Danske hjerneforskere: Rygning øger intelligensen

Rygestop medfører fald i hjernevirksomhed - Nikotinens positive effekter på hjernens præstationer bekræftes nu af dansk nikotinforskning på Panum Instituttet i København.

Her kan man i dag lægge endnu en brik i et puslespil, der nu tydeligt peger på, at rygning øger intelligensen. Det fremgår af et interview med hjerneforskeren, professor Albert Gjedde i en artikel i Ekstra Bladet - (ikke på nettet, men refereret her).

Albert Gjedde er sammen med to kolleger i gang med nikotin-forsøg, som entydigt peger på, at hvis en storryger pludselig holder op med at ryge, så får det negative konsekvenser for hans hjernevirksomhed:

“Det er energi-omsætningen af ilt i hjernen, der falder. Det betyder på dansk, at ens tankevirksomhed falder. Men hvis man begynder at ryge igen, så stiger energi-omsætningen til det vanlige niveau,” siger Gjedde.

Han forklarer til avisen, at en del studier nu viser, at rygning øger intelligensen. “Hvis man skal forklare begrebet intelligens, er det i virkeligheden evnen til at foretage fornuftige valg - at forudse fremtidige udfordringer. Og det er her, nikotinen kan hjælpe til,” siger han.

Albert Gjedde henviser til den svenske professor i genetisk udviklingsbiologi, Klas Kullander, der har fundet, at nikotin fremmer indlæring og hukommelse: “Nikotinen påvirker receptorerne i hukommelsescenteret. Man bliver simpelthen bedre til at organisere sin hukommelse,” siger han.

Rygestop-kampagner: Ofrer vi genialitet & store opfindelser til fordel for lang levetid?

De danske og svenske fund er i tråd med konklusionen i US-regeringens store meta-analyse fra 2010, hvor Stephen Heishman m.fl. konkluderede, at nikotin og rygning øger hjernekapaciteten på områderne: Tempo, koncentration, udholdenhed, hukommelse og motorik.

Effekten findes også ved brug af nikotin-tyggegummi & -plastre, men ikke i nær den samme styrke som ved rygning. Det skyldes, at når nikotin indåndes via røg, så rammer den hjernen hurtigt & effektivt - på få sekunder - og giver den et “kick”. Effekten holder sig i 25-60 minutter.

Fundene bidrager med yderligere forståelse af spørgsmålet om, hvorfor det er svært at holde op med at ryge.  Det skyldes med stor sandsynlighed, at det er svært for nye ex-rygere at vænne sig til, at deres hjerne ikke længere kører i det "højere nikotin-gear", som er blevet normaltilstanden for dem efter mange års rygning.

Dette kan også være med til at forklare, hvorfor ex-rygere kan føle trang til at ryge i lang tid efter, at alle de fysiske stoffer forlængst har forladt kroppen.

Det umiddelbare spørgsmål, der rejser sig er, om de omfattende anti-ryge kampagner i den vestlige verden har igangsat en reduktion i menneskets samlede intelligens niveau - ikke mindst blandt de højtuddannede, som på kort tid har oplevet er stort fald i rygning.

"Er vi ved at ofre geniet og de store menneskelige bedrifter indenfor kunst & videnskab til fordel for længere levetid?" spørger den engelske psykologi professor, Bruce Charlton.

Læs også:  Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen