Danskerne skal vide, hvor meget de koster

Hvad går mine skattepenge egentlig til? Det spørgsmål skal skatteborgerne have svar på i deres skatteopgørelse, mener flere borgerlige skatteordf...

GoldSt4ndard

06/05/2012

Hvad går mine skattepenge egentlig til? Det spørgsmål skal skatteborgerne have svar på i deres skatteopgørelse, mener flere borgerlige skatteordførere. I dag fremgår det kun af årsopgørelsen, hvor meget man betaler i skat til kommunen, regionen og staten. Men ifølge en række borgerlige skatteordførere burde skatteborgerne kunne se, hvor mange af deres penge, der hver år går til for eksempel danskere på overførselsindkomst.


En helt fornuftig idé. Det bør være enhver borgers ret at vide præcis hvad ens penge går til. Og netop derfor vil det aldrig blive til noget.

Det at holde folk i uvidenhed om, hvad deres konfiskerede private midler bruges på, er en helt nødvendig forudsætning, for at opretholde velfærdsslaveriet. Når det hele henstår i en stor tåge der bare hedder "det offentlige", er det sværere for befolkningen at stille spørgsmålstegn ved de enkelte poster. Man kan derfor altid skyde dissidenter i skoene, at de eksempelvis vil slagte sundhessystemet og lade folk dø på gaden, da få har begreb om hvor stor eller lille del af vores samlede skat går til det.

Det kan være svært nok at få et overblik på makro-niveau over de offentlige udgifter i Danmark. Det burde være det første der møder en på finansministeriets eller skats hjemmeside, men det er næsten umuligt at finde.

Der er en grund til at der er indført kildeskat, så folk ikke lægger mærke til deres skattebetalinger. Der er en grund til at nye skatter skjules i fødevarepriser og bilpriser, så folk ikke ser dem. Der er en grund til at vores el-regning retteligt burde hedde en skatteregning, da det er den største post - el er en forsvindende lille del af det.

Systemet et selvbevarende og evigt voksende. Derfor vil det aldrig indlade sig på selvdestruktive handlinger, såsom at gøre slaverne bevidste om deres egen situation.