Af Hans Jonas Hansen, 180Grader.dk
Et netop udgivet CEPOS-notat viser, at et gennemsnitligt privathospital er 19 pct. billigere end det mest effektive offentlige hospital. Ifølge CEPOS bør det føre til, at der oprettes såkaldte ”private wings” efter udbudsrunder på de danske offentlige hospitaler.
Forslaget har imidlertid mødt modstand fra formanden for Danske Regioner, socialdemokraten Bent Hansen, men på et helt forkert grundlag, lyder det nu fra CEPOS. Bent Hansen frygter, at det offentlige personale, som er ansat til at foretage akutte behandlinger, ikke har noget at lave i de tidsrum, hvor der ikke er akutte ulykker, da ”private wings” vil tage de planlagte behandlinger, som akutafdelingen ellers kunne stå for. "Private wings" er derfor ressourcespild, mener Bent Hansen.
Det synspunkt afviser specialkonsulent Mia Holstein fra CEPOS overfor 180Grader.
”Det, vi har sammenlignet med, og der hvor vi har fundet den besparelse, er netop på offentlige afdelinger, som ikke har en akut-funktion og forpligtelse til uddannelse, forskning og alt muligt andet. Det, som Bent Hansen refererer til, er, at det bliver alt for dyrt, hvis de, som før både tog sig af almindelige behandlinger og akutfunktion, fremover bare skal sidde og trille tommelfingre, fordi de kun skal lave akut-funktion. Men det er netop ikke dem, som vi har sammenlignet med. Vi har sammenlignet med nogle helt lukkede afdelinger, der i forvejen ikke hjælper med akut-funktion, så han har ikke noget at komme efter. Om det er private eller offentlige lukkede funktioner er underordnet. Vi må have dem, som kan levere ydelserne bedst og billigst, til at levere ydelserne," siger Mia Holstein.
CEPOS har i notatet sammenlignet Brædstrup Friklinik med privathospitaler. Brædstrup Friklinik har ikke akutte patienter. Klinikken er ifølge Sundhedsministeriet et af de mest effektive offentlige hospitaler.
Uretfærdig sammenligning
Det helt store problem ved sundhedssektoren er, at det er svært at finde officielle tal. Det oplevede Mia Holstein ved udarbejdelsen af notatet. Privathospitaler deler helst ikke oplysninger om deres marginalomkostning, da den oplysning siger noget om deres konkurrenceevne. Det lykkedes hende dog at få alle oplysninger fra privathospitalerne. Hos de offentlige hospitaler er der heller ingen officielle tal, men det skyldes, at de færreste hospitaler laver beregninger på, hvad deres marginalomkostninger er. Tre offentlige hospitaler har lavet modeller, hvor de beregner deres total- og marginalomkostninger. Marginalomkostningen på et hospital forklarer, hvad en ekstra ydelse koster at levere.
Hvordan måler oppositionen, regeringen og Danske Regioner, om et privathospital er bedre eller dårlige end et offentligt hospital uden disse officielle tal?
”Du skal lægge mærke til, at de rigtig tit går ind og sammenligner totalomkostninger på privathospitaler med marginalomkostninger på de offentlige hospitaler. På marginalen kan de offentlige hospitaler gøre det billigere end gennemsnitsprisen på et privathospital. Man kan bare ikke lave den sammenligning, for når man tager marginalomkostninger på de offentlige hospitaler, altså hvor meget det koster at lave en ekstra operation, så skal man selvfølgelig også sammenligne med marginalomkostningen på et privathospital,” forklarer Mia Holstein.
Hos privathospitalernes brancheforening vil man gerne have flere ”private wings” på de offentlige hospitaler. Til Jyllands-Posten udtaler Formand for Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK) Bent Wulff Jakobsen, at ”private wings” er en rigtig god idé. Han synes, at man bør indføre et lovkrav om, at 30 pct. af opgaverne skal udsættes for konkurrence i det danske sundhedsvæsen.
Lad markedet selv styre det
Mia Holstein mener dog ikke, at det er nødvendigt at tvinge regionerne til at indføre et lovkrav om udbud, da billig og bedre sundhedsløsninger også bør være i regionernes interesse, og de bør tillade, at markedet får en større indflydelse på det danske sundhedsområde.
CEPOS regner med, at man kan få for 75 mia. kr. mere sundhed, hvis man benytter flere private aktører i stedet for at bruge pengene på de offentlige hospitaler. Men alligevel er der ikke opbakning til dette i samfundet.
Hvorfor tror du, at det her område er meget følsomt i samfundsdebatten?
”Det er, fordi vi er ude i noget, som vedrører liv og død. Det er bare et ekstremt følsomt område. Men det er bare interessant, at det er sådan, fordi de ambulanceførere, der kommer ud, og virkelig skal handle først i spørgsmål om liv og død, de er også private. Så jeg tror også, at man skal gøre op med den frygt, man har, og se på, om det private ikke kan løse de her standardiserede operationer. F.eks. fjerne åreknuder osv. Vi snakker ikke om, at private skal lave komplicerede hjerneoperationer,” siger Mia Holstein.
Kunne man forestille sig, at man også kunne have privathospitaler, der lavede den slags operationer?
”Det kunne man sagtens. I Stockholm overtog Capio, der er en stor privat leverandør af sygehusydelse, hele St. Görans Sjukhus, som var et offentligt hospital, i 1999. Med akutfunktion og det hele. Allerede indenfor to år sparede de 30 pct. på endhedsomkostninger på det hele. Altså samlet set. Det, synes jeg, er en ret stærk historie om, at der er noget at hente. Det er især vigtigt i øjeblikket, hvor vi har nogle sundhedsudgifter, der vokser hurtigere end BNP. Så vi har virkelig brug for at få mere sundhed for pengene."
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
