De ansvarlige har endnu engang spillet fallit

EU har endnu engang spillet fallit på flygtninge-området, i sidste uge opgav EU i form af det Europæiske råd at finde en løsning på flygtninge problemet, måske fordi det er et problem der synes meget kompliceret. Men de ansvarlige politikkere er ikke dem der bærer hele skylden, da man let i mange år har kunne forudse hvorledes udviklingen i særdeleshed Afrika ville se ud i tiden der kommer.

I denne diskussion er det derfor både EU, USA og andre i-lande, samt internationale organisationer som FN der bør råbes op over for, og som der allerede nu bør ligge en mere målrettet og ambitiøs strategi for hvordan disse problemer ikke i fremtiden vokser sig endnu større.

Eksempelvis er et land som Nigerias befolkning næsten firedoblet på bare halvtreds år. i 1960 var befolkningstallet i Nigeria omkring 45 mio. I 2010 har Verdensbanken opgjort befolkningstallet til at være vokset til lige i underkanten af 160. mio. Der er efterfølgende lavet en lang række prognoser på hvorledes befolkningstallet i Nigeria vil fortsætte med at stige eksplosivt de kommende år. Denne information er en hver seriøs politikker eller ekspert der beskæftiger sig inden for området bekendt med. Hvorfor gør de ansvarlige, så ikke noget for at bremse den udvikling, som både er et kæmpe humanitært, logistisk og klimamæssigt problem.   

Humanitære organisationer operer med et begreb de kalder family-planning, som meget forenklet og firkantet går ud på dels at opdyrke logik og normer, samt afmystificere brugen af prævention. Det kræver ingen bachelorgrad at konkludere at de også på dette punkt har handlet utilstrækkeligt i forhold til befolkningsudviklingen i den tredje verden.

Hvorfor de ansvarlige, har handlet utilstrækkeligt, og ikke bremset befolkningsudviklingen i eksempelvis Afrika kan bunde i mangel på resurcer i form af viden og økonomi, men det kan også have sin rod i at der inden for næsten alle områder der har politisk berøring, træffes og ligges kortsigtede strategier og mål. For de ansvarlige politikkere, eksperter og andre meningsdannere med et idealistisk verdenssyn kan den manglende fokus på løsninger og langsigtede handleplaner også skyldes at vi er bange for fra officiel side, at agere kolonister, som pådutter, stiller krav og kommer med løsninger på interne problemer. En forkastelse af en sådan indsats er “halal-hippi-kynisme”, i sin inderste form, fordi forkaster du et bud på hvordan befolkningsvæksten bremses uden at komme med alternativer, retfærdigøres hermed pinsler og døden af millioner som fødes ind i fattigdom og elendighed.

Det er derfor at de der har muligheden for at handle på andres vejne har et ansvar, men det er ikke alene et ansvar som om nogle år kan reduceres til en “trækken på skuldrene” og erkendelse af en forfejlet indsats, som efterfølgende begrundes i manglende viden. Fordi de ansvarlige er bekendte med hvorledes befolkningstalene har ændret sig, og hvorledes prognoserne for befolkningstilvæksten er i fremtiden. Derfor er det også jer der bør anses, som en form for massemordere hvis i ikke retter fokuset mod dette problem. Fordi fortier eller afspore i mulighederne for at løse sagens kerne, altså i den verserende sag, de bagvedliggende årsager til at vi har et stort flygtninge problem i Europa, umuliggør i en anstændig tilværelsen for mio. af mennesker, samt dødden af mio af mennesker og i kan derfor defineres på linje med diverse massemordere. Herunder massemordere både over for befolkningen i den tredje verden, men også over for de efterkommere i verdens i-lande som vil være berørt af de klimaforandringer overbefolkningen vil medfører. Men det bør i den forstand også være jer der roses og anerkendes for jeres mod, vilje og indsats på området når historiebøgerne engang skal skrives. Dette bør derfor være en opfordring til at de ansvarlige fra både højrefløjen kapitalister og venstrefløjens “hallal-hippier” samles. Så vi ikke skal bekymre os om de kommende “drab” der ikke jf. den korrekte intellektuelle definition er kategoriseret som folkedrab, men som alene i ordets forstand synes at være det.  

Vi skal derfor ikke være tilbageholdende eller skeptiske for at agere “kolonister” i den rette sags tjeneste, vi skal være tilbageholdende og skeptiske for de personer der ikke ønsker at gøre noget, og som ikke bidrager med alternativer.