskrig fra de selvgode socialister.
De vil have krævet, at det borgerlige folketingsmedlem var blevet ekskluderet fra sit parti, og der var rejst straffesag mod vedkommende.
I foråret forsøget 4 autonome at sætte ild til Politiskolen i Brøndby. Og i maj 2010 udbrændte 13 politibiler ved en aktion.
Men hvor var venstrefløjens afstandtagen til den aktion. Der var som sædvanlig stilhed. For selvfølgelig var venstrefløjen ikke ansvarlig. Man taler meget om kollektivet, men ikke om det kollektive ansvar. Så at vi beslutter, at brænde en politiskole af, kan umuligt være ”vores” ansvar i et socialistisk optik. Det er nogen, der beslutter sig for at handle på egen hånd.
Og ved de utallige demoer på Nørrebro for Ungdomshuset og hvad de røde ellers demonstrer for/imod, har der aldrig lydt en afstandstagende fra bål i gaden, smadrede butiksvinduer og udbrændte biler.
Politikere fra Enhedslisten og SF har udtrykt forståelse for, at denne alternative kultur skulle have et sted at være. Mon politiske aktive i Greve på samme måde vil kunne få et hus, hvis de drog hærgende gennem Københavns gader?
Jeg tror det ikke.
Venstrefløjen har gennem årene støttet befrielsesbevægelser over hele verden. Men ikke alle befrielsesbevægelser: Solidarnosc i Polen fik af naturlige årsager aldrig deres støtte. Men så har støtten til bevægelser som ETA og IRA været så meget større. Det er ikke kun bevægelser, der kæmper for et frit Baskerland eller et forenet Irland. Men for et socialistisk Baskerland og Irland.
Og det er ikke kun ”legitime” modstandere, som gennem årene er blevet skudt og dræbt. Også helt almindelige civile har måtte ladet livet i deres kamp.
FARC, der er på EU's terrorliste, har også venstrefløjens kærlighed. En bevægelse som myrder indianere, kidnapninger, narko samt er kvindeundertrykkende, er en bevægelse, som mange socialister kan støtte.
I de seneste 5 år har venstreekstremister stået bag 189 tilfælde af terror mens højreekstremister har stået bag 9 i Europa.
Så når det kommer til terror, er venstrefløjen langt mere aktive end højrefløjen.
Alt i alt må man sige, at venstrefløjen har langt mere grund til selvransagelse, end VKO partierne har. Men det er nok for meget at forlange.
