Den amerikanske forfatter og klimaskeptiker Steven Milloy har i årevis gjort et stort og energisk arbejde for at afdække noget af den humbug, der foregår for at overbevise os om, at den katastrofale globale opvarmning er lige om hjørnet og at vi skal kaste uhyrlige milliarder ned i det store hul. På www.junkscience.com afslører han, hvorledes to danske klimaforskere Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder Danish Climate Center DMI og Jørgen E. Olesen, forsknings professor, Dansk Jordbrugsforskning, Aarhus Universitet har manipuleret for at få deres forsknings resultater frem. FNs klimapanel IPCC bryster sig jo af, at deres rapporter alene er baseret på forskning fra peer-reviewed tidsskrifter. Alligevel kan Steven Milloy vise, at d´herrer Christensen og Olesen fik deres resultater med i den seneste IPCC rapport, selvom disse overhovedet ikke var publiceret på dette tidspunkt. Steven Milloy tilføjer, at det jo nok hænger sammen med, at de begge er medforfattere til rapporten. Dette er blot endnu et strå i den voksende bunke, som vælter læsset. Men vore politikere synes ikke at opfatte, at der er sket et skred. Hvis de turde spørge befolkningen, ville de nok finde, at tilslutningen til klimapolitikken er væk. Læs hele artiklen her: http://nofrakkingconsensus.blogspot.com/2010/05/ipcc-cites-unpublished-journal-39-times.html